This Is My Life-One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2014
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Velkommen til den 17 årige pisse ligeglade piges liv, Zoe Harris. Med en spiseforstyrelse og afhængihed, er Zoe ikke den mest udadvendte pige, der findes. Men alt ændres for Zoe, da den mystiske Zayn ligepludselig træder ind i hendes verden. Et forhold på både smerte, kærlighed og føelser bliver opbygget, men kan et venskab imellem to så forskellige mennesker holde? Læs med i 'This is my life-One Direction'.

1Likes
3Kommentarer
419Visninger
AA

2. Kapitel 1

Zoe's synsvinkel.

Jeg satte mig forsigtigt ned på den slidte brune træ bænk, og kiggede ned på parpirene. Det øjeblik jeg skulle åbne dem havde altid pint mig. Jeg pillede lidt ved hjørnet af konvolutten, men endte med at rive den op. 

Jeg kørte frustreret en hånd i gennem mit lange mørke hår, inde jeg langsomt trak parpirret op, og foldede det ud. Mine øjne gled hen over skriften. 

'Zoe Harris,

171 cm,

37,2 kg.'

Jeg kiggede på det håndskrevede papir, det kunne ikke passe. Efter min kostplan den sidste lange måned, skulle jeg MINDST veje 41kg, men jeg vidste godt at den ikke ville holde, når jeg istedet for kaster det hele op igen.

Min opmærksomhed blev hurtigt distraheret af noget varmt på mine ben. Et skrig forlod mine læber, og hurtigt tog jeg mig til munden. Jeg havde skreget. 

Mit blik gik først ned på mine bukser, som hang og slaskede, og også nu var våde, og så derefter op på en dreng, som så meget chokeret ud. 

"Det må du virkelig undskylde!" Sagde han, og kiggede chokeret ned på mine ben. Han stod med et tomt kaffekrus i hånden, så det tog mig ikke lang tid at regne ud at han havde spildt ned over mig. 

Den brændende fornemmelse udover mine ben, ville ingen ende tage, og smerten var ubeskrivelig høj. Jeg kunne mærke smerten fra det kogende væske i nogle sår fra igår, men det gjorde ingenting. Jeg på førte mig selv den smerte hele tiden, så jeg var vant til det.

Jeg løftede mit blik igen, og rystede på hovedet. "Det gør ingenting," Sagde jeg, og bed mig i inderlæben af smerte.

"Det var virkelig ikke med vilje!" Udbrød drengen igen, og kiggede panisk på mig, som om han lige havde dræbt mig halvt. 

"Hey, jeg er okay!" Sagde jeg for at berolige ham, alligevel det burde være omvendt. Han rystede på hovedet. "Du skal have nogle andre bukser på!" Sagde han, og var ved at panikke, stakkels dreng. 

Jeg kørte mine hænder ned af mine ben, og kunne mærke et hyl af smerte gå igennem mig. Det gjorde så satan ondt, men det var der ikke noget at gøre ved.

"Øh ja, jeg må hjem og skifte. Jeg bor lige om hjørnet, så.." sagde jeg stille, alligevel det var løgn, og pakkede mit papir ned i konvolutten. "Hvor?" Spurgte han, da han sikkert kunne fornemme et eller andet. Jeg fortalte min gade, hvilket fik ham til at stønne frustreret.

"Tag med mig hen til min lejlighed, der er kun 200 m, og så lån nogle bukser, jeg lader dig ikke gå så langt med kogende kaffe ud over dig, når det er min skyld!" sagde han. Jeg overgav mig, da jeg alligevel havde tabt.

Jeg rejste mig op, og kunne mærke et jag af smerte gå igennem mig. Min dag havde været forfærdelig, og dette gjorde det ikke bedre.. Jeg manglede en joint, så smerten kunne gå væk.. 

"Går det?" Spurgte han om. Jeg nikkede. Selvfølgelig gjorde det det, det gjorde det altid. Selv når jeg blev indlagt, gjorde det. 

"Zayn." Sagde han, nok for at præcentere sig selv. Jeg nikkede. "Zoe," Sagde jeg, han lignede en der tænkte, hvilket gav mig god mulighed for at tjekke ham ud. Han havde sorthår, som sad perfekt, tydelige kindben, og et sæt perfekte øjne. Han havde en stram langarmet grå Tshirt, og nogle sorte lidt løse  bukser på, som virkelig klædte ham. Egentlig var han meget lækker, lidt bad, men ikke min type.

Zayn stoppede op, hvilket vel betød at vi var der. "Her," Sgade han, og lavede status ind til en dør. Jeg nikkede.

Han førte an, med mig lige i hælene. Jeg glædede mig faktisk til at få noget andet på.

Han tog et nøglebundt op af sine bukser, og låste op. Han gik hen til elevatoren, og jeg fulgte efter. 

Vi ankom til lejligheden i stilhed, hvor Zayn låste døren op, og lavede plads til jeg kunne komme ind. Jeg kiggede lidt rundt, og nikkede. Zayn gik ind af en dør, og jeg fulgte bare efter, hvad skulle jeg ellers gøre. 

"Jeg finder et par shorts," sagde han. Jeg kiggede ind i hans brune øjne, og rystede på hovedet. "Har du et par bukser istedet?" Spurgte jeg. Jeg ville for intet i verden vise mine ben for NOGEN. Alle de ar, jeg kunne ikke overskue det. Hans ansigtsudtryk ændrede sig til et mærkeligt et.

"Det bliver ikke rart når du har brændt dine ben." sagde han, og gik ind for sikkert at finde et par shorts. Da han var væk, vandrede mit blik rundt i rummet, som viste sig at være køkkenet. 

Her så ret stilet ud, og ret dyrt. Hvem havde lige råd til det? Jeg var ivertifald røv fattig, men det var vel hvad man satte først..

Zayn viste sit hotte ansigt igen, og kastede et par shorts over til mig, som jeg greb med den ene hånd, da jeg havde min konvolut i den anden. "Toilettet er der," sagde han, og pegede mod en dør, inden han afslappet satte sig ned på en stol.

Jeg nikkede og holte mit stramme ansigt på, og gik ud imod toilet døren. Jeg låste den ikke, alligevel jeg måske burde, men her var vel ikke andre end ham.

Jeg lagde konvolutten på bordet ved siden af vasken, hvor jeg også lagde de shorts som jeg havde fået af Zayn

Jeg knappede mine bukser op, og prøvede at trække mine bukser ned, men istedet blev det til et gisp der forlod mine læber. Det her gjorde så sindsygt ondt. jeg kunne ligeså godt opgive.

Jeg tog konvolutten og shortsene i min hånd, og åbnede døren. Det her var umuligt.

Zayn kiggede over imod mig, med et undrende udtryk. "Hva så?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Jeg kan ikke få dem af." Sagde jeg, og bed mig i læben. jeg holte han blik, for at virke stærk, alligevel jeg langt fra var det. 

Jeg gik hen ved siden af ham, og satte på en anden stol. Jeg lagde mine ting på spisebordet.

 

Zayns synsvinkel

 

Jeg kiggede over på Zoe, og fik en ide. Jeg havde virkelig dårlig samvitighed over at jeg havde kogende kaffe over hendes ben. Det måtte virkelig gøre ondt.

Zoe kiggede spørgende på mig, inden jeg rejste mig op, og hentede en saks. Han rystede på hovedet. "Jeg skal nok betale for et par nye," Sagde jeg, og nikkede svagt ned mod hendes bukser. Jeg kunne se hun overgav sig, og jeg satte mig på hug foran hende.

Jeg kiggede op på hendes øjne, og hun nikkede. Jeg satte saksen ved buksekanten, og klippe ned. Jeg kunne hører hun gispede til at starte med, hvilket fik mig til at kigge op igen. "Bare fortsæt," Sagde hun, og kiggede hårdt ned på sit ben. Jeg nikkede, og kippede af ned til knæet, før jeg skiftede til det næste ben, hvor jeg gjorde det samme. 

Jeg rev dem af, og et meget højt skrig faldt Zoes mund. Jeg kiggede chokeret op på hendes blå øjne, og hun så mindst ligeså chokeret ud. "Er du okay?" Spurgte jeg panisk, alligevel jeg ikke havde kendt hende i særlig lang tid, vidste jeg, at hun ikke plejede at skrige. Hun skiftede hurtigt til et iskoldt blik, og nikkede. 

Jeg vendte tilbage til hendes ben, hvor jeg fik mig et chok. Hendes ben var helt røde, og fyldt med åbne sår, som blødte og en hel masse ar, og nogle brand sår. Jeg bed mig i kinden, og fik hendes bukser ordentlig af, så det brandvarme stof forsvandt. Jeg fik hurtigt en hel masse blod på mine hænder, og det var ikke svært at se hvad hun havde været i gang med, cutning. Jeg ignorerede det, og rejste mig i stedet op.

"Øh," sagde hun, og kiggede ned på sine ben, og så op på mig. jeg smillede bare beroligene til hende, og gik hen for at noget køkken papir. Jeg gik hen til hende igen, satte mig på hug og rev et stykke af, som jeg plantede på en af de mange sår. 

"Det ser ikke godt ud," Jeg hørte ordrene komme ud af min mund, og jeg vidste egentlig ikke om jeg mente med brandsårene eller de andre, men det var vel egentlig også ligemeget.

"Nej," sagde hun, og stønnede utilfreds. "Jeg finder noget is," sagde jeg, og rækte hende køkkenrullen.

Jeg rejste mig igen op, og gik hen til fryseren.

 

***

 

Jeg kunne hører vandet løbe fra badeværelset, Zoe var gået i bad, efter cirka at have sat et kvarter med is på. Hun virkede meget sød, men det var lidt som om hun hede tiden skulle spille hård, hvilket jeg ville ønske ikke var sådan.

Jeg kunne stadig ikke rigtig se væk fra alle de ar på hendes ben, og den tykelse de havde. De var nok tyndere en mine arme. Det havde chokeret mig lidt. 

Lige nu sad jeg og stirrede ned i min mobil, som ikke engang var tændt. Hun var så fandens tiltrækkende alligevel det var så forkert som noget overhovedet kunne være. Hun var sikkert syg, og svag, og hård og bad, men alligevel var der bare et eller andet over hende, som fik mig til at gå amok. Den måde hun ikke følte hun kunne være benkendt at pive, og at hun ikke vidste hvem jeg var, var så fandens tiltrækkende.

Mine tanker blev revet væk, da jeg kunne hører en hel masse drenge stemmer, fuck, drengene kom over. 

Jeg rejste mig op, og gik ud i gangen. Det her var noget shit. Hvorfor havde jeg glemt det?! Og hvorfor havde de nøglen til min lejlighed. 
"Hey bro," sagde Liam, og klappede mig på skulderen, efterfulgt af de andre, inden de vadede ind i køkkenet. 

Jeg satte mig på en af stolene imens et slag af panik ramte mig. Drengene placerede sig også rundt omkring, og begyndte at snakke.

"Hey Zayn, hvorfor ligger der et par ødelagte bukser der?" Spurgte Harry, og pegede Zoes bukser som stadigvæk lå der. "Øh," sagde jeg, og trak på skulderen. Flot.

"Og hvem er i bad?" Indskød Niall, jeg kiggede automatisk over på døren, og fik et smil på læben. 
"Omg, Zayn har en pige på besøg!" Udbrød Louis, og klappede sine hænder sammen. Alle drengene kiggede på mig, og begyndte at pifte. Seriøst.. Hun kunne sku da hører det. Jeg rystede på hovedet. "Ikke på den måde," forsikrede jeg dem hurtigt om, og satte et seriøst blik på mit ansigt, men jeg vidste godt at de ikke ville hører på mig.

"Er hun lækker?" Spurgte Louis, med et smørret smil på læben. Hurtigt blev vi afbrudt af en undrende stemme. "Hvem er lækker?" Spurgte Zoe, og kiggede uforstående rundt på drengene og jeg. 

Jeg gav hende hurtigt elevator blikket før jeg svarede hende. Hun havde et par af mine jogging bukser på, som hang alt for løst, hendes hvide stramme top, som ikke sad stramt, og så havde hun et håndklæde rundt om sit hår, og undrende nok, perfekt makeup på. hun havde sikkert haft noget med i sin taske. Jeg bed mig i læben, hun var så overdrevet lækker.

"Zoe, det er drengene," Sagde jeg, imens hun bed sig i læben, inden hun rettede sig op, og satte et hårdt ansigt på. "Jeg må nok hellere komme hjem og få en smøg," Sagde hun, og jeg tror måske ikke det sidste var planlagt, men det kom altså ud. Jeg nikkede, og rejste mig op, for at følge hende ud til døren, og heldigvis for mig, holte drengene deres kæft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...