Petals Of Night | Zayn Malik [ PÅ PAUSE ]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
I udkanten af London, lever Zoe med sin forlovede Henry, i troen om at kunne undslippe sin mørke fortid. Men fortiden indhenter hende og tvinger hende til at lyve for Henry, da de tager på en ferie til L.A. Det gør det hele værre, for da en mand dukker op og prøver at dræbe dem, må hun søge tilbage i sin fortid og besøge gamle venner.

18Likes
4Kommentarer
1632Visninger
AA

6. 5

Jeg tog en slurk af mit glas vand og kiggede ud over altanen. Døren smækkede og jeg satte vandet fra mig, mens jeg kiggede ud over byen. "Zoe?", råbte en stemme forvirret og jeg viftede med hånden, mens jeg svarede: "her ude". Henry kom ud til mig og jeg kiggede op på ham. "Hvad er der sket med bordet inde i soveværelset?", spurgte han og jeg fugtede mine læber. "Jeg havde været i bad og skulle ind og hente mit undertøj. Jeg gled", sagde jeg og han bed tænderne sammen. "Har du fortalt det til hotellet?", spurgte han forsigtigt og jeg nikkede, mens jeg kiggede væk. "De sagde at vi ikke skal betale for det", sagde jeg og sank en klump. "Er du okay, du virker fjern?", spurgte Henry og lagde sin hånd på min arm, hvilket fik mig til at kigge på ham. "Bare fordi jeg er træt, betyder det ikke at der er noget galt", sagde jeg og sendte ham et stort smil, han langsomt gengældte. "Hvad har du på hjerte?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, mens jeg grinede. "Intet", sagde jeg og fugtede mine læber, mens han stædigt sagde: "Zoe". "Ingenting", sagde jeg og slog ud med armene, mens jeg kiggede på ham og sukkede højlydt. "Det er som om at du vil have noget til at være galt", hvinede jeg og rejste mig, inden jeg trampede ind i stuen og stoppede op. Han havde ikke gjort noget, han kunne bare mærke på mig når der var noget galt. Jeg kunne høre ham bag mig og jeg vendte rundt, inden jeg slog blikket ned. "Undskyld", hviskede jeg og han løftede mit hoved, så jeg kiggede op på ham. "Zoe, du ved godt at du kan fortælle mig alt", sagde han og jeg nikkede, så han fortsatte: "please fortæl mig hvad der sker". Jeg sank en klump og nikkede, inden jeg satte mig ned på sofaen bag os. Han gjorde det samme og kiggede på mig. "Grunden til den spontane rejse, er fordi", jeg stoppede og kiggede rundt, inden jeg sagde: "nogen prøvede at dræbe mig derhjemme". Han stivende og jeg kiggede på ham. "Hvad mener du?", gispede han og greb min hånd. "Der var en der skrev til mig og i starten troede jeg at det var en dårlig joke. Så skrev han i går at jeg ville dø. Øjeblikket efter fløj et skud gennem ruden", sagde jeg og han stirrede chokket på mig. "Hvorfor har du ikke sagt noget?", spurgte han og jeg kiggede væk, mens jeg mumlede: "jeg ville ikke gøre dig bange". "Så du væltede ikke tidligere?", spurgte han og jeg kiggede op på ham, inden jeg rystede på hovedet. Han sukkede og rejste sig op, inden han tog sig til hovedet. "Zoe", råbte han og jeg kiggede på ham. "Jeg er stenrig, jeg kunne have gjort noget", sagde han og jeg fugtede mine læber. "Undskyld, jeg skulle have fortalt dig det", sagde jeg og kiggede væk. Han satte sig på hug foran mig og jeg kiggede forsigtigt hen på ham. "Jeg elsker dig og vil ikke have at der sker dig noget", sagde han og kyssede mig på munden, inden han omfavnede mig. "Fortæl mig sådan noget fremover", sagde han og jeg kyssede ham på kinden, inden jeg svarede: "det lover jeg". 

•••

Jeg gabte og lagde mig hen til Henry, inden han tog armen om mig og kyssede mig på panden.  "Hvordan kan det være at du er så træt?", spurgte han og jeg trak på skulderne. "Nok alt det der med mig der ønskes dræbt", mumlede jeg og det gav et sæt i ham. "Hvorfor er der nogen der vil have dig dræbt?", spurgte han og jeg trak på skulderne. Jeg kunne under ingen omstændigheder fortælle ham om min fortid. "Det ved jeg ikke", sukkede jeg og flyttede hovedet lidt, så jeg kunne se hans ansigt. "Jeg vil ikke have at der sker dig noget", hviskede han og trak mig tættere på ham. "Jeg kommer ikke til at kunne tilgive mig selv", fortsatte han og jeg kyssede ham på kinden, inden jeg lagde armen henover hans brystkasse. "Der sker mig intet", hviskede jeg og kiggede op på ham, inden jeg smilede og han kyssede mig. Han tog bedre fat om mit ansigt og kyssede mig igen, inden han trak sig væk og sagde: "jeg elsker dig". Jeg kyssede ham og smilede, inden jeg svarede: "og jeg elsker dig".

•••

Hvor sød er Henry ikke lige ?! 

Og hvem tror i den mystiske mand der er efter Zoe, er? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...