Alex potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Igang
Jeg er potter ... Alex potter. Sønnesøn af Harry Potter, den store troldmand. Mudderblod og fusere er under min værdighed! Jeg er fuldblodstroldmand, jeg vil ankomme til Hogwarts, jeg vil blive placeret i Gryffindor - selfølgelig, jeg er modig og tapper. Jeg vil ...

Da Alex Potter ankommer til Hogwarts er han sikker på at han ved hvad der venter ham. Harry er hans morfar og Alex er vandt til at blive beundret af alle! Men er fordelingshatten enig? Fortjener Alex virkelig at blive beundret som han gør? Er Gryffindor overhovedet det rigtige sted for ham?

16Likes
33Kommentarer
1313Visninger
AA

3. 3. Over søen

Jeg sad alene i min kupe med Shadow liggende i skødet. Hun rejste sig, sprang op på bordet og skød ryg så pelsen strittede. Jeg strøg hende åndsfraværende over pelsen. Hun spandt stille. Shadow var en af de slags katte der ikke lavede andet end at spise og sove. 

Pludselig opdagede jeg at der var noget der var anderledes. Med et vidste jeg det. Toget bølgede og rullede ikke længere ligesom før. Det var stoppet! Vi var ankommet til Hogwarts. Endelig. Jeg greb mine kufferter og skyndte mig ud af vognen. 

Jeg trådte ud af toget og følte et øjebliks forvirring. Hvad skulle vi nu? Hvor skulle vi gå hen? Sekundet efter hørte jeg (heldigvis!) en stemme råbe:

"Førsteårselever! FØRSTEÅRSELEVER!" Stemmen kom fra en høj og tynd mand. En mand med lange arme og ben og et ansigt der så vejrbidt og hærget ud. Han var skaldet og svingede en stor lygte over hovedet så alle førsteårselever kunne se ham. 

Jeg banede mig vej gennem menneskemængden og over til den skaldede mand. Det var besværligt og jeg var nødt til at skubbe nogle at de andre til side for at komme forbi. Den skaldede mand bevægede sig hurtigt og børnene havde svært ved at følge med. 

Vi skulle sejle over den store sø i små robåde. Fire mand i hver. Jeg lagde mærke til at ham Ravakore valgte en båd meget langt fra min. 

"Kujon ... " hvislede jeg ud mellem tænderne. jeg var så optaget af mine tanker at jeg slet ikke lagde mærke til hvem der sad i hans båd. Nu kiggede jeg rundt på de fire børn. Der var en dreng med briller og brunt hår, han var ikke værd at spilde sin tid på! Mudderblod, tydeligvis. I båden sad også en pige med mørkerødt hår, hendes øreringe var formet som små ugler, Hun så kedelig ud. Den sidste var uden tvivl den mest interessante af dem jeg delte båd med, en slank pige med langt sølvblond hår der var flettet i en stram fletning der hang ned ad ryggen på hende. Hun havde kolde stålblå øjne og der hang et lille navneskilt på hendes gevandter. "Melanie Malfoy" stod der med små og tætte sorte bogstaver. Malfoy ... Jeg smagte på navnet. Det smagte godt. Jeg havde hørt min bedstefar tale om den slægt. De var ægte fuldblodsmagikere. Harry kunne vidst ikke så godt lide familien Malfoy. Det fik mig et øjeblik til at tøve. så hørte jeg en trodsig stemme inden i mig sige at jeg selv måtte vælge min omgangskreds. Ja, det var mit eget valg

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...