With him || Justin bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 23 jul. 2014
  • Status: Igang
Cora er 14 år, og skal holde sin fødselsdag. Den holder hun så i Tivoli, hvor hun møder en dreng. Drengen arbejder i Tivoli og skal så skræmme Cora, da hun kommer ind i en uhyggelig rutsjebane. Hun falder stille i snak med ham drengen. Hun ser ham kun i mørke, men kender lidt til hans ansigt.
De får intet nummer eller navn, så de ikke kan kontakte hinanden.
Tre år efter:
Cora ser ham drengen i et blad? Drengen var blevet kendt, men ikke hvem som helst, nej, han er den kendte Justin Bieber.

4Likes
2Kommentarer
210Visninger
AA

2. B-Day


3 år før. 
"Morgen" mumlede en stemme. Jeg vendte mig træt om. "Skat, det er din fødselsdag" sagde stemmen igen. "Ikke idag" mumlede jeg. "Skat" personen ruskede i mig. "5 minutter" mumlede jeg. "Okay 5 minutter, men ikke mere" sagde stemmen. Jeg svarede ikke, da de fem minutter ikke skulles bruges på en simpelt svar, som 'okay' eller 'jaja'. 
Jeg fik sovet lidt længere, da den samme person fra før, kom ind. Der skimtede jeg, hvem det var. Ej, hvor pinligt, det var min mor og jeg kunne ikke engang genkende hende. Lol. 
"Godmorgen" sagde jeg med en frisk stemme. 
"Nå, hvordan er du blevet så frisk?" Grinede min mor. 
"For 3 sekunder siden, eller 4? Men det kunne også være 5 eller også-" jeg nåede ikke snakke færdig, før min mor afbrød mig. 
"Få noget tøj på og kom ned, der er noget vigtigt vi skal sige" med de ord forlod hun mig. 
Vigtigt? Hvad er vigtigt udover min hund? 
Ej jeg driller, ro på.
Jeg gik ned i stuen, men der var ingen. Fik jeg sagt at der var ingen? Gud ja, det gjorde jeg. Sig mig laver de sjov med mig?
Jeg vendte mig stille om, da 1000 mennsker råbte 'TILLYKKE CORA'. Der var nok ikke 1000 mennesker, men du ved hvad jeg mener, det var overvældende. Jeg lagde mig ned på jorden (gulvet). Gal et chok jeg fik. 
"JEG ER DØD" råbte jeg. 
"Cora" grinte alle rundt omkring. 
Jeg rejste mig stille og roligt, da jeg fik farve i kinderne. Pinligt at ligge sig ned og råbe 'JEG ER DØD', ej hvorfor gjorde jeg også det. Nej nej, hvor awkward! Lad os glemme det. 
Jeg kiggede rundt, det var ret mange fra skolen. 
Lad mig lige fortælle dig om hvordan det er på min skole. Det betyder meget at ligge højt på skolens skala. Jeg ligger ret langt nede, ikke sådan at jeg bliver mobbet, men hvis i forstår, jeg er ikke en slags af de 'populære' mennesker, overhovedet. Jeg er måske bare en af de sjove personer. Jeg er nogen gange (hvis jeg er meget heldig og det er jeg ikke, eller jo lidt, men meget klodset og det passer ikke sammen med heldig) med til de 'populære's fester, men kun fordi jeg er den klodsede som de kan grine af. Jeg er da ligeglad, jeg er jo med til de 'populæres' fester. 
Jeg har ikke nogen bedste veninde eller bedste ven, kedeligt liv, i know, men jeg er en person som er rundt omkring. Jeg siger Hej til alle jeg møder, selvom de ligger under eller over min skala. Men jeg kan ikke sige jeg er ligeglad med hvor jeg står på den skala, for det er jeg ikke, overhovedet. Den betyder lige så meget for mig, som andre, selvfølgelig vil man også gerne være en af de populære, men det er jeg ikke, lev med det Cora. Suk. 

"Cora?" "Hallo?" Jeg vendte mig om og så min far med et smil på læben. "Ja" 

"Vi skal i Tivoli" 

•••

Min familie og jeg var taget i Tivoli. Jeg fik lov til at tage en veninde med, men jeg undlod, dette handler om min familie og ikke venner, i dette øjeblik. 
Solen var skarp, med alle de stråler. Skinnende ned på min brune krop. Jeg tog stille mine solbriller ned foran øjnede. Jeg tænkte stille over hvorfor man enlig brugte solbriller, når det ikke hjalp så meget alligevel. Ja mærkelig tankegang, i know. 

"Cora?!" Råbte Rosa. Rosa er min lille søster. "Hvad er der?" Det irriterede mig, at hun skulle afbryde mig, når jeg skal ind i en rujsebane. "Du har fået en besked" grinte hun. "En besked? Var det bare det?" Mumlede jeg. "Fra hvem?" Sukkede jeg. "Det ved jeg ikke, men det er fra en dreng" hvindede hun. "Giv mig den" sagde jeg. "Næ" grinte hun og løb rundt med den.

"Rosa stop! Jeg gider ikke mere" sagde jeg efter noget tid. "Okay her, sure" sagde hun og gav mig den. "Tak" sagde jeg og gik ned og stod i kø, IGEN. Jeg kiggede på beskeden og læste den.
 Åhh Gud. Det var bare en lorte kædebesked! Jeg begynder at græde:( ej bare rolig. Jeg græder ikke nu, men jeg var tæt på. Lol, mærk ironien. 
Da jeg kom ind i rujsebanen, var der helt mørkt. Wtf det var ikke det jeg stod i kø til?! 
Fuck jeg gik ind i spøgelsehuset. Jeg kunne mærke en hånd på min hånd. "Sorry, men det skræmmer mig ikke" sagde jeg, selvom det skræmte mig, meget endda. "Ja okay" grinte en dreng. Jeg smilte til ham, selvom han nu ikke kunne se mig. 
"Hvad med det her" jeg kunne ikke se hvad han lavede, så jeg kan ikke informere dig om det, men pludselig kom der lidt lys, som han bevægede op mod hans ansigt og råbte "BØHH" jeg grinte af ham. Jeg lagde mærke til at det var en mobil han havde i hånden så det var nok derfra der kom lys. 

"Nå, må jeg så spørger dig om noget?" 
______________________________________
Sorry for den rigtig dårlige start, men den bliver bedre, bare rolig ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...