Ved første blik ❤ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2015
  • Status: Færdig
"Tåre trillede ned af hendes slanke ansigt. De virkede på så mange måder, malplacerede på hendes kinder; der havde nærmest altid været malet et bredt smil.
Det var sådan jeg kendte Jacqueline. Jeg kendte hende som pigen der altid var glad. Pigen der altid var venlig og åben overfor nye ansigter. Pigen der altid lyste op, og hende der havde en sådan kraftig livsflamme, at man kunne se den brænde i hendes øjne.
Men nu var gløden i hendes øjne væk. Flammen var gået ud." - Harry Styles lever det søde liv som verdensberømt. Han har mange fans, der ville slå ihjel for et møde med ham. Da han er på vej mod en kongres, møder han den anderledes, men smukke, unge Jacqueline. Harry falder med det samme for hende, men hvad han ikke ved, gemmer hun på en hemmelighed. En hemmelighed, der vil bringe sorg til ellers rene hjerter.

29Likes
42Kommentarer
2548Visninger
AA

7. 5. En tur til pladestudiet


Det var snart ved at være hen på eftermiddagen. Vi aftalte at se en film, og eftersom vi var hjemme ved Liam, insisterede han på, at vi skulle se Toystory.

De andre drenge og jeg protesterede, men det ente med at han fik sin vilje.

Mens vi sad og så på ham Woody ride på bamsehesten, lod jeg mine tanker flyve tilbage på gårsdagens hændelser.

Jeg savnede allerede Jac. Det var egentlig åndsvagt; faktisk kendte jeg hende ikke rigtigt – kun nogle basisfakta, og så havde vi kun mødt hinanden sådan rigtig én gang. Det hele var så åndsvagt, men sådan var det vel med forelskelser.

Jeg blev ved med at fortælle mig selv, at det bare var en forelskelse der ville gå væk efter noget tid. Men det var bare som om det ikke rigtig virkede. Mit hjerte bankede hurtigere hver gang jeg forstillede mig hende.

Hun var så fortryllende og fantastisk. Hele hendes måde at fremstå på, var utrolig lidenskabelig. Hun var yndefuld og smuk, men der var også et eller andet mystisk over hende, som jeg brændte for at vide mere om.

Rulleteksterne rullede over skærmen. Mit blik faldt over Niall, der sad og sov op af Louis.

 Hvis det ikke var for mine tanker omkring Jacqueline, havde jeg nok gået samme vej som Niall. Toystory er ikke just den mest spændende film. I hvert fald ikke efter min mening.

Jeg rejste mig fra sofaen, og fortalte dem, at jeg gik hjem. Jeg gik ud i entréen og tog overtøj på. Jeg vidste ikke hvad jeg egentlig skulle nu. Måske ville jeg gå en tur… Lige nu var egentlig ikke tidspunktet, hvor jeg orkede skrigende teenagespiger, men tanken om  frisk luft virkede virkelig tiltrækkende.

Jeg gik ud af døren, og fortsatte ned trapperne. Jeg orkede heller ikke elevatoren. I det hele taget orkede jeg ikke rigtig noget.

Da jeg åbnede døren ud til gaden, mødte jeg en mur af kold, frisk luft. Jeg lukkede øjnene, og tog en dyb indånding, nød bare den friske luft.

Luften virkede på en måde helt rensende. Mine tanker blev blæst igennem, og det virkede som om jeg kunne tænke mere klart.

Jeg kunne ikke bare lade dette være en simpel forelskelse der ikke bliver til noget. Jeg var nød til at gøre noget. Hvem ved? Måske følte hun det samme som mig.

Det var derfor jeg hurtigt tog min telefon frem og ringede Jac op.

Den nåede kun at bippe to gange inden hun tog den.

    ”Harry?” spurgte hun.

Jeg blev lidt forbavset over, at hun ikke sagde hej eller at det var hende jeg snakkede med, men hun sagde mit navn.

     ”Øh ja, det er mig.” sagde jeg forfjamsket. Den måde hun sagde mit navn på, gjorde mig helt blød i knæende og gjorde mine håndflader svedige. Hvorfor var jeg nervøs?

    ”Hvorfor ringer du?” spurgte hun. Jeg kunne tydeligt høre, at hun kvalte et grin. Hun havde nok bemærket nervøsiteten i min stemme.

    ”Jeg… øh, jeg ville høre om du ville med ud engang?” jeg kunne slå mig selv i ansigtet over hvor åndsvagt det lød.

Jac begyndte at grine. Jeg kunne lade være med selv a begynde. Hendes latter var så dejlig. Selv i telefonen var den magisk og tryllebindende.

    ”Jeg ved ikke rigtig, Harry… Har du da ikke en masse at lave?”

Der samlede sig en klump i min hals. Jeg følte mig pludselig svimmel. Ville hun ikke være sammen med mig igen?

     ”Harry, er du der stadig?” hun lød en smule bekymret. ”Harry, det er ikke fordi jeg ikke vil tilbringe tid med dig, men…” hun tøvede lidt. ”Men jeg var faktisk oprigtig, har du ikke en del at lave som verdenskendt sangstjerne?” jeg kunne høre at hun smilte. Jeg kunne bare fornemme det.

Det smittede af på mig, og et lille smil bredte sig på mine læber.

    ”Der er faktisk mange ting, men nogle gange har jeg bare brug for en pause fra alt det.”

    ”Det forstår jeg… Men hvornår skal vi så mødes igen?” hendes stemme var fyldt med glæde.

Jeg lod et lille grin forlade mine læber. ”I morgen?”

    ”I morgen passer faktisk helt fint.” sagde hun.

Jeg skulle lige til at foreslå at mødes på samme café igen, men så var det som om at jeg blev slået i hovedet og trukket tilbage til virkeligheden.

    ”Øh… Jeg har faktisk et møde på pladestudiet i morgen…” sagde jeg og kløede mig i nakken. Selvfølgelig var det et af de møder der ikke kunne rykkes.

     ”Oh… Nå, men så må vi vidst hellere finde en anden dag.”

     ”Du kan da bare tage med!” det kom helt bag på mig. Faktisk nåede tanken knap nok at passere mig, før den røg ud af min mund.

    ”Jeg vil altså ikke trænge mig på…” sagde hun.

Jeg rystede kraftigt på hovedet. ”Det kommer du heller ikke til, faktisk tror jeg de andre drenge gerne vil møde dig.”

    ”De andre drenge?” spurgte hun.

Jeg nikkede. ”Ja, Niall, Liam, Zayn og Louis.”

    ”Så du har fortalt dem om mig?” spurgte hun. Jeg blev helt stille – det her var så sindssygt akavet. ”Jeg driller bare. Jeg skal nok tage med.”

Et kæmpe smil bredte sig på mit ansigt. Jeg kunne ikke lade være, jeg blev bare så glad!

    ”Kan du ikke sende adressen på vandrehjemmet over sms, så henter jeg dig i morgen klokken halv 10.”

   ”Okay, så ses vi i morgen.”

   ”Vi ses.”  svarede jeg og lagde på. Yes! Jeg skulle allerede være sammen med hende i morgen igen.

Jeg begyndte at løbe ned af gaden. Jeg hoppede op og skreg af lykke. Der var nogen der vendte sig og så mærkeligt på mig, men jeg var lige glad.

 

*

 

Jeg sad nu i en stor, sort Lange rover, og var på vej hen til Jac. Sommerfugle legede tagfat i min mave, og mine håndflader var svedige. Det var en af de mange effekter Jacqueline havde på mig.

    ”Nå Hazza, er du spændt?” spurgte Louis og skubbede til mig med skulderen.

Jeg nikkede. Det var jeg bestemt. De andre begyndte at snakke om, hvor meget de glædede sig til at møde hende der kunne gøre mig så nervøs.

Vandrehjemmet viste sig uden for mit vindue, og bilen holdte ind til siden.

Jeg steg ud af bilen. En af bodyguardsene steg også ud.

    ”Du behøver ikke gå med.” sagde jeg, og han satte sig igen ind i bilen.

Jeg tog en dyb indånding og gik over mod indgangen. Jeg trådte ind i forhallen. Stilen mindede mig utrolig meget om Grease.

Jeg søgte rundt i rummet. Jeg kunne ikke få øje på Jac nogle steder. Jeg sukkede og gik over til receptionisten, der sad ved en computer.

     ”Hej, du kunne vel ikke fortælle mig hvilket værelse Jacqueline Jackson bor på?” spurgte jeg.

Hun åbnede munden og skulle til at svare, men hun blev afbrudt af en fløjlsblød og hæs stemme. Jeg vendte mig om og mødte et par glødende, magiske øjne.

     ”Hun bor på værelse 7, men i øjeblikket befinder hun sig lige foran dig.” sagde Jac og grinte.

Jeg grinte også, og tog hende ind i et kram. Jeg kunne mærke at hun var forbavset over min pludselige handling, men jeg ignorerede det. Jeg kunne ikke holde mig fra, at tjekke hende ud. Hendes flammende hår hang løst ned over hendes skuldre. Hun havde et par sorte jeans og en rød T-shirt på. Jeg havde snart erfaret, at hendes tøjstil var meget beskeden.

Jeg trak mig væk fra hende igen. ”Skal vi se at komme af sted?” spurgte jeg.

Hun nikkede, og vi begyndte at gå ud mod døren.

Vi gik hen til den sorte bil med de sorttunede ruder. Jeg åbnede den ene dør, og gjorde en gestus med hånden, som fortalte hende at hun skulle hoppe ind.

Hun nikkede og gik ind i bilen.

Jac endte med at sidde mellem mig og Louis. Bag os sad Zayn, Liam og Niall.

Drengene hilste alle pænt på hende. Louis skulle selvfølgelig overfalde hende med kvalmende søde komplimenter. Jacqueline grinte blot af dem og fortalte hvor godt Louis selv så ud.

Selvom det bare var ment i sjov, kunne jeg mærke et stik af jalousi.

Jeg tror Louis lagde mærke til mit pludselige humørskift. ”Men jeg slår aldrig den lækkermås, der befinder sig på din anden side.” sagde Louis kækt.

Jeg så op fra mine hænder og mødte Louis’ blik. Han blinkede til mig.

Han var virkelig en god ven.

 

*

 

Det virkede virkelig til at Jac og drengene gik godt i spænd. Jeg var virkelig taknemmelig. Det var jo ikke fordi Jacqueline og jeg var sammen eller noget, men jeg syntes alligevel, at det var vigtigt at de kunne li’ hinanden.

Mødet på pladestudiet havde forløbet stille og roligt. Det omhandlede en ny plade, som vi måske skulle indspille om en måned eller to. Vi havde stadig ikke helt afklaret hvilke sange der skulle med.

     ”Lad os tage fem, drenge!” vores maneger klappede i hænderne.

Vi rejste os alle op fra stolende. Jeg tog Jacs hånd. Det virkede ikke som om hun havde noget imod det. Det kildede sådan i min mave.

     ”Jeg går ned og køber en sodavand, vil I have noget med?” Louis så rundt på os.

    ”En appelsinvand og en pose slik.” sagde Niall.

    ”Så kan du slev gå med.” sagde Louis. Det var så typisk Niall at skulle have noget at spise. Den dreng var bare konstant sulten.

    ”Jeg går ned og tager en smøg.” sagde Zayn og forsvandt ud af rummet.

    ”Liam?” spurgte Louis.

   ”Bare en cola.” sagde Liam og trak sin iPhone op af lommen.

    ”Hvad med jer?” spurgte han så og henvendte sig til mig og Jacqueline.

Jeg så ned på hende, og hun så op på mig. ”Jeg tror lige jeg vil vise Jac rundt, så kan vi bare selv købe noget.” jeg så op på Louis og smilte.

Han nikkede og forsvandt sammen med Niall.

     ”Skal vi?” spurgte jeg og så igen ned på Jacqueline.

Hun nikkede. Vi gik sammen ud af rummet.

Hendes hånd lå stadig i min, og det gjorde mig helt varm inden i. Jeg havde bestemt mig; I dag ville jeg fortælle hende om mine følelser.

Vi gik ned af den ene gang, hvor jeg vidste at studiet lå.

Døren var helt nede i bunden af gangen, men vi stod nu overf0r den. Jeg trak hende med ind i rummet.

     ”Det er så her vi indspiller sange.” sagde jeg og slap hendes hånd. Det var ikke fordi jeg ikke ville holde den længere, men jeg kunne mærke, at andet bare ville være akavet.

Jac nikkede og begyndte at gå rundt i rummet.

Jeg gik over mod døren som førte ind til den anden side af glasset – altså der hvor man rent faktisk indspiller. Jacqueline fulgte hurtigt med mig.

Det var tydeligt at hun syntes det var spændende. Jeg følte virkelig en glæde ved, at kunne vise hende lidt af min verden.

      ”Jac?” spurgte jeg. Det var nu. Det var nu jeg ville fortælle hende det.

     ”Hmm…” sagde hun og så rundt i rummet.

Jeg tog en dyb indånding og samlede mod til mig. ”Der er noget jeg er nød til at fortælle dig.”

      ”Hvad nu?” spurgte hun og så på mig med bekymring i blikket.

     ”Jeg-” ”Nårh, her er I! Vi skal  tilbage nu.” det var Louis der afbrød mig.

Jac smilte til ham og gik glædeligt med ham ud af rummet.

Jeg sukkede dybt og frustreret. Hårdt slog jeg min knytnæve ind i skumgummiet som fungerede som lyddæmpere. Fandens også…

 

*

 

Dagen lakkede mod enden, og mørket havde lagt sig over London. Den travle, myldrende by, havde nu forvandlet sig til en sovende, stille én.

Vi var snart henne ved vandrehjemmet. Louis, Liam, Zayn og Niall var alle blevet sat af, så der var bare mig og Jac.

Stilheden herskede i bilen, men det var ikke spor akavet. Det var nærmere behagelig og afslappet.

Lange roveren holdte ind til siden – vi var allerede ved vandrehjemmet.

Turen syntes alt for kort, og jeg ønskede at den havde været dobbelt så lang.

     ”Vi ses, Harry” sagde Jac og sendte mig et træt smil.

     ”Jeg følger dig ind.” sagde jeg hurtigt.

Hun nikkede, og vi steg begge ud af bilen.

I stilhed gik vi mod indgangen. Jeg tog mig selv i at betragte Jacqueline. Hendes hår og øjne flammede op i mørket. Hun var så smuk.

Jac stoppede op foran døren.

      ”Jeg følger dig skam helt op.” sagde jeg med et kækt smil. Faktisk var det ikke så meget for at være en gentleman, men faktisk var det meget egoistisk; det var blot for at være lidt mere sammen med hende.

Hun smilte til mig og nikkede. En svag rosa farve blussede op i hendes kinder. Jeg fik hende til at rødme…

Vi gik ind i forhallen som var prydet med pastelfarver og et Grease-inspireret look.

     ”Nummer 7, ikke?” spurgte jeg hende.

Jacqueline stoppede op og så undrende på mig. ”Kan du virkelig huske det?”

Jeg nikkede. ”Ja, selvfølgelig.”

Vi begyndte at gå hen mod trapperne. Vandrehjemmet var lidt primitivt, så elevator var der intet af. ”Faktisk,” tilføjede jeg mens vi begyndte at bestige trapperne. ”Så er 7 mit yndlingstal.”

      ”Er det rigtigt?” spurgte hun og drejede om et hjørne.

Jeg nikkede som svar. ”Hvad er dit?”

     ”7” svarede hun.

Wow, vi har samme yndlingstal… Sjovt.

Jacqueline stoppede op foran en dør, hvor tallet 7 var klistret på.

     ”Det er så her jeg bor lige p.t.” sagde hun og gned sine hænder mod hinanden.

Det her var faktisk ret akavet… ”Okay…” sagde jeg.

Kom nu, Harry. Tænk på et eller andet godt at sige… aha!

      ”Hvorfor gik du egentlig så hurtigt den morgen der?” spurgte jeg.

Hun trak på skuldrene. ”Jeg ville ikke vække dig, og så skulle jeg nå noget.” Jac sendte mig et smil, og jeg gengældte det hurtigt.

      ”Godnat, Harry.”

      ”Godnat, Jac.” sagde jeg.

Jacqueline stillede sig på tær, og hendes ansigt nærmede sig mit. Jeg kunne mørke mit hjerte banke hurtigere og hurtigere, og hvordan mine sommerfugle genoptog jagten.

Hun plantede et lille kys på min kind. Jac åbnede døren og forsvandt ind på sit værelse.

Jeg sukkede. Hvor dybt var det lige muligt at falde?

 

***

Hvad siger I til det lille kindkys og historien i det hele taget?

Kan I li' den?

Smid en kommentar om hvad I synes, og glem endelig ikke at like ;)

Mille A.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...