Øje for Øje

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2014
  • Opdateret: 16 jun. 2014
  • Status: Færdig
Foxy og hendes familie flytter fra Pasadena, Texas, til en forstadsby til New York. Da Foxy møder hendes nye naboer begynder ting at ske. Lyde om natten, en uhyggelig dreng, og en masse andet. En novelle om intriger, den virkelige verdens rædsler og et stort spind af løgne.

0Likes
0Kommentarer
309Visninger
AA

4. En Rød Kjole

Senere den aften gik Foxy i cirkler. Skulle hun tage af sted uden sin mor? Hun gik stille ind til sin mor. Der lugtede vammelt af varm vin, lunken øl og røg. Hendes mor var i gang igen. Hendes hjerte begyndte at banke hårdt. Hun fortjener det, hun fortjener det, hun fortjener det. Hun gik stille ind på sit værelse, fandt en rød kjole frem, tog den på og poserede foran spejlet. Du ser godt, du vil altid se godt ud, du har altid set godt ud. Hun kiggede underligt på sit spejlbillede. Hvorfor var hun begyndt at snakke så meget med sig selv? Hun havde aldrig snakket med sig selv før. Hun åbnede det store vindue, kravlede ud og kiggede ned. Der er kun to meter, der er kun to meter. Hun kunne ikke få sig selv til at springe. Spring, spring, spring! Pludselig sprang hun ned. Da hun landede på jorden hørte hun en skrækkelig lyd. Pludselig krøb en bidende smerte igennem hende. Hun kiggede på sin ene fod. Den sad i en helt unaturlig position.

 

”Foxy?” råbte en pige. Hazel. ”Foxy! Er du okay?” Hun løb hen til Foxy, satte sig på hug og kiggede på hendes ben. ”Hvad skete der?”

 

Foxy kunne næsten ikke snakke. Smerten var ekstrem. ”Jeg… min mor… jeg sneg mig ud…” forsøgte hun.

 

”Læg din ene arm om min skulder,” sagde Hazel, alt imens hun løftede hende op. ”Min mor er tidligere læge, men…” Hazel stoppede.

 

”Men hvad?” spurgte Foxy interesseret.

 

”Det er lige meget,” svarede Hazel. Hun begyndte at gå stille hen mod hendes villa.

 

”Av… av!” skreg Foxy i smerte.

”Kom så,” sagde Hazel. ”Der er kun 25 meter.” Foxy var lige ved at miste balancen, men Hazel greb hende hurtigt. ”Du kan godt.”

 

Foxy haltede hen til villaen. Jessica åbnede hurtigt døren da hun så Foxy. ”Du ser smuk ud, Foxy, men hvad er der dog sket?” spurgte hun bekymret.

 

”Hun faldt ned fra sit vindue,” sagde Hazel. ”Kan du ikke se på det? Jeg finder noget is imens.”

 

Jessica nikkede. ”Jeg hjælper dig lige op ad trappen,” sagde Jessica med et ivrigt smil. Et smil der måske betød lidt mere? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...