Kampen mod kræft

Du hedder Tory og du er 17 år. Du bor i London, med dine forældre og du er ene barn. Du levede et helt normal liv, indtil du var 15 år. Der vendte hele dit liv sig og det hele blev forandret for altid. Du fik konstateret kræft i hjernen, som du stadig har den dag i dag. 2 år med kræft har ændret hele dit liv. Du har mistet venner og du lever ikke et normalt liv. Du får hele tiden kemo og du ryger ind og ud af en masse hospitaler. Du har lyst hår, som du ikke har tabt da du har været heldig. Du er tynd og høj. Din største drøm er at møde Justin Bieber. Han er dit store idol. Men du har allerede brugt det ønske du kunne få af fonden der opfylder drømme for kræftramte børn. Du havde nemlig været i Paris. Så du måtte selv finde en måde at møde ham på…

42Likes
41Kommentarer
2299Visninger
AA

11. Nyheden

”Hvor ligger det? ” grinte du og det samme gjorde han. Det var lidt komisk du hev ham efter dig og du ikke engang anede om du løb den rigtige vej og om der overhovedet var et tivoli tæt på. ”Vi skal den her vej” sagde han og begyndte at gå. Du havde da løbet den rigtige vej, så helt galt på den var du da ikke. Alfredo gik og fortalte en masse dårlige jokes på vejen, og du grinte selvom de var vildt dårlige. Han havde fået dig i bedre humør og det var derfor du elskede ham og var glad for at han var din ven. Han var den bror du aldrig fik, men nu havde fået. ”Vi er her nu” sagde Alfredo og du kiggede op. Der hang et skilt hvor på der stod ”Tivoli Fun”. Kreativt tænkte du og grinte inde i dig selv. I fik købt nogle billetter man skulle bruge når man skulle prøve noget. ”Vi skal op i den dér” hvinede du og pegede han på en karrusel der kørte rundt, mens man sad i en ting og vendte på hovedet og alt muligt. I løb derhen, gav manden nogle billetter og satte jer. Du hadet normalt vilde ting, men det var din fødselsdag og du ville gerne prøve noget nyt. Det værste der kunne ske var at du ikke kunne lide den. Og så vidste du det da til en anden gang.

Dig og Alfredo var lige kommet ind på hotellet, efter en hel dag i tivoliet. Det havde været vildt sjovt og det havde været en perfekt fødselsdag. Selvom du stadig var sur over Justin havde glemt det. Du ved godt Crewet heller ikke havde sagt noget, men de havde sendt en fælles besked med en video, hvilket var vildt sødt. Se, det havde kendt dig kortere tid end Justin og de kunne huske den, men ikke Justin. Idiot. Alfredo og dig gik ind i på hans værelse og du så Justin og Scooter sad der. I kom grinende ind ad døren, men dit grin forsvandt da du så Justin. Han smilede til dig, men hans smil forsvandt også da han så du ikke var glad. ”Baby, jeg er ked af det. Jeg ved ikke hvorfor jeg glemte det…” sagde han, men du afbrød ham. ”Justin, jeg gider ikke høre det. Hvordan kan du glemme det? Du har kendt mig længere tid end dit Crew, og de sendte en fælles video hvor de sagde tillykke. Selv Scooter sendte en besked. Det er sikkert ham der har fortalt dig hvorfor jeg er sur. Jeg ved godt du har haft travlt, men du kan huske ALLE dine sange i hovedet, men ikke én enkelt fødselsdag? Det fandme flot! ” sagde du og var virkelig sur. ”Ba..”. ”Justin, bare ti stille” sagde du og forlod værelset. Du gik ind til dig og Justins værelse og pakkede dine ting og gik ind på dit nye hotel værelse. Inden dig og Alfredo gik op, havde du bedt om et nyt værelse. Det var Alfredos idé og ham der betalte, da han vidste at du ikke havde nogen penge. Du åbnede døren og satte din kuffert og taske. Justin vidste godt ud havde fået dit eget værelse, men han vidste ikke hvilket der var dit, så han ville ikke forstyrre dig. Du smed dig i sengen og tog din mobil op af din lomme. Du tjekkede som altid Instagram og så Alfredo havde lagt et billede ud fra tivoliet i dag. ”Birthday girl! ” stod der. Det havde virkelig været en perfekt dag, udover her til sidst. Du smed den mobil væk fra dig og lå bare og stirrede op i loftet. Du overvejede virkelig meget at tage hjem. Du ville jo alligevel ikke få noget ud af at være her og rejse med rundt på Justins tour når du alligevel bare var sur på ham. Så kunne du lige så godt tage hjem, være sammen med dine forældre, Sara og starte i skole igen. Men du ville ikke forlade crewet. Specielt ikke Alfredo og Scooter, for de var virkelig søde. Men du ville ikke blive pga det, for du vidste de ikke ville have tid til dig hele tiden alligevel.

”Alfredo, jeg har valgt at tage tilbage til London. Jeg får jo ikke noget ud af at tage med på turen, når jeg er sur på Justin. Så vil jeg hellere være derhjemme med mine forældre, min bedsteveninde og starte i skole” sagde du og kiggede på Alfredo. Han fældede en tårer. ”Jeg vil savne dig” sagde han og krammede dig. Han trak sig og kiggede på dig. ”Men jeg forstår dig godt. Og jeg lover jeg nok skal besøge dig! ”. ”Jeg vil virkelig også savne dig. Og crewet og Scooter, men jeg skal nok ringe og skrive til dig. Jeg lover at jeg ikke glemmer dig. Men jeg rejser i aften, så jeg skal egentlig op og pakke” sagde du og rejste dig. ”Jeg kommer ned inden jeg tager afsted” sagde du og gik ud af døren. Du havde intet sagt til Justin, men du ville sige det til Scooter når du havde pakket. Du gik hen til dit værelse, men du stoppede da du så Justin stå foran din dør. ”Tory, jeg vil gerne snakke med dig. Må jeg ikke komme med ind? ” spurgte han. Du gik hen, låste døren op og gik ind. Justin gik med ind og lukkede døren. Du gik ind og pakkede de få ting du havde taget op af din kuffert og du havde egentlig pakket. Det var egentlig ikke så meget du havde taget op, som du havde troet. ”Tory, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke ændre det nu, selvom jeg ville ønske at jeg kunne. Jeg elsker dig og det ved du godt. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne glemme den, jeg ved det virkelig ikke. Det var så dumt af mig” sagde han og du hørte ikke halvdelen af det han sagde. ”Ja, det var dumt af dig” sagde du og gik ind og satte dig i sofaen ”Justin, du har sagt undskyld mange gange. Men det ændrer jeg ingenting. Det kan godt være du synes det er en lille ting, men for mig er det stort. Jeg har ikke holdt fødselsdag før, sådan en rigtig en. Sidste år holdte jeg den på hospitalet. Jeg havde glædet mig til at holde den med dig. Mit idol, min kærlighed. Dérfor gør det mig ked at du glemte den. Og derfor rejser jeg hjem i aften” sagde du og han kiggede bare på dig. ”Rejser du hjem?! ” spurgte han og hans stemme lød som om den kunne knække når som helst. ”Ja”. ”Justin, jeg er ked af det. Men jeg vil ikke rejse med på touren, når jeg er sur på dig. For hele turen drejer sig jo om dig, og jeg vil hellere være derhjemme med folk jeg holder af, en at rejse med og være sur på dig” sagde du og Justin fældede en tårer. Du gik hen og krammede ham. ”Justin, det var ikke meningen jeg ville gøre dig ked af det, men det er bedst sådan her” sagde du og kiggede på ham. ”Jeg skal til lufthavnen nu, så jeg smutter” sagde du og kyssede ham på kinden. Du rejste dig, tog din bagage og forlod værelset. Justin sad der stadig, men det måtte han selv om. Du stod foran døren til Alfredos værelse og bankede på. Han åbnede døren og krammede dig. ”Jeg rejser nu, så jeg ville bare sig farvel” sagde du og krammede ham. ”Du har mit nummer, så du ringer eller skriver bare” sagde du og smilede til ham. ”Jeg lover at ringe og skrive. Jeg vil savne dig, Tory. Men du må have en god tur hjem. Skriv når du er i London” sagde han og gav dig endnu et kram. ”Vi ses” sagde du og gik hen mod elevatoren. Du vinkede, indtil elevator døren lukkede. Alfredo var nok den du ville savne mest. Du ville også savne Justin, men Alfredo havde været der meget for dig. Du fældede en tårer, men fjernede den hurtigt igen. Du måtte holde fast i din beslutning. Du havde afleveret nøglen og Alfredo havde sagt han ville klare betalingen. Du gik ud fra hotellet, hvor en Taxa ventede på dig. Der stod nogle Beliebers som råbte efter dig ”Hvorfor forlader du hotellet? ” råbte de alle sammen. Du svarede ikke, men satte dig bare ind i taxaen og lukkede døren.

Du var lige kommet hjem, og turen havde været fin nok. Du havde skrevet med Alfredo og han savnede dig, men han var glad for du var kommet frem i god behold. Justin havde skrevet, men du havde ikke svaret ham. Dine forældre var kede af det på dine vegne, men du havde sagt de ikke skule bekymre sig. Du sad i stuen sammen med dem og i så bare tv. Du anede ikke hvad i så, da dine tanker var et andet sted. Du tænkte på Justin og Alfredo. Mest på Justin. Du tænkte på du havde fået ham til at græde. Men han havde også gjort dig ked af det, endnu mere. Men du måtte have lidt tid for dig selv. ”Tory, der er noget vi gerne vil fortælle dig” sagde din far og kiggede på dig. ”Vi har købt et hus” sagde din mor og du fik et stort smil frem. ”Hvordan det?! ” spurgte du og var virkelig begejstret. ”Jeg har fået et job, som der gerne ville give mig penge til at vi kunne flytte. Jeg arbejder på et stort magasin. Det største i verden. Og det ligger i LA, så vi skal flytte dertil” sagde din mor og du løb hen og krammede dem. ”Jeg er glad for du har fundet et job og jeg vil vildt gerne bo i LA! ” hvinede du og satte dig i sofaen over for dem igen. ”Jeg vil lede efter et job derhenne, når vi er flyttet. Men der er 4 værelser. Så du får et, vi får et og så er der 2 ekstra. Og vi havde tænkt du kunne få et ene som walk in closet. Og så er der en stor stue, 3 badeværelser, et stort køkken, en hjemme biograf, en kæmpe have og en pool” sagde din far og du smilede bare mere og mere. ”Ha de givet dig alle penge i verden? ” grinte du og det samme gjorde dine forældre. ”De så vores hus. Hvordan, ved jeg ikke. Og jobsamtalen var over mobil og de spurgte hvad jeg havde brugt det sidste år på , og jeg fortalte så det med din kræft og alt det, og så fik de åbenbart medlidenhed med mig. Og så tilbød de at betale for huset og vi måtte selv vælge. Men vi valgte ikke det dyreste, da vi ikke ville udnytte dem” sagde din mor og smilede rigtig meget. Du kunne se på dem at de var rigtig glade og de glædet sig rigtig meget. Og det gjorde dig vildt glad, at se dem så glade. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...