Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Igang

12Likes
10Kommentarer
1139Visninger
AA

7. </3

Jeg sad på hospitalet ved Harrys side. Jeg kiggede, og havde dårligt over at han lå her, det burde være mig som lå der. Louis kom ind af døren, "Hvordan står det til?" Spurgte han, jeg sukkede og kiggede fra ham til Harry, og tilbage på Louis. "Lægerne ved ikke om han vil vågne igen. Og hvis han vågner, hvilket der er lav chance for" Svarede jeg ham, og tårene begyndte at trille stille ned af mine kinder. "Og det er min skyld han ligger der" Sagde jeg. Louis kom hen og holdte om mig. "Det er ikke din skyld. Det var ham i bilen der ikke så sig for, og Harry stod på vejen" Svarede han. Jeg lukkede øjnene, "Jeg havde beskyldt Harry for at være mig utro" Sagde jeg, Louis slap mig, og svarede "HVAD?!". Jeg kiggede på ham, "Ingen grund til at skælde mig ud. Det at se ham ligge der, ødelægger mig fuldstændig.. Og det er alt for meget". Louis satte sig ned, og bad mig fortælle hele historien. "Jeg havde jo holdt en fest dagen efter min fødselsdag. øhm, Madison, Harrys eks kæreste kom forbi. Hun sagde en løgn om at de stadig var kærester. Hvilket var løgn, men hun skrev senere til mig at de også havde kysset, men det troede jeg ikke på.. Indtil hun sendte et billede af det. Så derfor havde jeg beskyldt ham for at være utro. Efter alt det her skete, nær kiggede jeg på billedet og zoomede ind, og så kunne jeg godt se, at Harry ikke kyssede tilbage" Svarede jeg med gråd i stemmen. 

"Årh bette pus da" Svarede han og krammede mig. "Jeg aner ikke hvordan jeg overhovedet kunne tvivle på ham" Jeg hulkede, "Hvad hvis han aldrig vågner igen?" Spurgte jeg. Louis svarede "Selvfølgelig vågner han. Hans kærlighed til dig er så stor, at han ikke kan forlade dig endnu". Jeg smilede forsigtigt til ham, mens tårene bare løb. Resten af drengene kom ind af døren, og jeg fik et kram af dem. 

 

10 dage efter ulykken, og Harry var stadig ikke vågnet. Det gjorde så ondt indeni, jeg havde ikke spist i 7 dage og ikke sovet i et par dage, det var først her fornylig at jeg begyndte at spise igen, jeg spiste ikke særlig meget, og jeg havde derfor os tabt mig, man taber sig hurtigt når man ikke spiser, men man tager det nemt på igen når man spiser igen. Jeg var fuldstændigt udkørt af energi. Jeg hvilede mit hoved på hans mave, Louis havde lige været her, for at fortælle at jeg blev nød til at spise, så han ville hente noget til mig, men ville bare høre hvad jeg havde lyst til. Jeg hvilede mig, da en hånd kørte gennem mit hår. Jeg lå og forestillede Harry og mig. Jeg blev forstrækket da en stemme sagde "Skat?" Jeg tog hovedet op, og så Harry med åbne øjne! Jeg græd af glæde. "Harry?" Spurgte jeg, jeg satte mig op til ham i sengen "Undskyld" Sagde jeg til ham, og krammede ham forsigtigt. Louis kom ind, og da han så at Harry var vågen, skyndte han at stille maden på bordet, og gav ham et kram. Han ringede efter drengene og sagde at de skulle komme herover. Jeg puttede i Harrys arm. Louis havde hentet en læge, da de andre drenge kom ind. Lægen fortalte at alting så fint ud med Harry, men han havde brækket et par ribben, og skulle til genoptræning for en sikkerhedsskyld / til tjek, om han kunne gå mm., når han var blevet rask. Han fortalte os det var et mirakel når man overlever noget så slemt, da han mente det var et slemt sammenbrød med ham og bilen, og ikke re mange havde overlevet den slags. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...