Trying not to forget you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre, hvis du mødte den sødeste pige, men hun ikke kunne huske dig efter blot én dag? Hvad ville du gøre, hvis det fortsatte sådan?
Det ved Harry Styles i hvert fald ikke, da han en dag ankommer til en lille by i udkanten af USA. Selvom at alle i byen er imødekommende, så er der bare denne ene pige, Mila, der skiller sig ud. Hele Harrys syn på Mila ændrer sig dog, da han finder ud af, at hun kæmper med en forfærdelig sygdom. Vil Harry mon stadig blive i byen og være sammen med Mila til trods for denne sygdom? Vil han nogensinde finde en måde at hjælpe hende på, så de kan være sammen? Vil Mila nogensinde kunne huske noget af det, der er sket i de seneste par år?
*Harry er ikke kendt*
Cover og kommende trailer lavet af Melanie K, tak for det <3

7Likes
6Kommentarer
639Visninger
AA

4. Milas synsvinkel

*Milas synsvinkel*                                                                                                                                                                               

Jeg var lige blevet færdig med at sætte mit hår, da jeg kom i tanke om klokken. Jeg kiggede på det ur, jeg har hængende på væggen, og den viste, at klokken var 19:00. Jeg løb ind på mit værelse og hentede min taske, inden jeg smuttede ud af døren. Jeg orkede ikke til at låse døren, for jeg vidste af erfaring, at ingen ville lave indbrud.

Jeg løb ned af gaden og kunne se, at drengen fra tidligere var på vej væk derfra. Jeg råbte på ham, men han hørte mig ikke. Da jeg endelig indhentede ham, fik han et chok. ”Hej,” smilte jeg.

Der var en lidt akavet stemning mellem os i starten, da vi jo ikke kendte hinanden på nogen som helst måde. Han havde på de fem minutter, vi havde gået sammen, prøvet at holde mig i hånden mindst 4 gange. Han var vidst ligeså dårlig til romantik, som jeg selv var. Men jeg havde til gengæld lært, at han hed Harry, at han kom fra New York og at han hadede at drikke alkohol. Det sidste fandt jeg ud af, da jeg spurgte om vi skulle ind på den lokale bar.

”Hvad skal vi så lave?” havde jeg spurgt, men han smilede bare til mig. Han ville ikke sige, hvad han havde i tankerne, før vi ankom. Jeg var faktisk overrasket over hans valg, da han ikke virkede som typen, der tog på deres første date i en forlystelsespark – eller rettere sagt tivoli. Jeg siger ikke, at jeg ikke blev positivt overrasket, for jeg elskede virkelig det tivoli. Det var kun åbent om sommeren, så jeg kom der ikke så tit, fordi jeg altid havde flest vagter i restauranten på de tidspunkter.

”Så du er altså stamkunde her?” spurgte Harry, efter jeg havde fortalt ham om alle de skøre ting, jeg havde oplevet i det tivoli. F.eks. den gang, hvor Stephanie – en pige på byens svømmehold – blev så fuld, at hun brækkede sig ind i hendes kærestes mund, da de var i gang med det vildeste snav. Stakkels dreng. Han lå syg derhjemme i 2 uger efter, og det endte da også med, at han slog op med hende.

”Det var jeg engang, men ikke mere,” svarede jeg. ”Tiden løber fra én, når man bliver ældre”. ”Jeg ved, hvad du mener,” nikkede han. ”Tid var heller ikke det, jeg havde mest af i New York. Det var én af grundene til, at jeg flyttede derfra”. Jeg havde ikke tilladt mig selv at kigge ordentligt på hans ansigt endnu, men jeg kunne bare ikke vente mere. Hans grønne øjne lyste op, hver gang han smilte. Han så faktisk virkelig godt ud. Han havde store, brune krøller. Jeg havde virkelig lyst til at mærke hans hår, bare for at finde ud af, om det var ligeså blødt, om det så ud. Jeg gjorde det selvfølgelig ikke.

Aftenen gik virkelig hurtig, og kemien mellem os var ekstremt god. Harry var virkelig sød og åbenbart også god til at vinde i de der tivoliboder. Ellers var han bare heldig. Han havde i hvert fald vundet en stor bamse til mig, som skulle forestille at være en bjørn med en rose i hånden, men Harry ville ikke have, at det skulle være en rose, så han sagde til mig, at jeg bare skulle forestille mig, at det var en rød tulipan. ”Man giver ikke roser til folk man kan lide,” havde han sagt. ”Roser betyder ubetydelig kærlighed, mens tulipaner er mere personlige”. Jeg smilte til ham. Jeg vidste ikke, at han gik op i blomster. ”Hvad betyder tulipaner så helt præcist?” spurgte jeg, men han rystede bare på hovedet. ”Det får du at vide en anden dag”.

 

Så kom der et afsnit mere, håber at I kan lide det.

Traileren er lavet af Melanie K, hvilket jeg er virkelig glad for :D <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...