Justin Bieber - Scooter Brauns Niece 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2014
  • Status: Igang
Alt er ikke som en dans på røde roser, hvilket det bestemt heller ikke er for Willow og Justin. Willow har nu været i Canada i små 4 måneder, og har ikke set Justin siden hun knuste hans hjerte, sagde nej til at blive gift, og rejste hjem til Canada. Justin og Willow er derfor ikke længere sammen, og snakker ikke rigtig sammen. Justin er begyndt at date sin nyeste danser Taylor Swift. Justins tour er næsten færdig, og han tager et år fri, og rejser hjem til Canada igen for at studere. Men når Willow og Justins veje går samme vej uanset hvad, vil de så kunne holde sig fra hinanden? Giver det mon problemer? Både for Jillow og Jaylor?
((**LÆSES PÅ EGET ANSVAR**))
-Der er en kort lille trailer ude til højre, enjoy it ;)

108Likes
92Kommentarer
6432Visninger
AA

6. 4.

Justins point of view

 

”Justin, jeg er ked af det, men Willow er desværre gået bort.” Lød det fra Scooter. Jeg måbede, og svarede: ”Hvordan kan du tage det så roligt? Det er din niece!” Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg gik frem og tilbage i rummet, og endte med at smide mig i en stol, begravede mit hoved i mine hænder. Jeg lod tårerne få frit løb, min ellers elskede Willow var nu død, og Scooter tog det simpelthen alt for afslappet til dette kunne være sandt.

”Hun var min niece.” Slog han klart. ”HVORDAN KAN DU TAGE DET SÅ ROLIGT?” Råbte jeg, og slog til den vase ned, som ellers stod på bordet foran mig.

”Fordi det var mig som gjorde det.” Lød det koldt fra ham. Jeg kiggede på ham med hadefulde øje, og rejste mig hurtigt op. ”DU GJORDE HVAD?!” Råbte jeg ind i hovedet på ham.

”Justin... Justin... Justin…” Det lød som Willows stemme.

”WILLOW?!” Råbte jeg af mine lungers fulde kraft.

Scooter tog fat i min arm, men jeg prøvede at vride mig fri. ”WILLOW, IKKE GÅ, JEG ELSKER DIG FORFANDEN TØS! BLIV HOS MIG!” Jeg blev ved med at vride min arm i Scooters greb, men det var som om, jeg blev skubbet tilbage, og Scooters greb blev strammere – og jeg svagere.

 

”Justin for helvede!” Blev der råbt ind i hovedet på mig. Jeg prøvede at åbne mine øjne, men det var som om de var limet fast – jeg kunne ikke.

”Willow, er det dig? Please sig det er dig!” Bad jeg, og fik endelig åbnet mine øjne. Jeg kiggede ikke ind i de altid så dejlig varme øjne, med nærmest stjerner i. Nej, jeg kiggede ind i et par virkelig hadefulde og triste øjne. Jeg fjernede mit blik fra personens øjne, og lod mig studere hvilken person det var, som var lænet ind over mig. ”Taylor..” Hviskede jeg næsten lydløst. ”Taylor, jeg..” Mere nåede jeg ikke at sige, før Taylor afbrød mig.

”Bare stop Justin, din ”drøm” gav mig svar på alle mine ellers så interessante spørgsmål.” Mere sagde hun ikke før hun trillede væk fra mig, og rejste sig fra sengen.  Det hele gik op for mig; Det jeg havde råbt til Willow i min drøm – det havde jeg råbt i søvne, så Taylor havde hørt det.

”Taylor skat, det var for helvede bare en dum drøm. Du ved da jeg elsker dig?” Jeg prøvede virkelig at redde denne bummert i hus igen.

”Det ved jeg faktisk ikke Justin, for du har aldrig sagt det. Elsker du mig?” Spurgte hun, og lagde armene over kors.

”Taylor..”

”Elsker du mig, Justin?” Spurgte hun igen.

”Ja, det gør jeg da?” Løj jeg. Jeg kan umuligt have lydt overbevisende. 

Taylor åbnede begge skabslåger i skabet, rev en taske ud, og begyndte at tage sit tøj ud.

”Hey Taylor, stop nu..” Bad jeg. Det her fik mig til at tænke på da Willow ”skred”, hun gjorde noget der mindede om det, som Taylor har gang i.

”Jeg kan ringe til Willow, så kan hun komme og vi kan alle tre snakke om det?” foreslog jeg. Taylor nikkede blot som svar, og satte sig tungt ned i en stol i hjørnet. ”Jeg vil bare ikke miste dig, Justin..” Sagde hun lavt.

”Du mister mig ikke, Taylor.” Svarede eg og smilede til hende.

Jeg greb ud efter min mobil, tastede hurtigt min kode: 2405 – Willows fødselsdag, men det skulle Taylor ikke vide, jeg havde bare sagt til hende, at det var den dato jeg fik min mobil, lol.

Samtidig med min mobil låste op, tikkede en besked ind fra ’Willow<3’

 

Kan du snakke hurtigst muligt? Det er vigtig – like; virkelig vigtigt.  

 

Jeg trykkede mig videre ind på info om hende, og trykkede på den lille telefon, så den ringede hende op.

 

Duuuut….. Duuuuut….

 

”Hey, det’ Willow.”

”Hey Willow. Kan du komme over? Skal snakke med dig om noget.”

”Super, er Taylor hjemme?” Jeg rettede mit blik mod Taylor, som iagttog mig.

”Ehh, nej.” Jeg slugte den klump som havde samlet sig i min hals, jeg løj overfor min Willow.

”Er der om ti!”

 

Og opkaldet blev afbrudt.

 

”Kommer hun så?” Spurgte Taylor. Jeg nikkede svagt og betragtede det billede, som der var af Willow på min mobil når vi snakkede. Billedet var fra dengang vi var kærester. Hun lavede et fjollet ansigt til mig, og jeg kunne ikke lade vær med at trække lidt på smilebåndet. Hun var så smuk – nej, er.

 

***

 

Willow var lige taget af sted igen, og nu måtte jeg berolige Taylor.
”Se Taylor, jeg sagde der intet er mellem Willow og jeg. Willow har Nate, vi har hinanden.” Sagde jeg, og lagde min arm om hendes skulder. Hun nikkede stille.

 

”Jeg smutter i studiet.” Sagde jeg, kyssede hende på kinden, og gik ud i entreen. ”Kommer du hjem efter?” Spurgte hun, da hun dukkede op i dørkammen til entreen. Jeg nikkede kraftigt med hovedet og spurgte: ”Selvfølgelig skat, hvad skulle jeg ellers?”
Hun trak på skuldrene. Det stod klart for mig; Hun stolede ikke på mig længere.

 

 

Jeg ankom til studiet, og om 10 minutter ville Willow også ankomme. Jeg blev nød til at snakke med hende alene, uden Taylor – uden Nate. Kun Willow og mig.

”Du sagde at Taylor ikke var hjemme?!” Udbrød Willow, da hun trådte ind af døren til studiet. ”Halløj sunshine.” Svarede jeg, og blinkede til hende. ”Hvorfor løj du?” Spurgte hun, og lagde sine over sit bryst. ”Fordi; ellers ville du ikke komme – og Taylor skulle indse noget.” Svarede jeg, og vendte mig mod min iMac som stod på bordet bag mig.

”Indse hvad?” Spurgte hun, og satte sig på bordet ved siden af computeren. ”En løgn.” Svarede jeg, uden at kigge på hende, og fokuserede på min tekst på computeren.

”Du lyver en del for tiden, Bieber.” Konstaterede hun, og rejste sig fra bordet. ”Hvad lyver du om denne gang?” Spurgte hun videre. ”Dig.” Svarede jeg kort igen.

”Mig?” Lød det bag mig. ”Ja dig Willow.” Hun spurgte ikke videre ind til det, så jeg vidste, at hun bare ville have mig til at snakke.

”Taylor tror jeg elsker hende, men der er kun en pige jeg elsker i denne verden – udover min mor.” Sagde jeg. Willow og jeg kiggede i hinandens øjne. Willow brød tavsheden og spurgte: ”Jazzy?” Jeg kunne ikke lade være med at grine over hendes spørgsmål. ”Ud over Jazzy. Pigen er mellem 10-20.” Svarede jeg.

Det værste var, jeg kunne se hun tænkte virkelig meget over det jeg havde sagt. Pludselig kunne jeg se, at det gik op for hende, hvad jeg egentlig havde sagt.

 

”Det er dig Willow. Kun dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...