Ved første blik ❤ 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jun. 2015
  • Status: Færdig
"Tåre trillede ned af hendes slanke ansigt. De virkede på så mange måder, malplacerede på hendes kinder; der havde nærmest altid været malet et bredt smil.
Det var sådan jeg kendte Jacqueline. Jeg kendte hende som pigen der altid var glad. Pigen der altid var venlig og åben overfor nye ansigter. Pigen der altid lyste op, og hende der havde en sådan kraftig livsflamme, at man kunne se den brænde i hendes øjne.
Men nu var gløden i hendes øjne væk. Flammen var gået ud." - Harry Styles lever det søde liv som verdensberømt. Han har mange fans, der ville slå ihjel for et møde med ham. Da han er på vej mod en kongres, møder han den anderledes, men smukke, unge Jacqueline. Harry falder med det samme for hende, men hvad han ikke ved, gemmer hun på en hemmelighed. En hemmelighed, der vil bringe sorg til ellers rene hjerter.

29Likes
42Kommentarer
2540Visninger
AA

12. 10. Holmes Chapel


   ”Hvornår fortæller du mig, hvor vi skal hen?” spurgte Jacqueline, mens hun så ud af vinduet i bilen.

Jeg skruede lidt ned for musikken. ”Vi skal til Chesire.”

Hun så fra de mange træer der susede forbi ruden, og over på mig. ”Chesire?”

Jeg nikkede og bremsede lidt, da vi nåede et T-kryds.

     ”Hvad skal vi der?” spurgte hun.

Jeg grinte lidt af hende. ”Min mor og søster bor i Holmes Chapel.”

     ”Din hvad?! Det gør du bare ikke mod mig…” hun så bedende på mig i håb om at jeg lavede sjov.

Det fik mig blot til at grine højere af hende. ”Vi har allerede kørt to time, så det er for sent at vende om.”

       ”Hvor lang tid skal vi være der?” Jac sukkede. Hun var tydeligvis nervøs over, at skulle møde min mor.

       ”Vi kører hjem igen om tre dage.” sagde jeg roligt.

Endnu engang sukkede Jacqueline.

      ”Bare rolig, de skal nok kunne li’ dig.” jeg smilte forsikrende til hende. Det så ud til at det beroliger hende lidt.

     ”Hvad med rent tøj?” hun så igen nervøs ud.

Jeg rystede bare på hovedet af hende og grinede igen. ”Ha’ dog lidt tillid her. Vores kufferter ligger pakket omme bag i.”

     ”Hvordan har du fået mit tøj med?” spurgte hun og så godt og grundig forvirret ud.

     ”Jeg lurede hvad størrelse tøj du bruger, og købte noget nyt i morges.” jeg trak uskyldigt på skuldrene. Endnu engang havde jeg stalket Jacqueline…

Hun rystede opgivende på hovedet, så noget af hendes gyldne hår faldt ud af hestehalen.

      ”Jeg håber for dig, at jeg kan li’ det du har købt…”

Jeg beundrede hende kort. Hun havde iført sig en løs, hvid skjorte og et par stramme sorte jeans. Hun så virkelig godt ud.

     ”Det er vel også en fin nok måde at slutte det her af på…” mumlede Jac nok mest for sig selv.

Slutte det her af? ”Hvad mener du?” spurgte jeg og så undrende på hende.

     ”Harry, når vi kommer tilbage til London, er der én dag til at jeg rejser.”

     ”Jeg tager med dig.” sagde jeg hurtigt. Hun måtte ikke forlade mig. Ikke endnu.

Jacqueline sukkede opgivende, og rystede stille på hovedet. Vi vidste begge to at de næste tre dage, meget vel kunne være de allersidste vi ville få sammen.

 

*

 

Omgivelserne begyndte at være genkendelige, og enkelte barndomsminder sneg sig frem i min hukommelse.

Selvom jeg forsøgte at besøge mor og Gemma så ofte som muligt, blev der blot længere og længere mellem besøgende.

Det var der selvfølgelig ikke så meget at gøre ved, men jeg savnede alligevel min skønne familie.

Jeg så  i øjenkrogen over på Jacqueline. Nu skulle hun møde min familie...

Jeg kunne mærke nervøsiteten i form af svedige håndflader. Selvfølgelig skulle det nok gå godt; Jac var den smukkeste, venligste og mest uselviske person jeg længe havde mødt. Mor ville helt hundrede være vild med hende. Men... Jeg var stadig ved at gå til af nervøsitet.

En spæd latter lød fra den anden side af bilen. Jeg vendte blikket derover, og mødte Jacs smukke øjne. Hun var ved at dø af grin.

   "Hvorfor griner du?" Spurgte jeg.

Hun rømmede sig. "Fordi jeg kan se at nervøsiteten er ved at fortære dig. Pas på du ikke begynder at skide grønne grise! Ej, helt ærligt, burde det ikke kun være mig der er nervøs?"

Jeg begyndte også selv at grine og nikkede opgivende.

 

*

 

Jeg parkerede bilen i den velkendte indkørsel. Jeg kiggede over på Jacqueline. Hun havde lukkede øjne og trak vejret dybt. Jeg lænede mig over mod hende, og plantede et kys på hendes kind.

    "Bare vær' dit fantastiske dig, så skal det hele nok gå." Forsikrede jeg hende om.

Hun vendte hendes glødende stjerner mod mig og nikkede.

    "Kom."

Vi steg ud af metaldåsen. Hurtigt tog jeg Jacs hånd, og flettede vores fingre sammen.

Hun smilede forsigtigt til mig, og jeg smilede tilbage til hende.

Hoveddøren gik op og dér stod min mor så. Hun så så spændt og glad ud. Det fik mig til at falde lidt til ro.

     ”Hej med jer! Har I haft en god tur herover? Det er jo ret langt.” Mor gik os i møde.

Jeg nikkede. ”Det gik helt fint.”

Mor trak mig hurtigt ind i et tæt kram, men jeg holdte stadig fast i Jacs hånd.

     ”Så må du jo være Jacqueline, ikke?” spurgte min mor Jac.

Jacqueline smilte som sædvantlig venligt. ”Ja, det må jeg jo så.”

     ”Kom ind, kom ind. Gemma kommer om en halvtimes tid, så du må lige vente med at møde hende.” Mor lagde sin arm om Jacs skulder, og førte hende med sig. ”Harry, tager du ikke jeres bagage?”

Jeg rystede opgivende på hovedet, dog med et smil på læben. ”Jaja, mor.”

 

*

 

Mor og Jacqueline virkede til at gå godt i spænd. Det føltes virkeligt rart og tilfredsstillende, at min kæreste og mor kunne li’ hinanden. Gud, kæreste… Det virkede så surrealistisk at Jacqueline rent faktisk ville være min kæreste…

Selvom at jeg lovede Jac, at vores forhold ikke ville blive alt for offentligt med det samme, havde pressen alligevel formået at opsnappe at der var mere mellem os end venner. Faktisk var de gået helt amok over vores tur til Holmes Chapel. For selvom jeg havde prøvet at holde så lav profil som muligt omkring turen, var det alligevel sluppet ud. De paparazzi…

Da Gemma kom hjem forsvandt roen der før var kommet over mig, men selvfølgelig var det tilovers. Hvis man ikke vidste bedre, kunne Gemma og Jac godt ligne to slyngveninder, der havde kendt hinanden hele livet. Indtil videre var turen en succes.

Men nu er det jo sådan med ulykker, at de gerne kommer lige efter noget rigtig godt. 

 

***

Som I allesammen ved, har jeg lige været i Island på ferie. Det var en super fed og oplevelsesrig tur!!! 

Så nu fortjenede I vidst også et kapitel! Undskyld at det ikke er så spændende eller langt, men der kommer mere ;)

I får også lige et billede fra min fantastiske ferie. :D


Billedet er af mig og min søster. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...