Ved første blik ❤ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2015
  • Status: Færdig
"Tåre trillede ned af hendes slanke ansigt. De virkede på så mange måder, malplacerede på hendes kinder; der havde nærmest altid været malet et bredt smil.
Det var sådan jeg kendte Jacqueline. Jeg kendte hende som pigen der altid var glad. Pigen der altid var venlig og åben overfor nye ansigter. Pigen der altid lyste op, og hende der havde en sådan kraftig livsflamme, at man kunne se den brænde i hendes øjne.
Men nu var gløden i hendes øjne væk. Flammen var gået ud." - Harry Styles lever det søde liv som verdensberømt. Han har mange fans, der ville slå ihjel for et møde med ham. Da han er på vej mod en kongres, møder han den anderledes, men smukke, unge Jacqueline. Harry falder med det samme for hende, men hvad han ikke ved, gemmer hun på en hemmelighed. En hemmelighed, der vil bringe sorg til ellers rene hjerter.

29Likes
42Kommentarer
2539Visninger
AA

8. 6. At date Harry Styles


Hele den nat tænkte jeg igen på Jacqueline. For øjeblikket var der ikke andet jeg tænkte på.

Jeg kunne bare ikke tænke på andet.

Langsomt førte jeg skeen op til min mund. Jeg havde ikke rigtig lyst til mad, og da slet ikke havregryn, men jeg blev nød til at spise morgenmad. Min iPhone bimlede ved siden af mig.

    ”Det er Harry.” sagde jeg, da jeg havde taget telefonen op til mit øre.

    ”Hey, det er Zayn! Jeg ville bare lige sige, at de andre drenge og jeg tager i byen i aften. Vi tænkte på om du vil med?” Zayn lød begejstret i den anden ende af røret.

Et lille smil formede sig på mine læber. ”I kan regne med mig!”

     ”Fedt! Faktisk tager jeg Perrie med og Louis tager Eleanor med, og Liam Sophia, så hvis du vil, kan du jo invitere Jacqueline.”

Det begyndte at kilde i min mave. Jac… Jeg nikkede kraftigt på hovedet. ”Jeg ringer til hende med det samme, og så giver jeg jer besked.”

    ”Super! Så ses vi, man!”

Jeg lagde på, og af en eller anden grund, begyndte jeg at grine. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en idé om at det var den virkning Jacqueline havde på mig. Hun gjorde mig bare så glad i låget.

Jeg gik ind på Jacquelines nummer og ringede hende op. Der gik lidt tid inden hun svarede.

   ”Harry.” konstaterede hun med sin fantastiske stemme.

   ”Jacqueline.” svarede jeg, og et kæmpe smil spillede på mine læber. Sommerfuglene jagtede igen hinanden.

    ”Hvad så?” spurgte hun. Jeg kunne nærmest høre hendes smil.

    ”Jeg ville bare høre om du skal noget i aften?” jeg kunne mærke nervøsiteten pumpe rundt i min krop. Hvad hvis hun sagde nej?

     ”I aften? Det tror jeg ikke. Hvorfor, Hazza?” Jac lød glad og overskudsagtig.

Hendes kælenavn kom dog lidt bag på mig. Hazza… Egentlig er det ikke så mærkeligt; medierne har jo skrevet om kælenavne, shipnavne og sådan noget.

     ”Drengene og jeg skal i byen i aften, og de tager deres kærester med. Og så tænkte jeg på om du vil tage af sted med mig?” jeg var så nervøs, at jeg kunne skide i mine bukser. Jeg plejede ellers altid at have en masse selvtillid med hensyn til piger. Jac var bare anderledes. Anderledes på en god måde.

     ”Når du siger ’byen’, hvad mener du så helt præcis?”

Hendes spørgsmål kom meget bag på mig. ”Øh, sådan du ved, en tur på diskotek, og få noget at drikke og sådan.”

Hun ville helt sikkert ikke med, det var jeg helt overbevist om. Hvorfor skulle hun ellers spørge. For fanden altså!

      ”Så må jeg desværre melde pas… Sorry, Harry.” hun lød oprigtig trist.

Det kunne jeg have sagt mig selv… ”Er det fordi du ikke vil følges med mig?”

     ”Nej, det er ikke det! Det må du ikke tro, Harry. Det er bare… Jeg drikker ikke.”

Lettelsen bredte sig i min krop. Hun ville gerne… Jeg sukkede lettet op.

     ”Vil du så lave noget andet?” jeg kørte min hånd igennem mit vilde hår. Jeg kunne mærke nervøsiteten snige sig ind på mig igen.

      ”Ja, det vil jeg meget gerne.” sagde hun.

Endnu engang kunne jeg være lettet. Det virkede faktisk til at hun kunne li’ mig.

      ”Okay! Så henter jeg dig i aften klokken 17:30, så giver jeg middag., hvis det passer dig?”

     ”Harry Edward Styles, var det en invitation til en date, eller forstod jeg det bare forkert?” spurgte Jac, og jeg kunne mærke rødmen blusse i mine kinder.

Jeg måtte ikke vise hende, hvor nervøs hun gjorde mig. Det handlede en smule om ære. Jeg måtte finde min selvtillid frem igen.

     ”Det kan man vel godt kalde det. Og hvis du vil ha’ det, kan jeg da godt spørge på en anden måde.” sagde jeg.

     ”Ja, det kunne være fint.”

     ”Jacqueline Jackson, vil du gøre mig den ære at gå på en date med mig?” spurgte jeg.

Hun begyndte at grine. ”Ja, ja det vil jeg!” ordene hoppede lidt ud mellem hendes grin.

Jeg fandt det så ufattelig charmerende og tiltrækkende.

     ”Hvad skal jeg tage på?” spurgte hun.

Jeg tænkte mig kort om. ”Tag en kjole på. Ikke alt for over fin, men stadig fin.”

     ”Okay.”

     ”Så ses vi i aften.”

     ”Vi ses, Hazza.” sagde hun og lagde på.

Wow, jeg skulle på en rigtig date med hende. En rigtig én. Ikke bare en kop kaffe på en lille café, men en rigtig date.

Jeg sendte hurtigt en sms til Zayn, hvor jeg fortalte at jeg ikke kom om aftenen alligevel.

 

*

 

Klokken nærmede sig halv seks. Jeg sad i den sorte limousine, som jeg havde lejet i anledningen. Nu skulle hun rigtig mærke, hvordan det var at date Harry Styles.

Limousinen trak ind til siden, og vandrehjemmet tårnede op ved siden af mig.

Jeg følte mig som en lille dreng, der for første gang selv skulle købe et stykke tyggegummi. En mærkelig sammenligning, men nervøsiteten var bestemt den samme. Eller faktisk gjorde dette mig mere nervøs. Jeg steg ud af Limouen, og mit blik gled hen mod indgangen. Jeg mødte et par glødende, ravfarvede øjne. Et smil bredte sig på mit ansigt. Hun havde taget en sort kjole på. Den gik til lidt over knæende, og den fremhævede virkelig hendes kvindelige former. Hun havde flettet håret i en fletning der faldt ned over hendes skulder. På fødderne bar hun et par sorte stilletter.

Jac var virkelig smuk.

Hun stod og så meget overrasket ud. Jeg gik over til hende.

    ”Du ser smuk ud.” sagde jeg.

En rødme blussede i hendes kinder. Hun havde ikke taget overvældende meget make-up på, men det behøvede hun ikke.  Hun var smuk i sig selv. Trods at hun havde stilletter på, var jeg stadig højere end hende.

     ”Tak.” sagde hun og så igen over mod limousinen. ”Så det er sådan det er at date Harry Styles, hva’?”

Jeg nikkede. ”Stil er vigtigt.”

Vi begyndte at gå over mod limousinen. Som den gentleman jeg nu var, åbnede jeg døren for hende. Hun satte sig ind, og jeg skyndte mig at sætte mig ved siden af hende.

Limouen begyndte at køre.

     ”Champagne?” spurgte jeg.

Hun rystede på hovedet. ”Ingen alkohol.” hun smilede flovt til mig.

    ”Jeg havde egentlig heller ikke lyst til det…” sagde jeg og puffede blidt til hende med skuldreren.

     ”Hvor skal vi hen?” spurgte hun, og så ud af de tunede vinduer.

     ”Til Berners Tavern.” Jeg blev helt overrasket over, hvor selvsikker jeg lød.

     ”Det er jo en af de dyreste restauranter i London!” udbrød hun. Overraskelsen og beundringen var malet i hendes ansigt.

Jeg grinte blot af hende. ”Jeg går ikke kompromis med sådan noget.”

Vi kørte ind foran restauranten og en mand kom hen og åbnede bildøren.

Jeg steg ud af limousinen.

     ”Godaften, sir.” sagde han venligt.

Jac kom også ud af limousinen.

     ”Godaften, Ms.” sagde han.

Som den utrolig venlige person hun er, sagde hun også at han måtte have en god aften.

Jeg lagde min arm om hendes læn. Heldigvis sagde hun ikke noget til det. Vi gik indenfor.

Berners Tavern var et meget fint sted.

Jeg lænede mig ned til Jacquelines øre. ”Welcome to my world.” hviskede jeg.

     ”Jo tak da.” Jac lød meget overvældet.

 

*

 

     ”Harry, hvorfor skulle vi egentlig til sådan et fint sted?” spurgte hun og lagde bestikket fra sig.

Vi var bege lige blevet færdige med den rigtig lækre hovedret. Jeg besvarede hendes spørgsmål med et trak på skuldrene.

     ”Harry, fortæl mig det.” sagde hun igen, og lænede sig ind over bordet.

Hendes øjne glødede og hypnotiserede mig nærmest.

     ”Jeg… Jeg ville imponere dig…” mumlede jeg og så ned i bordet.

Det var ret pinligt, men det var sandt. Alt det her var bare for at imponere Jac.

     ”Tro mig nå jeg siger: Det lykkedes.” hun så rundt i den glamourøse restaurant.

Jeg smilte lettet. ”Så du synes ikke det er for meget?”

      ”Nej, jeg føler mig lidt som en prinsesse! Men næste gang kan du godt skrue lidt ned for det.” sagde hun og lyste op som et juletræslys.

Næste gang… Hun sagde næste gang.

Jeg kunne slet ikke lade være med at smile. Hun vil rent faktisk se mig igen.

 

*

 

Natten havde lagt sig over London. Mørket blev forhindret i helt at overtage af gadelygterne og lyset fra de forskellige vinduer.

Jac insisterede på at vi skulle gå hjem; hun var ikke helt vild med at skulle køre i limousinen igen. Hvorfor vidste jeg ikke.

Jeg så ned på hendes ansigt. Hun var utrolig smuk og tiltrækkende. Lysten skreg i min krop, men jeg vidste godt, at det ville være en stor fejltagelse af mig at prøve på noget. Jeg ville ødelægge alt. Men det lavede ikke om på hvor tiltrækkende jeg fandt Jacqueline.

Forsigtigt lod jeg min hånd snitte hendes. Jeg kunne se, at det gav et lille sæt i hende. Det gjorde hende tydeligvis nervøs, når jeg rørte hende. Det var som om at det gav mig en masse mod.

Jeg flettede mine fingre ind i hendes. Jeg kunne mærke sommerfuglene baske i min mave, og det var tydeligt at de også plagede Jac.

Hun stoppede pludselig op og slap min hånd.

    ”Harry, det er ikke fordi jeg ikke kan li’ dig, men jeg er ikke klar til… det…” hun så ned i jorden.

    ”Det er okay. Bare tag dig den tid du skal bruge.” selvom at jeg lød selvsikker, var jeg såret.

Betød det her at hun ikke kunne lide mig på den måde? Betød det at jeg blot var en god ven? Jeg havde så mange spørgsmål, men svarene lod til at holde sig skjult i skyggerne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...