Kampen mod kræft

Du hedder Tory og du er 17 år. Du bor i London, med dine forældre og du er ene barn. Du levede et helt normal liv, indtil du var 15 år. Der vendte hele dit liv sig og det hele blev forandret for altid. Du fik konstateret kræft i hjernen, som du stadig har den dag i dag. 2 år med kræft har ændret hele dit liv. Du har mistet venner og du lever ikke et normalt liv. Du får hele tiden kemo og du ryger ind og ud af en masse hospitaler. Du har lyst hår, som du ikke har tabt da du har været heldig. Du er tynd og høj. Din største drøm er at møde Justin Bieber. Han er dit store idol. Men du har allerede brugt det ønske du kunne få af fonden der opfylder drømme for kræftramte børn. Du havde nemlig været i Paris. Så du måtte selv finde en måde at møde ham på…

42Likes
41Kommentarer
2284Visninger
AA

10. Fødselsdagen

”Tillykke med fødselsdagen Tory! Jeg håber du får en fantastisk dag! Knus Ariana! ” Du ville skrige, men du ville ikke vække Justin. Så du skreg inde i dig selv. Ariana var virkelig en du så op til og du elskede virkelig hendes stil og alle hendes sange. Hvordan vidste hun det var din fødselsdag? ”Tusinde tak! <3 ” svarede du på hendes Tweet og svarede også de andre der havde skrevet, hvoraf de fleste var nogle af Justins Beliebers. Du ville virkelig ønske Sara og dine forældre kunne være her, men du vidste dine forældre var i gang med at finde et job, da du havde sagt de skulle. Ikke for din skyld, men for deres egen. Du vidste hvor meget de elskede at arbejde og især med det de gerne ville arbejde med.

Klokken var blevet 10:53 og Justin var lige vågnet. Men han havde ikke sagt tillykke til dig og det var du faktisk ret sur over. Han havde selv gået så meget op i, at du kun nogle dage før havde sagt det snart var din fødselsdag og så når det er din fødselsdag, siger han intet? Woaw, skøn kæreste. Men du ville ikke sige noget. Du havde lige taget tøj på, så nu sad du med Justin ude i køkkenet og spiste morgenmad. Han havde stadig intet sagt. Eller jo, han havde da sagt en masse, men ikke noget omkring din fødselsdag. ”Vil du med til min koncert i aften? ” spurgte han og kiggede op fra sin mobil, som han var meget optaget af. ”Egentlig ikke” sagde du og var totalt kold. ”Hvorfor ikke det? Hvad er der galt? ” spurgte han og han lød som om han intet fattede. Måske han virkelig havde glemt det? Du svarede ikke. Du rejste dig bare, tog din tallerken ud i køkkenet og gik så ind i stuen. Du elsker ham selvfølgelig uanset hvad, men lige nu, hadet du ham som pesten. Hvordan kunne han glemme din fødselsdag? Det gjorde dig rigtig sur og faktisk også virkelig ked af det. Han kan da ikke bare sådan glemme den. Tænk hvis hele hans familie og Beliebers glemte hans fødselsdag. Han ville da heller ikke synes det var særlig rart. Du tog din mobil frem og kiggede lidt på Twitter og Instagram. Der var virkelig mange kendte der havde skrevet tillykke. Hvordan kunne Justin ikke se alle dem der skrev det på Twitter? Selv hans Beliebers havde skrevet tillykke. Bla. Usher, Rita Ora, alle fra 5SOS og Miley Cyrus havde skrevet tillykke. Det fik dig i lidt bedre humør. Du kunne se Justin næsten lige havde skrevet et opslag, men det handle ikke om din fødselsdag. Der trillede en tårer ned over din kind, men du fjernede den hurtigt da du så Justin komme ind i stuen. ”Baby, hvad er der galt? ” spurgte han igen og satte sig ved siden af dig. Du rejste dig uden at svare ham. Du gik ud i gangen, tog dine sko på og forlod hotellet. Du havde ingen anelse om hvor du ville gå hen, men du ville i hvert fald ikke være sammen med Justin lige nu. Du havde hurtigt nået at tage et par solbriller og en hat på, så ingen genkendte dig. Ikke fordi du havde noget mod det, men lige nu var du ikke i humør til det. Og ingen havde genkendt dig endnu. Du gik ind på Starbucks, for at købe noget at drikke. Du beholdte dine solbriller på, selvom du var indenfor. ”Tak” sagde du og smilede til damen der stod bag kassen og du forlod butikken. Du havde jo ingen venner her, så du kunne jo ikke tage hjem til nogle eller fejre den med nogle. Din mobil vibrerede i din lomme og du tog den op og kiggede på displayet. ”Alfredo <3 ” stod der. Du tog den. ”Hey” sagde du og prøvede at lyde glad, men Alfredo gennemskuede dig. ”Hvad er der galt? ” spurgte han og du tog en dyb indånding. ”Justin har glemt min fødselsdag” sagde du og kunne mærke tårerne presse på. ”Tillykke! Jeg lover jeg ikke har glemt den, jeg ville faktisk gå op til dig senere med en gave. Men hvor er du? Så kommer jeg” sagde han, hvilket fik dig til at smile. ”Jeg er foran Starbucks på Fifth Avenue” sagde du og lagde på. Han sagde han ville skynde dig. Alfredo kunne man altid regne med, og det var du glad for. Lige nu kunne man regne mere med ham end man kunne med Justin. For selvom Justin har travlt og er kendt og alt det der, burde han kunne huske folks fødselsdage. Han fik den at vide for hvad, 3 dage siden eller sådan noget. Og så dårlig en hukommelse har han heller ikke, for han kan huske alle sine sange i hovedet og jeg ved ikke hvad. Så det her burde han også kunne huske. Men du lod ham bare tage til sin koncert og have det godt med sine Beliebers. Du satte dig på en bænk, da du så Alfredo komme gående. Du rejste dig og gav ham et kram. ”Tillykke med fødselsdagen smukke” sagde han og gav dig en gave. Du åbnede den og så den flotteste halskæde. ”Tusinde tak, den er virkelig flot” sagde du og gav ham endnu et kram. Du tog den på og gemte æsken i din jakke lomme. ”Men, hvordan kan han glemme din fødselsdag? ” spurgte han og smilede skævt til dig. ”Jeg aner det ikke. Jeg fortalte det til ham for 3 dage siden eller sådan noget, og på så kort tid burde han ikke glemme det. Han kan huske alle hans sange i hovedet, så han burde også kunne huske det her. Han spurgte imorges om jeg ville med til hans koncert, men jeg sagde nej og gik. Han har spurgt op til flere gange hvad der er galt, men jeg har ikke svaret. Og til sidst gik jeg og her sidder jeg så. Med en jeg har kendt en dag mindre end Justin, og som kan huske min fødselsdag” sagde du og trak vejret, fordi du havde sagt alt det meget hurtigt. ”Woaw. Han er virkelig en klovn lige nu. Men så må du bare have en god fødselsdag med mig. VI kan lave lige hvad du vil” sagde han. ”Mener du det? ” spurgte du og han nikkede. ”Okay, så vil jeg godt i Tivoli” sagde du og tog hans hånd og løb. Du anede ikke hvor det lå, så du stoppede op og kiggede på Alfredo. ”Hvor ligger det? ” grinte du og det samme gjorde han….

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...