His Return (Sherlock holmes, bbc)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jun. 2014
  • Opdateret: 29 jul. 2014
  • Status: Færdig
Isabella Wolf er en ung pige, som lever nærmest et helt normalt liv. Der er bare det, at hun er bedste venner med den skarpe Detektiv, Sherlcok holmes og hans assistent John Watson. Det gør også, at hun er en de ting som kan få Sherlock ned med nakken, og det hjælper ikke lige frem, når Sherlocks gamle fjende Jim Moriarty er vendt tilbage for at tage hævn over Sherlock og tag alt hvad der betyder noget for ham, fra ham.

7Likes
8Kommentarer
1757Visninger
AA

12. Kap. 12

(Isabella)

 

Vi var lige kommet ind i Sherlocks lejlighed, og havde hængt vores jakker på plads, da han tog blidt fat i mig, og kyssede mig ligeså blidt på panden.

Bagefter bar han mig ind i stuen, og satte mig stille ned mit i stuen.

Der gik lidt tid hvor vi bare stod og nød synet af hinanden. Igen var mit liv sat sammen. Hvert spillebrik havde fundet sin plads.

Han tog sin arme rundt omkring mig, og kyssede mig roligt til at starte med, men lidt efter blev det mere og mere presset, men jeg nød det. Jeg nød hvert sekund med ham.

"Hmm... Undskyld!" Sagde John som også lige var trådt ind i lejligheden.

Sherlock gav ikke slip på mine læber, så for Johns skyld gjorder jeg det, også selvom det gjorder ondt på mig at vores læber ikkesad på hinandens længere.

Vi kiggede begge hen på John, men hurtigt efter var det Sherlocks og mine øjne som havde øjenkontakt igen.

"I er sammen!" Sagde John med en anelse af nervøsitet i stemmen.

"Ja vier sammen John, men vi har vist også noget andet at diskuterer!" Svarede Sherlock.

Ja, det store spørgsmål, som jeg kendte.

"Ja... Han er i live. Moriarty er  i live... Og han er sikkert efter mig lige nu!" Jeg kunne næsten ikke få de sidste ord ud af munden før mine tårer brød ud, og jeg kunne ikke stoppe dem.

Roligt pressede Sherlock sin ene arm strammere om mig, så jeg puttede mig nærmest ind til ham.

"Han... Han vil tage alle dine nærer, og... få dig til at gøre... sindssyge ting... og hvis du nægter ville vi... dø! Han vil teste dig i 6 forsøg, og... hvis du fuldfører en af prøverne så... får du en af dine nærer igen. Han har allerede Greg, Molly og Miss Hudson." Stammede jeg mens min tårer bare blev med, at trille ned ad mine små røde øjne.

"Faktisk har han også Microft nu!" Kom John, som stod med sin telefon i hånden.

"Der står at de mangler Microft på arbejdet, og de spørger som han er her!" Fortsatte John.

Roligt kiggede jeg op på Sherlock, og fik et ansigt jeg frygtede at få. Han var sårede, og næsten helt ødelagt.

"Du må ikke give op!" Hviskede jeg bedende i hans øre, og stille fik han et lille smil tilbage på læberne.

Han kiggede venligt ned på mig, og kærtegnede min kind som jeg hurtigt kyssede. Jeg kiggede derefter op på ham med et lille smil som jeg håbede gav en smule håb.

"Godt så, jeg gætter på, at du og John er de to han mangler før han kan starte sit lille spil." Sagde Sherlock med en tør stemme.

Jeg nikkede tilbage, som fortalte ham at det var rigtigt og, at han bare skulle fortsætte.

Men der kom ingen ord ud af hans mund i et godt stykke tid.

Han så faktisk lidt bange ud.

"Bella, du bliver nødt til at vise mig stedet hvor han spærrede dig inde!" Sagde han blidt, for han vidste jeg havde det svært ved at vende tilbage til det sted.

Men jeg nikkede forstående tilbage.

Bagefter vendte han sit blik over på John.

"John, du bliver nødt til at holde øje med dem der kommer ud af huset, og så skal du få nogle til at tage efter dem for, at se hvor de kører hen, så vi måske har en chance for, at finde de andre hurtigt. Og... John... du skal være i forklædning, så de ikke genkender dig!" Sluttede Sherlock af med.

"Som en... Cowboy?" Rømmede John sig.

Men Sherlock gav ham hurtigt et afvisende bevægelse.

"John, du går ikke i første klasse, selvom du måske fortrækker det!"

"Nogle gange!" Svarede John roligt og upåvirkede af Sherlocks fornærmelse.

"Lad os komme i gang. Bella du kommer med mig ind i huset, da du kender stedet bedre, men først skal vi ned og finde et Amish kostume til John!" Sagde Sherlock lidt mere muntert. Selv jeg med tårer i øjne kunne ikke lade med at små fnise af hans kommentar.

"Et hvad?" Svarede John forvirrende tilbage, men smuttede hurtigt efter os ud af lejligheden.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...