Livet...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jul. 2015
  • Status: Igang
Dette er en sand historie om livet fra en 9 årig piges synsvinkel.
Da hun mister sin mor, kollapser hele hendes verden og hun må nu tage kampen op mod sig selv for leve et liv uden sin mor.
Det er ikke nemt når man føler at man står alene med alle sine tanker.
Er livet værd at leve uden dem vi elsker mest, der er jo så mange muligheder for at gøre en ende på smerten, og ende det samme sted som dem.

Historien er lidt barks, men sådan er livet...

6Likes
0Kommentarer
1255Visninger
AA

9. De gode tider

Før i tiden var han altid med på en tur rundt om huset på løbehjulet, så tegnede vi en bane med kridt og kørte med fuld fart rundt i svingene på terrassen. Det var dog bedst hvis man fik det store blå løbehjul, som kunne køre på græsplænen, så kunne man dreje af ''vejen'' og køre en tur rundt om sandkassen, det var virkelig sjovt. Nogle gange tog vi også håndtagene helt ned, så satte vi os på løbehjulet og skubbede os langsomt frem med fødderne. Vi lavede også en lille tankstation hvor vi kunne fylde benzin på, vi havde dog kun en kande med vand som vi legede var benzin.

Da vi var helt små skubbede jeg min storebror rundt på sin lille traktor, ellers så maste vi os ned i solvognen med en dyne og en hel dynge bamser, selvom det var over 20 grader. Om sommeren når det var varmest fyldte vi altid en spand med koldt vand og hængte den op i toppen af gyngestativet, når den så havde hængt der et par timer var det blevet dejlig varmt, så hældte vi det i en murebalje og sad der et godt stykke tid. Vi havde også et lille oppusteligt badebassin med en palme der kunne sprøjte med vand, så tændte vi for palmen og satte rutsjebanen hen til bassinet så vi kunne rutsje ned i vandet.

Vi kunne også finde på at tage alle vandpistolerne, som vi havde fået samlet sammen igennem tiden, fylde dem med vand, så delte vi dem op så vi havde lige mange hver, så galt det bare om at skyde den anden. Det var dog ikke helt fair, da min storebror er ældre, stærkere og kan løbe hurtigere end mig. Så det var altid mig der endte med at få en spand kold vand ned over mig. Men jeg fandt ud af, fordi jeg ikke var særlig stor, så kunne jeg gemme mig under murebaljen, så når han gik ud for at fylde op, så kravlede jeg ind under den og ventede på at han gik forbi, jeg ventede dog altid med at skyde til han havde løbet forvirret rundt i et stykke tid uden at finde mig.

Vi har altid haft et godt forhold til hinanden, vi fjollede altid rundt og fandt på mange sjove ting. Han fandt hurtig ud af hvor sjovt det var at pille ved elektronik, så han lærte hurtigt at spille på den store computer der stod på kontoret. Jeg synes det var sjovt at se ham spille, han var altid så god til at skyde de onde. Han lærte også mig at spille, vi endte med at bruge mange timer på kontoret i den store stol. Vi kunne lige præcis være i den begge to, og der var også plads til en dyne hvis det var koldt. Så sad vi og spillede alle mulige spil indtil vi skulle spise.

Til tider legede vi også gemmeleg, men jeg var ikke særlig god til det. Da jeg ikke var særlig stor så havde jeg mange muligheder for at gemme mig, steder de andre ikke kunne komme til, men jeg valgte alligevel altid at stille mig om bag tørretumbleren. Jeg tænkte hver gang at de ikke ville kigge der, men det var altid det første sted de kiggede. Det var gode tider, men alt har en ende. Familien var så glad dengang, vi fjollede altid rundt og grinede af stort og småt. Men da sygdommen tog til og tog min mor, døde grinende og de blev erstattet med tåre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...