Petals Of Night | Zayn Malik [ PÅ PAUSE ]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
I udkanten af London, lever Zoe med sin forlovede Henry, i troen om at kunne undslippe sin mørke fortid. Men fortiden indhenter hende og tvinger hende til at lyve for Henry, da de tager på en ferie til L.A. Det gør det hele værre, for da en mand dukker op og prøver at dræbe dem, må hun søge tilbage i sin fortid og besøge gamle venner.

18Likes
4Kommentarer
1625Visninger
AA

9. 8

Henry steg ud af taxaen og jeg tog en dyb indånding, inden jeg også gjorde. Jeg gav chaufføren pengene og lukkede døren, inden jeg vendte mig mod huset. "Er du sikker på at det er her?", spurgte Henry irriteret og jeg kiggede på ham. Han var ikke så glad for ideen om at skulle besøge en af mine gamle venner, som var en dreng og på vores alder. 

"Ja jeg er helt sikker", mumlede jeg og gik op mod huset. Mine hæle larmede når de ramte jorden og Henry sukkede, inden han sagde: "tog du dem på for at lægge an på din ven?". Jeg stoppede op og vendte mig mod ham, så vi stod næsten mast op mod hinanden. "Gider du godt stoppe?", spurgte jeg vredt og han bed tænderne sammen, mens han kiggede væk. Jeg åbnede munden for at sige noget, men sukkede og vendte rundt. Jeg gik op til hoveddøren og bankede på. Der gik lidt tid, før døren blev åbnet og et velkendt ansigt mødte mit. "Zoe", sagde han overrasket og smilede stort, inden han trak mig ind i et kram. Jeg gav ham et klem og slap ham igen, inden jeg kiggede på ham og bagud på Henry, som sendte ham et arrogant smil. "Jackson, det her er min forlovede Henry", sagde jeg og sendte Jackson et smil. "Kom indenfor", sagde han og flyttede sig fra døren. Jeg smilede til ham og kiggede på Henry, inden jeg gik indenfor.

"Jeg havde aldrig troet jeg skulle se dig igen", sagde Jackson da vi sad i sofaen og jeg kiggede kort på Henry, inden jeg kkggede på ham. "Der er nogen efter mig", sagde jeg og han løftede det ene øjenbryn, som tegn på at jeg skulle fortsætte. "Det startede i London, hvor nogen skød ind i mit hus, for at dræbe mig. Jeg flygtede til L.A, med Henry for at slippe væk", sagde jeg og han bed tænderne sammen, mens Henry sagde: "man ved jo aldrig med kvinder". Jeg kiggede kort på ham og sank en klump, inden jeg kiggede på Jackson. Han smilede forsigtigt, inden jeg fortsatte: "men vi slap ikke væk fra dem. De fandt os her og har tre gange nu været inde i vores suite". Det gav et sæt i Henry og jeg kiggede på ham. "Tre gange?", spurgte han overrasket og jeg slog blikket ned. "Men hvem er det?", spurgte Jackson og jeg kiggede på ham, inden jeg trak på skulderen. "Der var to forskellige. Den ene har været her to gange og den anden en gang", sagde jeg og han nikkede. "De havde begge sort hår som strittede lidt", sagde jeg og sukkede, mens jeg tog mig til hovedet. "Det skal nok gå", sagde de begge i kor og jeg kiggede op, inden jeg skiftevis kiggede på dem. "Ved i hvad?", spurgte Jackson og rejste sig, hvilket fik mig til at rynke panden og kigge efter ham. Han gik hen til vinduet og kiggede ud, inden han vendte rundt og lænede sig afslappet op af vindueskarmen. Han lagde armene over kors over brystet og lagde hovedet på skrå, inden han sagde: "i kan bo her". Jeg begyndte at smile og kiggede på Henry, som bed tænderne sammen. Jeg åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt af Henry: "vi tænker over det og giver dig besked i morgen". Jeg lukkede munden i og kiggede på Henry, som tog min hånd og rykkede mig op og stå. Vi forlod huset og jeg fulgte forvirret efter ham, da han gik tre meter foran mig. "Henry", sagde jeg og satte farten op. "Henry", sagde jeg igen, denne gang højere, og løb op til ham. Jeg tog fat i hans hånd, men han rykkede armen til sig. "Hvad er der galt?", spurgte jeg og stoppede op. Han stoppede op og sukkede, inden han vendte sig mod mig. "Hvad der er galt?", spurgte han og slog ud med hånden, i retning af mig. "Det der er galt er at vi besøger din gamle ven, som tydeligvis var vild med dig og stadig er", sagde han og jeg sukkede højlydt, mens jeg kiggede opgivende rundt og han fortsatte vredt: "og så tilbyder han at vi skal bo hos ham?!". "Henry", mumlede jeg og han sagde: "hvordan kommer det til at gå? Du skal sove hos ham og jeg får et værelse selv?". "Gider du godt at stoppe", råbte jeg og et ægtepar på den anden side af gaden, kiggede forskrækket på os og gik hurtigt forbi os. "Jackson er ikke vild med mig, han er en god ven jeg har kendt længe", sagde jeg og han sukkede. "Zoe, jeg er en mand, jeg ved hvordan mænd ser ud når de er interreseret", sagde han opgivende og jeg bed tænderne sammen, mens han fortsatte: "for jeg har selv set på dig sådan. Og gør det stadig". Han sank en klump og jeg kyssede ham på munden, inden jeg trak mig væk og sagde: "Jackson er en gammel ven. Det er dig jeg skal giftes med, ikke ham". Han kyssede mig og jeg smilede. "Skal vi ikke bo hos Jackson? Så ved de ikke hvor vi er?", sagde jeg og han sukkede, inden han nikkede og tog min hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...