Live again - Justin Bieber +13

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
17 årige Alexia var en glad pige, lige indtil hendes forældre dør i en bilulykke. Alexis er helt knust, men hendes venner gør alt for at hjælpe hende oven på igen. Indtil videre bor hun hos hendes bedste ven Ryan Butler, midt i skandalen vender Ryan og Chaz's verdenskendte bedste ven hjem fra tour...
Op og nedture sker for de unge mennesker, og deres liv bliver vendt op og ned.
(*Skal lige sige at dette er en movella som jeg skriver på, sådan randomly, og derfor bliver kapitlerne måske ikke så lange, men der kommer mange osv.*)

52Likes
20Kommentarer
2959Visninger
AA

8. Kapitel 7

Justins synsvinkel 

 

Hun havde virkelig hårdt ved at fortælle det, og det kunne man også nemt hører på hendes hulk, og vejrtrækning. 

 

**

Da hun var færdig sad jeg helt målløs. Det hun havde været igennem, var forfærdeligt. Og jeg kunne slet ikke lade være at tænke på hvis det var mig. 

 

Jeg tog om hende, og ‘løftede’ hende hen på mit skød, hvor hun sad og hulkede ned i min skulder. - Virkelig, jeg havde så, så meget medlidenhed med den pige, forsatan! 

 

Jeg sukkede, og vidste egentlig ikke helt hvad jeg skulle gøre, præcis ligesom før. Men jeg konkluderede at jeg bare skulle lade hende græde færdig på mit skød, og så tog vi den derfra, det var helt sikkert nemmest. 

 

Alexis sad og tørrede de sidste tårer væk, imens jeg bare prøvede at smile lidt til hende. Jeg kiggede hende i øjnene, og hun mumlede et ‘tak’ hvorefter jeg nikkede, og kyssede hende hurtigt på kinden, det syntes jeg godt, at jeg kunne være bekendt, efter alt hun havde fortalt mig. 

Hun smilede, og rejste sig op, og smuttede hurtigt ud på badeværelset, da hun kom ud igen var hendes ansigt sådan nogenlunde ok igen, dog have hun røde øjne, hvilket man ikke rigtig kan undgå, efter at have grædt så meget, som hun havde i dag, for tro mig, det kunne vi høre nede fra. 

 

‘’Vil du med ned?’’ spurgte jeg flinkt. Hun nikkede, og gik bag mig. Da vi kom ned sad Ryan først med et bekymret blik, men derefter et surt et, han kiggede på mig….

 

Jeg tog hænderne op over hovedet. ‘’Slap af’’ mumlede jeg. Alexis kiggede bare smilende på Ryan, som stod og kølede lidt ned.  

 

**

 

‘’Hvorfor spurgte du?’’ udbrød han surt, da han fandt ud af at jeg vidste Alexis hemmelighed, eller historie, kald det hvad i vil.

‘’Ryan, hun var ked af det’’ sukkede jeg opgivende. ‘’Ja, men du skulle lade hende være’’ svarede han surt. Jeg sukkede og skulle til at åbne munden da en stemme afbrød mig. ‘’Jeg fortalte det selv’’ forsvarede Alexia mig. Ryan stod og kiggede skiftevis på os, og især mistænksomt på mig. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...