The Perfect Twist

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Clary er en 17 årig pige, og bor med hendes velhavende familie i Danmark. Oprindeligt kommer Clary og familien fra USA, men de er flyttet til Danmark for godt et halvt år siden på grund af hendes fars arbejde, hvilket hun er godt træt af. Clary og hendes mor kan virkelig gå hinanden på nerverne, de er to vidt forskellige personer. Det bliver sommer ferie, og Clary og hendes mor har aftalt at hun kan komme til at bo hos sine bedsteforældre i New York. Den tur tager en uventet drejning. Hun skal sammen med hendes bedsteforældre ud at sejle som altid, men dennegang kommer der flere personer med på båden ind forventet. Nemlig selve popsangeren Justin Bieber. Hvordan kommer det til at se ud når Clary skal tilbringe en uge på et skib med Justin som hun overhovedet ik kan lide, men samtidig er han ret charmerende? Hader Justin og Clary hinanden? Eller er der følelser? Find ud af det hele i 'The Perfect Twist'

16Likes
30Kommentarer
1198Visninger
AA

3. Den besynderlige melodi

Jeg havde lige været nede og ligge mine tasker på sengen, som jeg skulle sove i. Okay lad os bare sige at jeg var mega utilfreds med jeg skulle dele værelse med Justin. Han gik mig virkelig på nerverne. Jeg havde været sammen med ham i nu 3 timer, og han var ellerede min fjende. Jeg havde virkelig altid troet han var en rigtigt sød dreng, men han kan fandme ik andet ind at irretere mig.

Mit blik blev fanget af det brusende vand, som stod højt op af skibets kant. Jeg havde først nu lagt mærke til hvor stort skibet faktisk var.

Selve skibet gik ud i en spids, hvor der cirka var 25 mener ud, fra styrebordet. Selve der hvor man styrede skibet, var bag en lille halv væk, ud af glas. Lige bag det, var der en sofa, som flugtede hele skibets runding, med temaet rødt og Hvidt.

Til højre fra styrbordet var en smal trappe, op til et lille hyggested. Som var indrette på samme måde som sofaerne nedenunder.

Lige under styrbordet var endnu en smal trappe, som gik ned ind i skibet. Her var en lang gang, med to værelser til den højre side, og et værelse og et badeværelse på venstre. Hvis man forsatte ligeud kom man til køkkenet, og et meget lille spisebord, til højest 4 personer hvis man sad tæt.

Hvordan de havde sparet op til den kæmpe båd, skulle i ik spørge mig om. Men jeg vidste at de bække arbejdede et rimeligt godt sted, hvor man tjente godt.

"Clary? Prøv lige og kom," råbte min bedstefar. Jeg slog tanken væk fra mig om skibet, og bevægede mig overmod styrbordet hvor han stod og styrede skibet.

"Hvad er der?" Sagde jeg i det jeg satte mig ned i sofaen bag ham.

"Hvad er der imellem dig og Justin? I ser ik for glade ud for hinanden," kom det fra ham. Jeg rejse mig fra sofaen, og gik overmod ham, da jeg tænke denne samtale skulle være lidt privat. "Er det noget med hans karriere at gøre?" Spurgte han.

"Nej overhovedet ik. Jeg havde faktisk troet man kunne mærke på ham at han er verdens kendt," svarede jeg ærligt. "Men jeg ved det ik, han bliver bare ved med at irretere mig, han kommentere alt hvad jeg gør," tøvede jeg. Min bedstefar nikkede og rettede blikket mod havet. "Selvfølelig er det ikke alle personer som man klinger med, men lad nu vær med at rive hovedet af ham. Bare ignorer ham." Jeg nikkede som svar, og vil gøre mit bedste, men jeg var ik den tybe person, som bare kunne ignorer nogle, hvis der er nogle der siger noget dårligt om mig, så svare jeg altid bare igen. Men jeg vil gøre mit bedste for hans skyld. Det var jo trods alt hans hobby at sejle.

Jeg gik ned af den lille trappe, på vej ned til mit værelse for at tage en lur. Klokken var ved at være 5 om eftermiddagen, og jeg gik og ventede på vi skulle spise.

Jeg åbnede døren, og opdagede hurtigt Justin lå i hans, og Alfredo's seng, med sin mobil. Jeg skiftede hurtigt mening, og lukkede døren efter mig igen, som om jeg lige havde set noget vammelt. Jeg nåede bare lige og se Justins luske grin. Jeg valgte at gå ud i køkkenet, da jeg kunne høre en lavede mad.

En slags musik genre, som jeg ik lige kende blev højere og højere, jo tætter og tættere jeg kom på. Jeg åbnede døren, og gik ind. Et smil blev plantede på mine læber, da jeg så Alfredo's dansen imens han lavede mad.

"Hey Clary, du skal lige smage denne suppe," konstaterede han, og blev ved med at danse.

Jeg grinte, men gik over og satte mig på en høj stol, som stod på den anden side af køkken disken. En ske blev næsten kastet i mit ansigt. En let dampen kom fra skeen. Jeg pustede en gang, og tog det ind i munden.

"Waw, du kan da godt lave mad, hvor har du lært det fra?" Udbrød jeg, da det gik op for mig at det smagte fantastisk.

"Tja, nogle evner har man." Jeg grinte af hans svar. Alfredo kunne jeg faktisk virkelig godt lide, han var sjov, stille og rolig og nede på jorden.

"Ligesom jeg har danse evnen," sagde han og dansede løs, mens han skuede op for musikken. Jeg grinte højlydt, indtil han kom over til mig, og rev mig med ud på gulvet.

"Nej nej nej, jeg kan altså ik danse," grinte jeg. "Så kan du lære det."

Okay jeg må sige han faktisk var god, jeg fik lært selvegrundtrinet, i en helt speciel dans.

Alfredo stod med maven tæt klemt til min ryg, mens hans arme var klemt rundt lige under mit bryst, imens han krammede mig. Jeg skindede tanken om, om det så forkert ud, men det var ren og skær godt venskab, og en dans.

Justin kom brasende ind, og så den stilling vi stod i. Han skævede til os. "Så du tager min dame Alfredo?" Drillede Justin.

Allerede der blev jeg træt af ham, jeg rev mig løs fra Alfredo, og gik ud af døren uden så meget at give Justin et lille blik.

Jeg sad oppe, helt oppe, over skibet i de sofaer, som nu stod der. "Vi skal spise nu Clary," råbte min bedstemor på mig. Jeg kunne se under mig, at suppen var sat på et gammelt udendørs bord, med stole omkring. Skibet var stoppet, så vi kunne spise i fred.

"Kommer du Clary?" Råbte hun igen.

Jeg sukkede men gik ned, og over mod spisebordet, som var på dækket.

"Så kunne prinsessen komme," sagde Justin flabet. Jeg ignorere ham, og der var heldigvis kun en plads tilbage, som var længst væk fra Justin.

Det var hårdt for mig at han hele tiden skulle komme med dum smarte kommentarer. Der hjemme i Danmark, og forhen da jeg gik på en skole i New York by, kunne alle lide mig, jeg var den populære. Jeg følte mig lidt som ingen ting her. Justin var bare den, som prøvede at pille mig ned.

Jeg sagde ik en eneste ord til nogle under hele måltidet. Jeg nød bare den dejlige suppe som Alfredo havde lavet. Jeg måtte indrømme at den virkelig var god.

Da jeg var færdig, sad jeg bare og kikkede ud i luften. "Clary du må gerne gå fra bordet," sagde min bedstemor, som sad på min højre side. Jeg nikkede og rejse mig op. "Tak for suppe Alfredo den smagte virkelig godt." Han nikkede som tak, og jeg gik fra bordet, og gik igen op i den lille hyggelige sofa.

Jeg kunne ikke rigtigt høre hvad de snakkede om dernede, men jeg kunne hør en mumlen, og jeg lagde mærke til at Alfredo, Adam og Scooter havde en samtale igang, og det samme med Ismael og Audrey. Justin snakkede ikke med nogle, eller spiste noget, han var nok færdig, imens de andre tog godt for sig af den gode suppe. Justins blik søgte mit, jeg holde hans blik fast i et par sekunder inden jeg kikkede den anden vej. Hvad var der med den dreng, han så, så sød ud lige nu?

Mørket var faldet på, eller et flot orange tæppe var blevet lagt over himlen. Jeg ville tideligt i seng, så jeg gik ud på badeværelset, fjernede min makeup, og tog nogle løse shorts på, og en crop top på, som jeg kunne sove i.

Alfredo var allerede gået til ro, og så ikke ud til at kunne vækkes. Justin var der ik, så jeg gættede på han sov inde hos Scooter og Adam i nat. For alle sov.

Jeg liggende og vendte mig lidt rundt, jeg havde svært ved at sove. Jeg var bare ikke træt. Det gyngede stille frem og tilbage, hvilket jeg godt kunne lide.

En melodi kom for mine øre. Men det var ik et nummer. Det lød som...en guitar. Jeg rejse mig fra sengen, da jeg alligevel ikke kunne sove. Jeg ville undersøge det. Måske var det en, som havde et skjult talent. For personen var god. Melodien genkende jeg ik, men det var en stille dejlig sang, ingen sangstemme, men guitaren lød godt. Jeg gik op på dækket. Og der sad en. Personen sad helt ude i enden af båden og spillede til den smukke himmel. Jeg nød synet.

Men hvem var det? Det var... Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...