More than happiness.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
5 år er gået siden Allison fik sin drømmeprins og sin datter. Eleanor og Louis lever det lykkelig familieliv, ligesom Liam og Sophia gør. Harry lever livet som single og som en far, da forholdet til Doniya ikke gik. Zayn og Perries forhold står forskud, da begges karrier tager til og de ikke længere kun står med Ashton, men en lille mere. Allison og Niall har fået deres eget lille lykkelige familieliv, de har fået en søn og har tre nye på vej, for Allison venter trillinger. One Direction er større end nogen sinde og har en større fanbase, de er noget toppen over Queen og Beatles.
Det kan være alt ser lykkeligt ud på overfalden, men inde i hvert et forhold er der problemer. Hvordan vil det gå for Nallison med 4 børn og Quinn? Hvordan vil det gå for Zerrie, vil de slå op? Hvad med de andre, er deres liv virkelig så lykkelig, som det ser ud? Vil Harry nogen sinde finde sin eneste ene? Dette er 4’eren til More than this, More than faith & More than death.

119Likes
575Kommentarer
56228Visninger
AA

28. Chapter 25.

 

Harry’s point of view.

Efter en ret så heftig dag på sygehuset tog vi alle hjem, eller Niall og Allison blev jo pga. lille James. Men vi andre tog hjem eller jeg tog i parken og med Quinn. Kun af to årsager, hvis jeg så drengen eller pigen med hunden, jeg ved Niall gør grin med det og de andre også gør, jeg ved de tror der er mere i det, men hvordan skal der være mere i det? Jeg så jo aldrig på pigen som sådan, jeg så kun hunden og havde min opmærksomhed på James. Så hvad skulle der være i det? Intet, godt så kan vi stoppe det! Det eneste som er i vejen er, at Ashton fucking Malik kyssede min datter! Ja jeg kører måske op i det, men Quinn er min lille prinsesse og sådan er det bare, hun skal ikke have en kæreste og ikke Zayns søn, det er mærkeligt. Ja hun er 5 år, men tiden går alligevel rigtigt hurtigt og inden jeg ser mig om, så er hun teenager og alle fyrene vil have hende, det skal ikke ske og sådan er det bare.
”Far?”
”Ja skat?” jeg ryster hurtigt tankerne ud og vender i stedet mit blik på hende, mit livslykke, min elskede lille pige.

”Hvorfor er mor og dig ikke sammen?” jeg ser en smule på hende og går hen til den nærmeste bænk. Ja den episode med parken har jeg ikke glemt og derfor er der skam også bodyguards med i dag, flere end sidst. Jeg tager stille Quinn op på skødet og ligger den ene arm om hende.
”Skat, den har vi haft taget før”
”Ja, men alle andres forældre er sammen” hun er en klog en, det er hun.

”Jamen skat, vi er jo også sammen”
”Nej… Onkel Zayn og Tante Perrie er gift, Onkel Liam og Tante Sophia skal, Onkel Louis og Tante Eleanor er gift, mor og Onkel Niall er gift” se jeg siger jo, jeg har mig en klog datter.
”Quinn, den da du bliver gammel nok, så vil du forstå det meget bedre” hun ryster bare på hovedet og ser bestemt på mig – behøver jeg at næve, at hun er så stædig som hendes mor? Nej vel, den har I vist fanget for længst.
”Skat, det er ikke lige til. Nogle gange kan voksne ikke sammen. Farmor og farfar er jo heller ikke sammen, men farmor snakker jo stadig godt med ham, selvom hun er gift med papfarfar Robin”
”Det ikke det samme” jeg sukker tungt og ser på hende med bestemme øjne, da jeg virkelig ikke vil denne samtale og slet ikke når hun er 5, for hun vil jo ikke forstå det.
”Mor var sammen med Onkel Niall, men så sluttede mor forholdet med Onkel Niall og rejste tilbage til Danmark, du ved det land mor og mormor kommer fra. Mor var meget syg på det tidspunkt og endte derfor forholdet til Onkel Niall, jeg rejser så til Danmark, fordi Onkel Ryan ringede efter mig. Jo mere din mor og jeg snakkede sammen, jo mere fald vi for hinanden, så vi blev et par. Men far dummede sig rigtig meget og fortalte ikke mor den vigtigste sandhed af dem alle, så da mor fandt ud af det, så blev hun sur og blev rigtig syg, så hun sov i flere måneder og undervejs fandt lægerne ud af, at mor ventede sig dig og selvom både mor og jeg vidste, at vores forhold ikke ville gå, så var vi stadig venner, gode venner og ville bo sammen, så vi begge kunne se dig vokse hver dag” tænk jeg forklare min 5-årige datter det her og endda så godt jeg kan.
”Hvorfor kan I ikke være sammen nu? Du elsker mor?” jeg sukker tungt og ser stille på hende.
”Ja jeg elsker mor, men kun som veninde og fordi hun har givet mig dig, den største gave jeg har fået. Mor elsker Onkel Niall, det gør du da også, ikke skat?” hun ryster hurtigt på hovedet og ser på mig.
”Mig elsker dig og kun dig! Jeg hader Onkel Niall” jeg sukker tungt og ser i mod Paul, som har valgt og være på arbejde i dag, da der ikke skal ske hans barnebarn noget, hvilket er sødt og selv Helene har bedt ham om det.

 

***

 

Efter ret så meget stilhed og Quinn som bare har spurgt indtil meget mere, vælger jeg at rejse mig op og stille hende på jorden, inden jeg tager hendes hånd og hun bare river den til sig, inden hun løber hen til Paul og han tager hende ikke op, eftersom han er på arbejde.
”Morfar, mig op!”
”Prinsesse, morfar arbejder og beskytter os, så han kan ikke tage dig op” siger jeg stille og der er ulempen ved, at Paul gerne vil beskytte mig og specielt når Quinn er med mig. Quinn stamper bare surt i jorden og ligger armene over kors, inden hun bare kigger vredt på mig og jeg smiler egentlig bare lidt, hun ligner sin mor rigtig meget nu.
Da jeg står i min egen verden, så skimter jeg ikke helt Quinn løbe i mellem vagterne og væk, dog skimter jeg hende svag alligevel og straks sætter jeg i løb efter hende, ikke mindst Paul og de andre.
”QUINN!” råber jeg kaldende, men hun løber bare videre og af at hun er lille, så løber hun stærkt, virkelig stærkt.

”QUINNE!” råber jeg igen, inden Pauls stemme også lyder.
”QUINN prinsesse!” jeg stopper hurtigt forpustet op, da jeg simpelthen bare er ude af form og jeg burde virkelig styrketræne, men det har ligesom stået stille, eftersom der er tre trillinger som græder konstant og alt det med lille James oveni, så træner man squ ikke meget.

”Harry kom så” jeg mærker Paul trække i mig og straks løber vi igen. Den smerte af at ens datter løber væk og ens veninde i forvejen har en skadet søn, er ikke den rareste følelse og jeg ved at Allison, hun slår mig simpelthen ihjel.

Efter flere minutter i denne store park og en opdeling, har jeg stadig ikke fundet min prinsesse og smerten er temmelig stor, for hvad hvis der er sket noget eller nogle har kidnappet hende? Vi er alle delt op og Paul tog med mig, eftersom det er hans barnebarn og jeg er hans ansvar, eller jeg er også de andres, men Paul ville helst følge med mig. Paul har hele tiden været i kontakt med de andre, som stadig ikke har fundet hende, men de leder og leder.
”Harry, vi skal nok finde hende” Paul ligger hurtigt en hånd på min skulder og jeg drejer blot hovedet kort i mod ham.
”Sikker på det? Vi har ledt i en time eller noget… jeg har mistet min datter”
”Harry, vi finder hende. Quinn vil aldrig løbe væk”
”NETOP! Så hun kan kun være kidnappet! Det hjælper ikke engang og spørger nogen, for de vil kun min autograf eller lyver” et suk forlader hans læber og han ser blot kort trist på mig.
”Harry, vi finder hende” jeg nikker blot, da jeg ikke rigtig gider og diskuter med ham og det ved jeg vil ske.

Jeg sukker tungt igen og ser rundt hvor et grin hurtigt rammer mine ører, et velkendt grin. Quinn! Paul ser hurtigt på mig og man kan tydeligt se, at han også har rørt grinet. Vi begge løber i mod det sted det kommer fra, åh min pige!
Af at hun griner, burde der ikke være sket noget slemt, dog frygter jeg det alligevel og bare tanken om hvad der kan være sket, den skræmmer mig.


Både Paul og jeg løber hurtigt frem i mod stedet, hvor Paul kontanter de andre samtidigt med, hvilket er helt i orden, de skal ikke lede længere og grunden er nem, Quinn griner og jeg er på vej.
Mine øjne rammer hurtigt den velkendte pige og et smil rammer hurtigt mine læber.
”Quinnie min prinsesse!” jeg siger hurtigt og tager hende hurtigt op, inden jeg kysser hende i håret og knurrer hende tæt indtil mig.
”Aldrig løb fra mig igen!” hun vrider sig lidt og ser på mig.
”Jeg så hunden!” siger hun smilende og peger ned på en hund, en hund der virker ret bekendt og inden længe rammer mine øjne en pige, den unge pige som ejer hunden, den hun der beroligede James.

”H..e..ej” siger hun en smule genert, hendes hår er rødbrunt, hun har grønne øjne – hvilket passer hende godt, hun har en del fregner – hvilket gør hun ser sød ud.
”Hej” siger jeg hurtigt, inden jeg ser bestemt på Quinn.
”Det der! Det gør du aldrig igen! Du skræmte livet af mig!”

”Undskyld far” siger hun stille og ser trist på mig, inden hun giver mig de søde hundehvalpe øjne og ja hun kan de øjne som Niall og Allison kan, ikke mindst så kan James også! Lur mig ikke om trillingerne også vil lærer de øjne at kende og det værste er, de virker!
”Det er okay skat, men bare aldrig gør det igen!” jeg kysser hende i håret og hun ser på mig.
”Lover jeg far, elsker dig” siger hun og kysser min kind.
”Hvor sødt” bliver der hurtigt sagt og jeg ser hurtigt på pigen, som kigger genert væk, nok fordi jeg ikke skulle have haft hørt det og hun i stedet skulle have tænkt det. Jeg sætter Quinn ned og mærker Pauls prikken på skulderen.
”Vi står lidt væk” jeg nikker kort og ser på Paul gå, inden jeg ser på Quinn.
”Un…dsky…ld” jeg lader min opmærksomhed igen falde på pigen og giver hende et venligt smil.
”Du skal ikke undskylde, du jo ikke skyld i at hun løb væk” siger jeg med et skævt smil.
”Hvad hedder hunden?”

”Chelsea” denne gang lyder hun mere selvsikkert og jeg nikker kort, inden jeg sætter mig på hug med Quinn og aer hunden.
”Hej Chelsea, dig har jeg ledt længe efter” jeg fisker hurtigt noget op af bukselommen og normalt går jeg ikke med hundegodbider, eftersom jeg ikke har en hund, men da jeg jo gerne vil takke denne hund og jeg endelig har fundet den – eller Quinn har, så har jeg jo gået med det.
Mine øjne rammer op på pigen og hun nikker hurtigt, men alligevel lidt genert.
”Værsgo Chelsea og tak fordi du beroligede James da han faldt”
”Må jeg også give den en?” Quinn ser hurtigt på mig og jeg ser hurtigt på pigen, som kort nikker. Jeg tager en godbid op og rækker den til Quinn.
”Tak fordi du trøstede min bror!” siger hun smilende og giver Chelsea en. Jeg stiller mig hurtigt op og ser på pigen.
”Tak fordi du gad og lade din hund blive der den dag” hun nikker en smule, inden hun fremtvinger et akavet smil.
”Hvordan har din søn det egentligt?” min søn? Tror hun at Allison og jeg er… ej det kan man ikke tro! Eller okay det kan man nok godt.
”Han er ikke min søn”
”Oh… så det var ikke din kone? Så bare ringen på hendes finger og du var så ove… nej glem det” hendes øjne ændre sig til forvirrende og hendes kinder bliver hurtigt røde, hvor hun straks ser væk. Et lille smil rammer dog kort mine læber, for det er da lidt sødt.
”Nej, hun er gift med en af mine bedstevenner, men vi er tidligere kærester og har fået hende der” siger jeg smilende og bare tanken om at Allison og jeg har lavet denne pige, den gør mig bare mere end glad.

”Oh u…nd…skyld”
”Det er okay, den fejl kan ske. Forresten så hedder jeg Harry… Harry Styles” siger jeg og rækker hende min hånd, en hånd hun straks kigger nervøst på og tøvende tager i mod den.
”Bea… Bea Jones” siger hun en smule nervøst og ser mod Chelsea, hendes hund – en kær Samojede.

”Hyggeligt at møde dig Bea og virkelig tak”
”Så lidt, Ha…r..ry” siger hun nervøst og ser sig rundt da mange pigeskrig lyder, et suk forlader hurtigt mine læber og mit blik rammer på Paul og de andre som nærmer sig mig.
”Quinn, kom vi må videre” siger jeg hurtigt, da jeg ikke vil risikere at min datter skal blive bange igen. Quinn sukker tungt og krammer hurtigt Chelsea farvel, inden hun rejser sig og jeg hurtigt tager hende op.
”Undskyld, men fans og alt det der” Bea ser hurtigt forvirrende på mig og lige nu har jeg ikke tid til at forklarer, men jeg undrer mig, eftersom jeg er verdenskendt og mega populær, mere end jeg var da hende her kom til verden. Men ja, whatever.
”Farvel” siger jeg hurtigt og straks føre mine bodyguards mig væk.

Jeg ser hurtigt om bag mig og kigger på hende Bea, som kort viger mig et blik og forsvinder. Jeg sukker blot og lader mig føres ud til bilen, så vi kan komme hjem igen og komme i sikkerhed.

 

Chelsea

************************************************************************************************************************

Af at der kun er 25 kapitler og de andre har været oppe på 34-35, så er denne her faktisk længer end de andre tre! Hvilket jo bare vil sige - Kapitlerne er længere! Sådanner! :).
 

Men Harry fandt endelig "hunden" eller skal vi sige Quinn gjorde? Men hvad mener I om Harry og Bea's første møde, eller det er jo ikke deres første som sådan, det var jo den gang med James. Men Whatever. Hvad mener I om det?
Nu når vi tænker over det, hvad så med Allison og hendes forhold til hendes onkel, hvad mener I om det og Amalies måde at være på? Mon Allison vil få et forhold til sin onkel James igen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...