My Life ... The Bad Book

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jun. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
Jeg har længe tænkt, om jeg skulle fortælle om mig selv. Men jeg ... har været bange. Bange for at blive genkendt. Men jeg er ikke bange mere, det eneste jeg ikke vil er sige hvem jeg er. Det er det gode ved denne her side, ingen behøver at vide hvordan man ser ud eller vide hvad personen hedder.

Dette er nogle tanker og følelser jeg haft (nogle få har jeg stadig) gennem mit liv. Det er om mig, som den person jeg er (og er blevet til). Læs den eller lad være, det betyder ikke noget for mig. Det eneste der betyder noget for mig, er hvis der ingen onde kommentarer kommer frem, det vil gøre mig glad.

Det skal lige siges, at noget af det jeg fortæller i denne movella, har jeg ikke engang fortalt mine tætteste venner eller min familie. Noget af det er meget personlige oplysninger.

Eftersom mit navn (her inde) er Morgana, har jeg brugt billeder af Katie Mcgrath, for bedre at symbolisere, hvad der bliver fortalt i hvert af kapitlerne.

10Likes
4Kommentarer
650Visninger
AA

4. Easy victim


 

"Man kan godt sige at jeg var et let offer, da de valgte at det skulle gå udover mig. For det første havde jeg briller ... som den eneste i klassen. Det gjorde mig ... åbenbart forkert."

"Jeg var ikke ligesom de andre, jeg var mig selv. Men mig selv, var forkert og mærkeligt. Det synes drengene i hvert fald, det også var jeg ikke særlig pæn. Og i den klasse jeg gik i, skulle man være noget værd ved det modsatte køn, før man overhoved kunne få venner..."

"Jeg var meget kloset og uheldig, hvilket jeg stadig væk er lidt. Og hvis jeg kommet til at gøre den mindste fejl, bare den mindste. Rødmer jeg og glemmer det aldrig. Et grimt ar, ikke lige til at få væk. Dog er det ikke så slemt som det har været, for nu har jeg nogle gode venner som er der for mig, og som er lige så fjollet selv."

"Jeg blev hurtigt et meget let offer i deres øjne, specielt fordi jeg også tog ting og ord så personlig. Bare den mindste kommentar kunne skade mig, også selvom den ikke var særlig stor. Og de viste udmærket godt, hvor let jeg tog imod ord. Lige meget hvor lille et ord det var. Dets uden, jo flere af dem der kom, jo svagere blev jeg."

"Når dummede mig, som ... f.eks. revnede jeg engang mine bukser i skolen. Grinnede de alle, ikke en hjælp mig. Ikke en... Så skulle alle vide det. Jeg indrømmer gerne, at det med at jeg revnede mine bukser, ikke var det mest pinlige jeg har oplevet. Men I får altså ikke det anede at vide. Selvom jeg gjorde det i 6. klasse, skulle jeg mindes om det helt op til 8. klasse. Kunne jeg ikke bare får lov ... til at glemme det? Nej..."

"Det blev heller ikke bedre, da jeg i 9´ne klasse fik bøjle. Så var jeg lige pludselig ligesom de nørder man ser på tv. Dem med både briller og bøjle... Ikke sjovt slet ikke sjovt! Lov mig at hvis du, som læser dette, ikke fornærmer eller tænker ondt om nogen som helst, med briller og bøjle. For de kan ikke gøre noget ved det."

"Jeg ved godt at jeg fik min bøjle af i år (i April måned). Men smerten med bøjlen er der lidt endnu. Jeg bruge også kun mine briller når jeg har brug for. Et grimt ar, som jeg stadig har meget svært ved at komme af med."

"Man kan også sige at et år på efterskole forandrede mig. Og havde jeg nok ikke taget af sted, ville jeg nok stadig være den ... jeg var i folkskolen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...