Love is age less

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Igang
Efter en utrolig tur på tourne med hendes storebror og hans fire bedste venner, prøver Kelsee at vende tilbage til en helt normal hverdag. Der er bare det at hun har besluttet sig for at flytte til London, for at bo med hendes bror, Niall. Hurtigt starter hun på en ny skole, hvor dramaet straks melder sig. I takt med at en dreng med stramme bukser og kruset hår. Bedre kendt som den populære Matthew, bevæger sig ind i Kelsee's liv. Kan den populære Matthew udfylde det tomrum hun har efter Liam? Eller vil rummet bare blive større og større indtil hun til sidst selv forsvinder i det...

(Dette er 2'eren af 'Age is just a number', så vi vil råde til at man læser den først.. Ellers er der nogle ting som kan være svære at forstå)

7Likes
14Kommentarer
899Visninger
AA

3. Let me explain

Kelsee's synsvinkel

"Så ses vi vel imorgen?" Grinede Matthew og sendte mig et skævt smil, hvilket blottede hans perlerækker af hvide tænder. For at være helt ærlig kunne jeg næsten ikke takke ham nok, for at havde taget så godt imod mig. Uden ham ville dagen nok havde været lidt hård, men når jeg var sammen med Matthew gik det hele så let. 

Det var rart for en gangs skyld at være den 'nye', ingen skæve blikke eller luske tanker. Derimod kun store smil og latter fyldte de lyse skolegange. På en måde skræmte det mig. Jeg forstod ikke hvorfor alle var så søde ved mig her, men tværtimod ville jeg lyve hvis jeg sagde at jeg havde noget imod det. 

Jeg skævede stille tilbage mod Matthew og nikkede bekræftende, før jeg lod mit blik falde mod det store springvand lige fremme. Man kan vel godt sige at det var skolens centrum, da det var placerede lige i midten af skolens 3 store mørke bygninger. 

Der gik ikke længe før et velkendt smil, to brune øjne og en kæmpe blomster bukket kiggede på mig. Det måtte være løgn.. Jeg nev mig selv i armen og kunne hurtigt mærke den dunkende smerte. Hvilket blot bekræftede mig i at jeg stod lige midt i mit værste mareridt. 

Hvad tænkte han dog på? Nu havde jeg i måneder gået i en uvished om hvorfor han forsvandt, bare sådan lige uden videre. Han vidste jeg have følelser for ham og jeg var parat til at tage konsekvenserne af det, så hvorfor forlod han mig?

Hvordan kunne han få sig selv til det? Alting havde jo ændret sig. Jeg var rejst og havde lagt mine følelser i Irland, sådan var det. Som jeg havde sagt før var jeg en ny Kelsee og den nye Kelsee var ikke vild med Liam. Den nye Kelsee dagdrømte ikke om Liam. Hun havde andre og vigtigere ting at tage sig til. 

Jeg forsikrede Matthew om at jeg nok selv skulle finde hjem, før jeg med et stift ansigtsudtryk, prøvede at snige mig forbi Liam. Helt lydløst og stille. Hvis jeg nu bare kiggede den anden vej, ville han så nogensinde opdage mig?

"Hey Kelsee" - Årh tis. Liam vinkede med armen, hvilket gjorde det helt umuligt ikke at se den store røde blomster bukket, han bar i sin anden hånd. Røde roser, hvordan vidste han at det var min ynglingsblomst?

"Liam, jeg er ked af det. Jeg har bare en lille smule travlt" Løj jeg og kiggede på ham med bedende i håb om at han ville lade mig slippe. 

"Men jeg ville bare lige give dig-" "Ikke nu Liam, måske senere" svarede jeg stille og sendte ham nogle undskyldende øjne, før jeg igen listede lige så stille forbi ham. 

 

Liam's synsvinkel

Jeg så forvirret på Kelsee da hun hurtigt listede forbi mig. Jeg kunne ikke samle mine tanker om det hele. Hun kunne umuligt være så sur på mig.

"Vent!" Sagde jeg højt, hun stoppede et kort øjeblik op og så over skuldren på mig.

"Nej Liam, du kan ikke forvente at jeg altid ville vente på dig" Sagde hun vredt.

"Kelsee hvis du bare ville snakke til mig, lade mi-" Startede jeg ud.

"Nej, nej, nej, nej " Sagde hun med tårer i øjnene inden hun vente sig og gik så hurtigt sin vej igen. Hun efterlod mig der, med et hul der føltes som om at jeg var blevet skudt. Jeg kunne ikke forstå det, hvorfor var hun så sur? Hvad havde jeg gjort?

Jeg blev stående der i lidt tid, stirrende ud i intetheden. Efter lidt tid måtte jeg bevæge mig, en stor flok skrigende teenage piger havde samlet sig om mig og jeg klistrede hurtigt et smil på læberne inden jeg begyndte at signere alt hvad jeg fik stukket i hånden. I det kvarter jeg stod der og fik taget billeder med piger, signerede ting og sager så jeg blot ud i intetheden. Jeg stirrede ud over alles hoveder i håb om at spotte Kelsee, som kunne komme og rive mig væk fra denne flok hormonelle teenagere.

Pludselig sad jeg i min bil, jeg havde efterladt et par piger uden autografer men jeg var nød til at komme videre, nød til at komme hjem og finde ud af hvad fanden der forgik. Jeg stillede hurtigt blomsterne i en vase og fandt min mobil frem. Jeg havde mest af alt lyst til at tage hjem til hende og forklare alt indtil hun ville lytte til mig, det eneste der stoppede mig var Niall. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre på den front, om jeg skulle sige fuck ham og være samme med Kelsee eller om jeg skulle stoppe med at se hende. Det virkede jo alligevel som om at hun ikke ville se mig? Eller høre på mig for den sags skyld.

Jeg endte med at tage min mobil frem og ringe til hende. Hun lod den ikke engang ringe mere end et par sekunder inden hun afviste mit opkald, men jeg prøvede igen, og igen. Da jeg for 6 gang ringede lod hun den ringe den et par gange inden hun svarede med en hviskende stemme.

"Lad vær med at ringe til mig" Vrissede hun.

"Kelsee vil du ikke nok bare lade mig forklare" Jeg sagde det så kærligt som muligt og kunne høre hende sukke i den anden ende.

"Ikke lige nu okay, du kan ikke bare..." Hun var stille i lidt tid og jeg kunne høre hende trække vejret tungt i den anden ende.

"Du kan ikke bare komme her og lade som om at du ikke bare skred" Hun sagde ordene næsten opgivende inden hun lagde på igen. Som om jeg ikke bare skred? Ordende var som banket ind i mit hoved, var det sådan hun havde taget det? Som om jeg var skredet fra hende. Havde hun ikke læst brevet. Det var der jeg indså at det havde hun ikke, hun var vred på mig fordi jeg var smuttet og havde ikke læst det. Jeg følte mig som en kæmpe nar, selvfølgelig gad hun ikke snakke med mig...

Jeg skyndte mig at skrive en sms til hende.

Bare giv mig 10 minutter, det er alt jeg spørg efter - Liam

 

Yes, så er der endnu et kapitel.

Undskyld for den lange vente tid mellem kapitlerne,

vi gør alt hvad vi kan for at opdatere hurtigt.

Sommerferien er snart over, hvilket er både surt og fedt.

Surt fordi, hallo hvem elsker ikke ferie?

Og fedt fordi jeg skal på efterskole (YEES!!)

Skolen hedder Skanderup efterskole hvis der er nogen der skal der hen :)

Nå men skriver gerne i kommentaren, hvad skal i når ferien slutter?

Skal i på efterskole(Hvis hvor henne skal i så?)? Gymnasie? Eller flytte skole?

Fortæl :)

-Mille.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...