Wonderful // One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2014
  • Opdateret: 7 jul. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Josephine på 16 år. En dag skal hendes familie flytte til London i England. Det er en del anderledes end her i Danmark.. Josephine møder dog en masse nye mennesker. Blandt andet 5 drenge, som der både bliver dannet problemer og romantiske øjeblikke med..

7Likes
4Kommentarer
272Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Resten af dagen kan jeg virkelig ikke huske hvordan jeg fik til at gå.. Men ihvertfald vågnede jeg dagen efter, og havde næsten glemt alt om at vi skulle flytte til London.. Indtil jeg så at min mor havde lagt en kuffert på mit gulv. Jeg tog mine hænder til ansigtet, og gned mine øjne. Så satte jeg mig op i min seng, og tog mig sammen til at rejse mig op. 
Jeg kunne lugte noget ude fra køkkenet.. Jeg åbnede døren, og tøffede ud i køkkenet, hvor mine forældre var i fuld gang med at lave morgenmad. Og det var ikke bare morgenmad.. Det var æg, bacon, pandekager, toast, ja ALT! Det plejede mine forældre virkelig aldrig at gøre.
"Hvad skal der her til for?" spurgte jeg og gned mig i øjnene igen. Jeg var stadig ikke helt vågen, så i et kort øjeblik blev jeg i tvivl om jeg stadig sov.
"Det er vores sidste dag i Danmark, så det synes vi lige skulle nydes lidt" sagde min far, og vendte endnu en pandekage. Jeg fik et sug i maven.. Det var vores sidste dag i Danmark. Det havde jeg ikke lige tænkt over. Jeg smilede bare til mine forældre, og gik ud på badeværelset. Jeg lignede lort. Men det gjorde jeg stort set hver morgen. Jeg tog mine kontaktlinser i, og børstede mit hår en gang igennem. Jeg smilede til mig selv i spejlet, men stoppede hurtigt igen. Det var sgu ikke noget kønt syn. Jeg gik tilbage ind på mit værelse, og tog nogle joggingbukser på, i stedet for de shorts jeg havde sovet i. Nu var det jo sidste dag i Danmark.. Hm.. Så kunne jeg ligeså godt gøre det så behageligt som muligt.. Jeg fandt nogle tykke sokker som min mormor engang havde strikket til mig dengang hun levede. Min mor råbte at der var mad, så jeg gik ned i stuen, hvor mine forældre havde dækket bord. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Vi satte os alle 3 til bords, og begyndte at spise. Jeg gik mest efter pandekagerne vil jeg gerne indrømme.. Men hey, når der er pandekager, hvem går så IKKE efter dem? Har jeg ret?
Da vi var færdige med at spise, var klokken allerede 13. Der var kun 5 timer til at vi skulle køre til lufthavnen, så min mor bad mig om at gå ind og pakke mine ting. Jeg rejste mig, og gik ind på mit værelse. 
Jeg åbnede mit skab, som var fyldt med tøj. Det hele lå bare kastet derind, så jeg havde ingen ide om hvordan pokker jeg skulle få sorteret i det. Det lykkedes dog til sidst, og jeg havde pakket alle mine ting kl. 16. Kun 2 timer til vi skulle køre.. Af en eller anden grund blev jeg mere og mere nervøs. Jeg havde pakket min computer, så den kunne jeg ikke få resten af tiden til at gå med. Jeg gik ind i stuen, hvor mine forældre så småt var ved at være klar også. Jeg smed mig i vores sofa, med den tanke at det nok var sidste gang jeg kom til at gøre det.. Jeg besluttede mig for ikke at tage noget makeup på idag.. Jeg skulle trods alt bare sidde i et skide fly, hvor der nok ikke var en eneste person jeg kendte. Det endte faktisk med at jeg faldt i søvn på sofaen. Det varede dog ikke længe før min far ruskede i mig, og sagde at vi skulle køre. Klokken var 18. Shit. Jeg havde ikke nået at nyde den sidste tid i vores hus. Jeg løb ind på mit værelse, greb min kuffert og min håndbagage, og smed det hele ud i bilen. 
Vi skulle køre omkring 30 minutter for at komme ud til lufthavnen. Tiden i lufthavnen fløj faktisk afsted i forhold til hvad jeg havde frygtet. Pludselig sad vi i flyet. Min mor, far og mig. Jeg havde forsøgt at skrive til mine veninder, men de var alle på ferie, og kunne selvfølgelig ikke svare. Det var det jeg havde det værst med.. Hvad ville de ikke tænke når de kom hjem, og bare fik beskeden: "Ja, Josephine er flyttet til London" den tanke kunne jeg slet ikke tage.. Jeg prøvede at tænke på noget andet. Jeg satte mine høretelefoner i min mobil, og stak dem i ørene. Nu kunne jeg slappe af, og tænke på musikken, i stedet for alt andet.
Efter noget tid landede flyet i London. Vi stod af flyet, fik vores kufferter, og tog en taxa ud til vores nye hus. Det var faktisk overraskende flot. Kæmpe stort hvidt hus, med sort tag og store vinduer. Det var lige modsat vores gamle hus hjemme i Danmark. 
"Hvad synes du så skat?" sagde min mor og lagde en arm om min skulder. Jeg nikkede og smilede. Måske var det ikke så slemt at flytte til London? Jo det var sgu.. Det kunne godt være vi havde et fedt hus, men hvad hvis jeg ikke fik nogle venner eller noget her? Jeg havde altid været den lille generte akavede person, der var dårlig til at finde venner.. 
Min mor trak en nøgle op af hendes pung, og låste døren op. Da vi kom ind i huset blev jeg kun mere overrasket. Det var kæmpe stort, hvidt og der rungede helt når man snakkede. Klokken var mange, så jeg fik et rum som skulle være mit værelse. Det var nok 3 gange så stort som mit gamle værelse. Der stod en stor seng, en reol, et skab og så hang der et fjernsyn på væggen. Jeg var for træt til at udforske mere i huset, så jeg smed mig bare i min seng, og faldt i søvn efter 10 minutter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...