She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2014
  • Opdateret: 18 nov. 2014
  • Status: Færdig
Luke Hemmings og Joshlynn Dominic har været bedste venner siden de var 6 år gamle. Luke har næsten altid kunnet lide Joshlynn, men kun i al hemmelighed. Ingen ved det. En dag skal 5 Seconds Of Summer tour i Europa, og Joshlynn har fået lov til at tage med. Men hvad sker der, når en af de andre band medlemmer begynder at lægge an på Joshlynn? Hvad vil Luke gøre og hvordan vil han reagere når han finder ud af noget Joshlynn aldrig har fortalt ham før? Vil det ødelægge alt mellem dem eller er deres venskab stærkt nok til at holde gennem alt? Følg med i "She's My Best Friend | 5 Seconds Of Summer"

88Likes
151Kommentarer
20481Visninger
AA

26. Kapitel fireogtyve


Drengene skulle gå op scenen om ti minutter, så de stod og fik lydudstyr på. Luke havde som sædvanlig hans nirvana t-shirt på og sorte bukser med huller i knæene. Jeg stod og kiggede på ham. Gad vide hvornår jeg ville se ham igen og om jeg overhovedet ville se ham igen. Vi levede jo på hver sin side af jordkloden.

"Joshlynn?" - "Ja?" svarede jeg og smilede til personen foran mig. "Jeg ville bare sige, at jeg gerne vil spille sangene uanset om du tager med til Sydney eller ej." Jeg kiggede på Luke og nikkede stille. Jeg krammede ham og sagde: "mange tak Luke. Jeg er glad for, at du vil gøre det for min skyld" svarede jeg pænt og slap ham.

"Så er det nu" råbte en man og drengene gik ud af lokalet og gik ud for at tage instrumenter på. Jeg glædte mig til, at høre når de spillede sangene. De havde nu spillet i en god time og der var virkelig en god stemning blandt punlikum. Jeg turde ikke gå ud, da jeg havde fået ufattelig meget hate, efter jeg gjorde det forbi med Luke.

Jeg sad på twitter og kiggede bare forbi nogen tweets om mig, men ét tweet fangede min opmærksomhed "Hende der heartbreakeren @JoshlynnMD, burde låses inde på en sindsygeanstalt. Hvordan kan man få sig til at slå op med en perfekt person som @Luke5SOS? Han vile aldrig gøre en flue fortræd?"

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg læste det. Hvordan kunne man være så ond og kold, at skrive sådan noget til andre mennesker? Hun vidste jo ingenting om hvad der er sket mellem Luke og jeg. Jeg rejste mig og fjernede tårene fra kinderne og gik ud backstage, så jeg kunne kigge på drengene bagfra, men der stod en høj taburet. Hvorfor?

Jeg havde stået og havde kigget på dem i ti minutter, da Luke kom ud til mig og tog mig med ind på scenen. Mange buede og nogle var glade for at jeg kom ind. "Jeg lovede, at spillede to sange til den her fantastiske pige. Den første hedder 'Beside You'"

Within a minute I was all packed up
I've got a ticket to another world
I don't wanna go
I don't wanna go
The silent words are hard to speak
When your thoughts are all I see
"Don't ever leave," she said to me


When we both fall asleep underneath the same sky.
To the beat of our hearts at the same time.
So close but so far away.
(Can you hear me?)

She sleeps alone.
My heart wants to come home.
I wish I was, I wish I was beside you.
She lies awake.
I'm trying to find the words to say.
I wish I was, I wish I was beside you.

Another day and I'm somewhere new.
I made a promise that I'll come home soon.
Bring me back, bring me back to you.

When we both wake up underneath the same sun.
Time stops, I wish that I could rewind.
So close but so far away.

She sleeps alone.
My heart wants to come home.
I wish I was, I wish I was beside you.
She lies awake.
I'm trying to find the words to say.
I wish I was, I wish I was beside you.

The pieces of us both
Under every city light
And they're shining as we fade into the night

She sleeps alone.
My heart wants to come home.
I wish I was, I wish I was...

She sleeps alone.
My heart wants to come home.
I wish I was, I wish I was beside you.
She lies awake.
I'm trying to find the words to say.
I wish I was, I wish I was beside you.

She lies awake.
Beside you.
I wish I was, I wish I was...

She sleeps alone.
My heart wants to come home.
I wish I was, I wish I was...

Mens Luke sang kiggede han på mig med sine smukke blå øjne. Jeg elskede de blå øjne, jeg elskede bare den dreng. Efter sangen kiggede han på publikum. De klappede og var glade, men nogle få var sur kunne jeg se. "Den næste sang, er en sang der er meget personlig og som helt fra første linje var tilegnet en helt speciel pige. Nemlig Joshlynn." jeg var mundlam. Var det min sang?

For a while we pretended
That we never had to end it
But we knew we'd have to say goodbye
You were crying at the airport
When they finally closed the plane door
I could barely hold it all inside

Torn in two
And I know I shouldn't tell you
But I just can't stop thinking of you
Wherever you are
You
Wherever you are
Every night I almost call you
Just to say it always will be you
Wherever you are

I could fly a thousand oceans
But there's nothing that compares to
What we had, and so I walk alone

I wish I didn't have to be gone
Maybe you've already moved on
But the truth is I don't want to know

Torn in two
And I know I shouldn't tell you
But I just can't stop thinking of you
Wherever you are
You
Wherever you are
Every night I almost call you
Just to say it always will be you
Wherever you are

You can say we'll be together
Someday
Nothing lasts forever
Nothing stays the same
So why can't I stop feeling this way

Torn in two
And I know I shouldn't tell you
But I just can't stop thinking of you
Wherever you are
You
Wherever you are
Every night I almost call you
Just to say it always will be you
Wherever you are

Jeg sad med tårer i øjnene, glædestårer, jeg var så rørt over den sang. Jeg havde aldrig hørt den sang før. Luke og jeg fik øjenkontakt med hinanden. Jeg kunne ikke lade vær med det, så jeg rejste mig op og gik hen og kyssede ham. Det var helt fortryllende. Han lagde sine hænder omrking mig og kyssede med. Jeg gav slip og kiggede på ham. "Nu bliver det jo meget sværer at sige farvel til dig i morgen." jeg nikkede bare.

*

Jeg havde tænkt og tænkt hele natten om jeg skulle tage med Luke tilbage til Sydney. Bare for hans skyld. Klokken var nu halv fire om morgen. Jeg rev dynen af mig og gik over til døren og lyttede om nogen var vågen, men det var der heldigvis ikke. Jeg åbnede døren og listede over til Ashton dør og åbnede den stille.

Ashton snorkede meget højt. Jeg listede over og ryskede i ham. "Hvad er der?" spurgte han træt. "Jeg har brug for din hjælp" hviskede jeg stille. Han tændte lyset og kiggede træt på mig. "Hvad så søde?" - "Jeg ved ikke om jeg skal tage med Luke tilbage til Sydney Ashton. Jeg vil jo også gerne hjem til min familie igen" sagde jeg og legede med en tråd.

"Hør her Josh, jeg ved godt at det er svært for dig, men Luke elsker dig virkelig meget og når du ikke er i nærheden snakker han ikke om andet end dig. Jeg synes du skal tage med tilbage til Sydney bare i den uge og så kan du tage hjem, når vi skal videre på tour igen. Hvad siger du til det smukke?" jeg tænkte lidt over det og nikkede til sidst.

Vi sad i flere timer og snakkede frem og tilbage og blev enige om at jeg tager med dem til Sydney i en uge og så tager jeg hjem, når de skal videre. "Jamen hvordan skal jeg så fortælle ham det? Han blev ret skuffet, da jeg sagde i går at jeg ikke kommer med til Sydney Ashton." han tænkte lidt over det. Efter lidt tid rejste han sig op go fandt en hue og et par solbriller. "Hvad med at du forklæder dig og skynder dig i flyvet før os?" jeg nikkede smilende og krammede Ashton hårdt. "Jeg elsker dig bror" mumlede jeg.

Det bankede på og begge vores blikke blev rettet i retningen af døren, hvor Calum stod og kløede sig i øjet. "Hvorfor er I oppe så tidligt?" mumlede han muggent. Vi trak begge på skuldrene. "Jeg går ud og laver morgenmad" sagde jeg og rejste mig.

Jeg kom ud i køkkenet og fandt en skål. Jeg hældte cornflakes op i den og hældte mælk over og en lidt sukker. Luke havde altid syntes at jeg var underligt, at jeg skulle have sukker på, når det alligevel var fyldt med sukker. Jeg satte mig op på bordet og begyndte at spise det med en ske. "Morgen" mumlede Michael, da han kom gående ud i køkkenet kun iført boxers. "Fine MTNT (Mutant Teenage Ninja Turtles) boxers" sagde jeg med mundt fyldt med mad. Han brummede bare og tog det samme som mig, men uden sukker.

"Joshlynn, var det ikke noget med at du skulle afsted tidligere end os? Altså med flyet?" spurgte Ashton med hensyn til vores plan. Jeg nikkede og løb ind for at gøre mig klar. Jeg tog en stor hættetrøje på, en ny som Luke ikke havde set.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...