Typical Love|One Direction

**Drengene er ikke kendte i denne fanfiction**
Diana er udvekslingsstudent i USA. Hun har nu været der i et år og skal hjem. Med fly. Diana har forfærdelig meget flyskræk. På vejen hjem, i flyet, sidder Diana helt anspændt. For lige pludselig styrter flyet ned.
Hun overlever. Takket været én der var om bor på flyet. Han sad ved sidden af hende i flyet, og så hun ikke trak vejret efter styrtet. Han redede hende
En sød blond fyr, havde givet hende mund til mund. Han hed Niall.

2Likes
2Kommentarer
363Visninger
AA

3. Ulykken

Diana's synsvinkel
Da vi har været i luften i lidt tid skal jeg, selvfølgelig, tisse. Jeg spænder min sele op og går hen imod toilettet. Næsten som jeg er der henne, kommer den her, ehm.. idiot. Han går lige ind  foran mig og ta'r toilettet. Typisk. 
Han var heldig. Han var en lyn-tisser. Jeg skyndte mig ind. Og ville prøve at bevise jeg også er en lyn-tisser. Jeg satte mig ned skyndte mig og fandt ud af. Jaeh. Jeg er ikke en lyn-tisser. Det tog manden 2 minutter. Det tog mig 6 minutter. Øv. Hvordan kan mænd være sådan nogle lyn-tissere? Det er jo umu-... Nååårh. De står jo op. Aeh. Så ved jeg i det mindste at jeg aldrig skal øve mig, i lyn-tisning, så jeg kan være med i OL. Jeg opfinder en ny "sport"! Jeg skal bare ha' lavet et hold og så sige til, dem der nu styre OL, at vi har en ny sport! Spørgsmålet er bare. hvem gider overhovedet være med på holdet? Eller nærmere sagt, hvem er dum nok til at være med på holdet. Det er jo kun for mænd. Fordi er jo hurtigst. Men spørgsmålet er bare om de gider vise deres tisser, til alle der ser OL? Ellers kan de jo snyde. Jeg må undersøge det.

Ham den pæne ved siden af mig, sov. Eller bedre sagt, han snorkede. Jeg prikkede til ham. "Du snorker?" "Mmm... *gaaaab**BLINK-BLINK". ÅÅÅÅÅÅRH! Han er kær, når han vågner. Han ligner en hundehvalp . Jeg vil ha' en hundehvalp! Bare den ikke ender som mit hamster. Hvor gjorde jeg egentlig af ham? Ligemeget. 
"Det må du undskylde" Noget fangede min op mærksomhed. Lampen, med en sikkerhedssele på, lyste. "Hallooo?" "Øhm.. Ja. Undkyld, jeg har bare fly skræk" svarede jeg. "Det er iorden. Jeg hedder Niall" sagde han og rakte mig sin hånd. Jeg gav ham hånden, "Diana". "Rart at møde dig, Diana." Sagde han og nikkede.  "I lige måde" svarede jeg pænt. Han virkede sød. Flyet begyndte at ryste. I højtalerne lød en mandelig stemme. "Hvis alle passagere vil være så venlig at sitte sig på deres pladser, og spænde sikkerhedsselen. Vi har lidt problemer med flyet. Ingen må gå i panik." Kæft jeg blev bange. Og lige som jeg havde stramt selen extra godt faldt flyet. Det var som at prøve, fritfald i en forlystelsespark. 
Jeg var overbevidst på at vi skulle dø. I hvertfald mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...