Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Igang

12Likes
10Kommentarer
1162Visninger
AA

9. Presset var stort

Jeg tog en dyb indånding og fortalte "Jeg var så alene til tider, presset var for stort, det pres og de tanker jeg havde, da du bare lå der på hospitalet. Jeg var nede og ude af mig selv, Louis prøvede at få mit humør op, men det ikke lykkes ikke altid så nemt. Jeg.. Jeg var bange for at du aldrig vågnede igen, jeg kunne ikke andet end og tænke at det var min skyld. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle kunne tilgive mig selv igen, for at have beskyldt dig for at være mig utro, når du ikke var det" Han kiggede på mig, "Hvad mener du med alt det her?" Spurgte han. Han gav mig et blik, som fortalte at han var nervøs for hvad jeg ville fortælle ham. Jeg kiggede ned, "Du må ikke blive sur, men jeg ville kunne forstå det" Sagde jeg. "Hvad.. Hvad er der sket?" Spurgte han nervøst. Imens jeg sagde det her, "Den eneste måde jeg kunne få min smerte væk på, var den her måde" Trak jeg op i mine ærmer. Jeg så der trillede tårer ned ad hans kinder, i øjenkrogen. "Undskyld" Sagde jeg stille. Nu var jeg hende der både cuttede og ikke spiste noget. "Er jeg den eneste der ved det her?" Spurgte han, og jeg nikkede forsigtigt. Jeg kunne se hvor skuffet han var, han sagde bare ikke mere om det. Det blev jeg skuffet over. 

Jeg kiggede på ham. Jeg dækkede hurtigt mine sår, som var helet pænt.  Harry rejste sig bare pludselig op, og humpede afsted på sine krykker. 

 

HARRY

Jeg blev så skuffet da jeg så hendes arme. Men hvad har den pige hellere ikke følt, mens jeg var væk henne på hospitalet og svævede mellem liv og død? Jeg kunne jo godt forstå hende, men det var alligevel dumt at skære i sig selv. 'Der trillede et par tårer ned af mine kinder, jeg ville ikke skælde hende ud, jeg tror allerede hun har det dårligt med det. Jeg rejste mig op og humpede afsted. Emily kom ud til mig, "Ville du ikke nok sige noget til det" Sagde hun, jeg kiggede underligt på hende, "Til hvad?" Spurgte jeg om. "Mine arme. Jeg har brug for dig Harry. Jeg har brug for du siger noget!" Sagde hun bestemt. Jeg satte mine krykker op ad væggen, og humpede forsigtigt hen til hende. Jeg holdte om hende, mens jeg lænede mig op ad væggen. "Jeg ved det har været svært for dig, a se mig ligge og svæve mellem liv og død, og at tanken hvad hvis han ikke vågner igen, har kørt tusinder gange gennem dit hoved, men alligevel holdt du fast i mig og troede alligevel på jeg vågnede inderste inde. Men uanset hvad grundene er til hvorfor du har gjort det, så er jeg alligevel skuffet over det og dig, men jeg har ikke nogen grund til at være sur på dig eller skælde dig ud, fordi jeg ved at du fortryder det" Hun afbrød mig, "Hvordan ved du jeg fortryder?" Spurgte hun, jeg kyssede hende på panden. "Fordi jeg kunne se på dig, at du var ked af hvad du havde gjort, og du trak forsigtigt op i din trøje. Du var ikke så glad for at du viste mig det, men jeg er glad for at du både fortalte og viste mig det. Det betyder meget for mig skat" Svarede jeg hende, jeg kyssede hende på munden. Jeg fandt min mobil frem, da Emily var gået ud for at lave aftensmad. "Hey drenge. I skal hverken sige noget til Emily, men I skal stadig virke overrasket hvis hun fortæller jer at hun har cuttet. Jeg fortæller det til jer, fordi jeg ikke tør at lade hende være alene, og vil derfor gerne have at en af jer holder øje med hende, når jeg er andre steder" Jeg fik dårlig samvittighed over det, men jeg kunne ikke lade hende være alene, ikke når jeg var så svag som jeg var ligenu, og ikke så for godt ud. "Skal vi nok gøre for dig Harry. Det gør mig ondt at hun er endt der, men vi forstår hende alle sammen, fordi hun har været hos dig så tit oppe på hospitalet og lidt. Vi skal nok være der for hende og dig" Svarede Louis. Jeg var efterhånden begyndt og være lidt jaloux over hvor tætte Louis og Emily var blevet. Jeg humpede ud til Emily i køkkenet, og satte mig ned og på en stol og holdte øje med hvad hun lavede, bare sådan for sjov. Hun smilede til mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...