Jeg kan snart ikke mere.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Denne historie er inspireret af Imagine Dragons - Demons.
Historien handler om en dreng, der kæmper imod mørket i sig selv. Samtidig kæmper han imod svigtet fra sin alkoholiker til far, som er fuldstændig ligeglad med ham. Han skubber alle væk, fordi han er bange for at ''dæmonerne'' skader dem. Men en dag møder han en der ikke vil lade sig skræmme væk.

2Likes
0Kommentarer
506Visninger
AA

1. Hvad skal jeg gøre?

Jeg løb jeg hjem fra skole, jeg ville ikke være der mere. Jeg havde været oppe at slås med en af de andre drenge fra klassen, og hvis min far finder ud af det går han amok. Sidste gang jeg var oppe og slås kastede han sin øl flaske i hovedet på mig. Jeg fik et stort blåt mærke på kinden, og en flænge i panden. Min far sidder altid der hjemme, han er fuld hele tiden, og bruger alle sine penge på spiritus. Jeg klare mig ved at få pant på alle hans flasker. Min mor forlod os da jeg var 5 år gammel, jeg forstår godt hvorfor, jeg ville bare ønske at hun havde taget mig med. Hver dag er en kamp for ikke at få tæsk af min far.

Jeg er begyndt at hoppe ind og ud af mit vindue, så jeg ikke møder min far. Han kommer aldrig ind på mit værelse, det er kun hvis jeg er i virkelig store problemer. Mit værelse et mit kongerige, der langsomt bliver ødelagt af mørket i mit hjerte. Dæmonerne flyver rundt derinde. De får mig til at skade mig selv, for mig til at tænke på selvmord. De har fået mig til at grave et stort hul i haven, hvor der lige præcis er plads til mig, og ligge der en hel nat. Min far er ligeglad, han ligger ikke mærke til noget. Jeg har ingen venner, jeg vil ikke have nogen. Jeg er bange for at dæmonerne skader dem.

Ham jeg var oppe at slås med i dag, var min tidligere bedste ven. Vi lavede alt sammen, indtil min fars spiritus forbrug tog overhånd, og han blev agrarsiv. Nu er der ingen der tør at være sammen med mig, de siger at jeg er ved at blive ligesom min far. ''Æblet falder ikke langt fra stammen.'' Jeg har ikke lyst til at blive som min far. Men dæmonerne omkring mig tvinger mig til at slå fra mig, og jage folk væk. Dæmonerne vil have mig for sig selv, de ved at ensomhed dræber. Selv lærene er bange for mig, de placere mig altid for mig selv i det fjerneste hjørne af klassen. De tør ikke ringe til min far, hvis de gør det straffer dæmonerne dem.

Det er dæmonerne der vil blive min undergang, ikke min far. Jeg vil gerne slippe af med dem, jeg vil være en normal dreng, men der er ingen der vil hjælpe mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...