I Need You to Be Alright

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
18 årige Judy Johnson lider af en speciel form af sygdommen Angst.
Hun har svært ved at stole på folk, danner derfor ikke bånd med nogle og er meget alene, da det tager lang tid for hende at give en person sin tillid. Hun er blevet alt for vant til at den bliver misbrugt. Men Judy er ikke en bange lille pige der græder sig selv i søvn hver nat. Nej tværtimod er hun sjov, sød og utrolig nem at holde af. Det søde ydre falder den kendte dreng- Justin Bieber - også for, da Judy kommer med det forkerte fly, og skal bo hos Justin. Underligt nok, føler Judy med det samme, at Justin er én man kan stole på og stoler ubetinget på det han siger til hende.
Justin begynder at kunne lide den pige, han nu ved hvordan er, og Judy er forlængst faldet pladask, for den dreng hun har givet sin tillid til.
Folk råder dem begge to til at tage afstand fra hindanden, for Justin er kendt og sladderblade er farlige. Kan Judy holde til mere, hvis Justin misbruger den tillid, hun så hurtigt har givet ham?

34Likes
17Kommentarer
52679Visninger
AA

3. The guide to be a loner.

Judy's P.O.V

 

"Skat, du bliver nødt til at komme afsted! Klokken er halv! Kom ud!"

Jeg stod foran spejlet og stirrede ind i mit eget spejlbillede. Min mave vendte sig ved hendes ord, fordi de var de samme ord som hun altid havde brugt.

Minder fra moregener hvor jeg var ved at kaste op ved lyden af hendes ord, fordi jeg var bange, dukkede op. Jeg var bange for at dagen ville blive mere forfærdelig end den i går.  Et lille twist af håb for at dagen ville blive bedre end den foregående. Og en viden og forventning om, at det ville den ikke.

Dengang havde hun sagt det samme. De samme ting, som nu. De samme ord, den samme intention men ikke helt den samme mening med dem. Dengang vidste hun det jo ikke.

"Står du nu og stirrer ind i det spejl igen? Altså vi må snart få det fjernet. Kom nu," sukkede hun, mens hun gik - fuldt påklædt med jakke og sko på - ind i stuen til mig, hvor jeg stadig havde det æble i hånden jeg havde taget for et minut siden, i hånden. Jeg havde ikke fået lagt det i min taske endnu.

 

Det lignede ellers ikke mig at være sådan som jeg var i dag. Jo, jeg havde altid været den emotionel type. Men jeg plejede aldrig at stå og hænge som jeg gjorde den dag. Jeg plejede at kunne se bort fra fortiden og goddag til fremtiden. Men sommetider var det svært. 

 

Jeg endte med at kaste et sidste blik på skyggerne i spejlet, på pigen som stod og så helt bedrøvet ud. Så vendte jeg ryggen til spejlet og begav mig mod skolen.

____________________________________________________

Hej skønne læsere!

Jeg undskylder meget for den lange ventetid og for dette korte startkapitel, men jeg har travlt med min anden movella "Cheeting love" så hvis I ikke har tjekket den ud endnu, så gør det lige, ikke?

Jeg kommer til at opdatere mere på denne movella, da jeg nu er helt sikker på hvad der skal ske. Det er også derfor jeg har lavet en lille smule om i resuméet. Justin er kendt i denne movella, hihi.

Jeg håber I vil følge med!

 

~ AnnabananaHoran <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...