She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Færdig
Luke Hemmings og Joshlynn Dominic har været bedste venner siden de var 6 år gamle. Luke har næsten altid kunnet lide Joshlynn, men kun i al hemmelighed. Ingen ved det. En dag skal 5 Seconds Of Summer tour i Europa, og Joshlynn har fået lov til at tage med. Men hvad sker der, når en af de andre band medlemmer begynder at lægge an på Joshlynn? Hvad vil Luke gøre og hvordan vil han reagere når han finder ud af noget Joshlynn aldrig har fortalt ham før? Vil det ødelægge alt mellem dem eller er deres venskab stærkt nok til at holde gennem alt? Følg med i "She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer"

88Likes
151Kommentarer
20443Visninger
AA

14. Kapitel tolv

Okay, nu var alt pakket og mit hoved var fyldt op. "Joshlynn?" min mor, som stod i dørkarmen, fik min opmærksomhed i det jeg lukkede den aller sidste kasse. "Mmh?" brummede jeg og kiggede på hende. "Vi skal ud og spise nu skat?" Jeg rejste mig op og gik med min mor nedenunder.

Jeg havde lige sat mig ind i bilen, da min telefon sagde den sædvanlige 'du-har-fået-en-besked' lyd. "Hvem skriver?" spurgte min bror. "Rager ikke dig" sagde jeg bare, men min mor kunne ikke lide svaret og protesterede "Joshlynn svar pænt" - "Okay fint. Jeg har ikke tjekket min telefon endnu, så jeg ved det ikke endnu. Tilfreds?" spurgte jeg og så min mor nikke.

Jeg tog min telefon op og så at Calum havde skrevet.

To: Joshlynn

From: Calum

"Hej Joshlynn. Håber du har det nogenlunde hjemme i Australien. Vi sidder i tour bussen og er på vej til London. Luke er stadig helt ødelagt efter du forlod ham. Han kan næsten ikke huske teksterne på sangene til koncerterne, men jeg ville bare skrive til dig for, at sige, at hvis du har noget du har lyst til, at snakke om så bare skriv til mig. Jeg siger ikke noget, I promise. :-) - Cal"

Jeg sukkede hårdt og lukkede beskeden. Hvorfor kunne de ikke lade mig være forfanden. "Mor, hvor tæt på London er Brighton?" - "Cirka tre timer skat" jeg nikkede og kiggede ud af vinduet. Kun tre timer mellem Luke og jeg i overmorgen. Bare han ikke finder ud af noget.

To: Calum

From: Joshlynn

"Du kan sige til Luke, at jeg flytter langt væk og han på ingen måde skal prøve at opspore mig, ellers skrifter jeg navn. Jeg vil intet have med ham at gøre. Han fucked det her op. - Joshlynn"

Måske var det lidt ondt, at skrive, men sådan var sandheden altså. Jeg ville ikke have noget med Luke mere, at gøre. Han må sejle i sin egen sø.

*

Vi var nu landet i Brighton og her var faktisk okay varmt. Jeg sad nu i bilen på vej hjem til vores nye hus. "Hvordan ser det ud mor?" - "Det får du, at se lille skat" sagde hun og smilede. Jeg nikkede og smilede igen. Så godt jeg nu kunne altså.

Calum, havde svaret og skrevet, at Luke forlangte, at få, at vide hvor jeg flyttede hen. Jeg havde bare ikke svaret, hvilket resulterede i, at alle drengene havde ringet fem millioner gange, så jeg måtte slukke min telefon.

Vi stoppede og jeg steg ud af bilen og sikke et syn der kom mig til syne. Hold da helt kæft, det var et flot og stort hus. Næsten lige ned til havet. Woaw. Jeg løb ind og fandt det værelse jeg ville have. Et fint, hvidt værelse, med vindue lige ned til vandet. Det var dog utroligt, at få sådan en udsigt.

"Kan du lide det?" min far stod i døren og smilede "Jeg flytter aldrig hjemme fra!" sagde jeg og løb hen for, at kramme ham. Han grinte og gik, da jeg havde sluppet ham. Jeg gik ned for, at tage min tasker og kufferter med ind. Alt var indrettet og de ting jeg ville have med kommer om nogen dage.

Efter at have lagt mit tøj på plads, smed jeg mig i sengen. Jeg var møg træt, men jeg tændte alligevel min telefon. Okay, Luke 35 gange, Calum 20, Michael 32 gange og Ashton 12 gange. 99 gange havde drengene ringet til mig og jeg havde 120 beskeder fra Luke only. Midt i en besked til min bedste veninde, ringede min telefon. Igen Luke. Jeg tog den denne her gang:

J: "Ja?"

L: "Joshlynn, sig hvor du er lige nu"

Som om det nogensinde kommer til, at ske taber

J: "Rager ikke dig fjols"

L: "Det gør det, du siger det lige nu ellers skal jeg nok finde dig"

Jeg grinte et ondt grin

J: "Det kan du ikke"

L: "Joshlynn, sig det nu forhelved bare. Jeg er fucking bekymret, det er vi alle sammen"

J: "Ved du hvad? Du fucked det her op, så nu holder du bare kæft og lader min familie og mig være i fucking fred. Er det fattet Hemmings?"

Jeg var godt sur nu. Jeg råbte af mine lungers fulde kraft. Idiot.

L: "Nej jeg vil fandme ej Joshlynn. Du stopper det der pis og fortæller hvor fanden du befinder dig lige nu"

Han råbte mindst ligeså meget som jeg gør.

Telefonen blev taget og jeg hørte Calums stemme komme istedet for Lukes.

C: "Joshlynn, er du okay?"

J: "Ja sådan da. Det er aldrig sjovt, at skændes"

C: "Vil du fortælle mig hvor du befinder dig søde? Jeg lover ikke, at sige det til Luke eller de andre"

J: "Jeg er flyttet til Brighton i England Calum. Tre timer fra London. Vær sød ikke, at sige det Calum"

C: "Det lover jeg. Sov godt søde"

Jeg lagde på og mærkede en tårer trille ned af min kind. Calum var den eneste i bandet jeg stolede på.

Jeg kiggede på instagram, og så, at Luke have lagt et billede ind for tre minutter siden.

5305 likes - 3463 comments

luke_is_a_penguin - :'(

Jeg vidste jo godt at den var til mig, men jeg rullede bare videre nedad. Jeg prøvede at være stærk, selvom jeg var lige ved at bryde sammen hele tiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...