Surrender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Året 2016 har mange ting ændret sig. Mændene har igen magten over alle kvinder eller..
Grace Hunter og Savannah Hunter, som de eneste tvillinger i byen, bukker ikke under får mændene. De har andre ting at tage sig til. Deres syge mor der ligger for dødens dør og deres alvorlig syge lillebror. Deres dage kan hurtigt gå med at skjule sig og passe deres familie. Men hvad sker der hvis de to 17 årige bliver opdaget og nok aldrig vender hjem igen?

169Likes
221Kommentarer
40263Visninger
AA

9. 8

Kapitel 8 - Surrender

Savannah's POV.

Jeg kiggede op fra gulvet og hen mod stuen, hvor Niall, Louis og Grace allerede sad. Jeg prøvede at tænke klart, men Liam's penis ville ikke forsvinde.

Han havde lige spillet den af foran mig, så klamt.

Jeg kiggede underligt på Grace som sad på Louis, der nussede hendes mave. Jeg skulle lige til at spørge, da Louis afbrød mig.

"Kom her Savannah." Sagde han kommanderende og klappede på sit andet lår, som Grace ikke sad på. Liam skubbede mig i ryggen og jeg vaklede hen lod Louis.

"Nej, jeg kan godt selv sidde." Sagde jeg stramt og stoppede op foran ham, med armene krydset over mit bryst. Louis' blik blev en blanding mellem vrede og lyst, som jeg hurtigt fattede tanke om. Mine bryster var rykket længere oppe, da jeg krydsede arme.

"Det er ikke dig der bestemmer, men siden jeg lige skal snakke med de andre får i lov til at sidde herinde, alene. Men hvis i prøver på at flygte, kommer i til at fortryde det." Sagde han og satte Grace ned fra sit skød og ned på sofaen. Jeg satte mig ned ved siden af hende,  efter at havde nikket til Louis.

"Niall find lige Zayn og Liam du finder Harry, så mødes vi inde på mit kontor." Sagde Louis, før han forlod rummet. Niall og Liam gav os et truende blik, så vi begge rettede vores øjne ned på gulvet. Da vi ikke længere hørte nogle inde i rummet og alle døre var lukket, omfavnede vi hinanden.

"Er du okay, Gracie?" Spurgte jeg. 'Gracie' kaldte jeg hende noglegange, men kun jeg. Ingen andre måtte. Hun nikkede rystende på hovedet, men jeg vidste det var løgn.

"Vi skal væk herfra." Hviskede hun. Jeg nikkede hurtigt, inden vi satte os overfor hinanden.

"Men hvordan? Altså vi kan jo ikke flygte." Sagde hun lidt efter og gav mig et undrende blik. Jeg gav mig til at tænke.

"Måske skal vi acceptere dette, og så flygte når de mindst venter det. Altså sådan, prøve at leve normalt." Sagde jeg lavt, så det var kun hende der kunne høre mig.

"Ja, ehm.. Vi skal altså snart se om Timmie og mor lever, men hvordan skal vi det. Vi ved ikke en gang hvor vi er?" Sagde hun og kiggede hen mod nogle store ruder.

"Hvis vi en dag kan komme udenfor, kan vi kigge os omkring. Grace,-" sagde jeg og tog hendes hånd. "Hvis du får muligheden for at løbe, så gør det. Jeg skal nok holde dem hen hvis det sker." Sagde jeg og hun nikkede.

"Hvornår tror du?" Spurgte hun.

"Måske hvis vi er artige nok i denne uge, kan du prøve." Sagde jeg og trak på skuldrene.

"Hvad med dig?" Spurgte hun.

"Jeg kan godt klare dette her, desuden hvis én af os bare kommer hjem, inden de dør, går det hele jo nok?" Sagde jeg og hun trak denne gang på skuldrene. Jeg kunne se hun tænkte over det; at lade sin søster blive her. Nej nej..

"Jeg skal nok få dig ud, hvis du ikke kommer med." Sagde hun og lagde armene om mig.

"I lige måde." Sagde jeg, idet døren gik op igen. Vi rettede os mod dem igen, så vi sad som før og vi smilede begge til dem. Nu skulle vores plan virke.

"Okay, piger. Siden i nok skal være her i lang tid, så hvorfor ikke se hele huset?" Spurgte Louis, med hans følge bag sig. Vi nikkede og rejste os op på samme tid.

 

- x -

 

Vi gik rundt i mange minutter og så ind på de forskellige rum. Huset var enormt og havde utrolig mange rum faktisk. Vi fik vist en hjemmebiograf, spa bad, kæmpe køkken, terrassen -men kun inde fra en lukket dør - og en masse andre ting.

"Hvad synes i om huset?" Spurgte Louis, som lagde armene om os begge. Grace's og mit blik mødtes i to sekunder inden vi smilede og svarede.

"Fedt."

"Rigtig cool." Sagde jeg.

"Godt så. Ehm.. Hvad vil i lave?" Spurgte han.

"Se en film?" Spurgte vi i munden på hinanden.

"Okay, hvilken en." Spurgte han og trak os hen mod biografen igen.

"Would You Rather." Sagde vi på samme tid.

"Okay, det tvilling dims i har gang i skræmmer mig. Hvad mener i drenge?" Spurgte Louis og kiggede sig over skulderne og på de andre.

"Ret så skræmmende ja, men skal vi komme igang." Sagde Harry. Hvorfor var de pludselig så venlige og ikke klamme længere. De hverken havde prøvet at komme i bukserne på os eller kysset os!? Noget var galt, de havde en plan og det har vi også.

 

- x -

 

Vi var kommet halvvejs igennem 5. film, da jeg mærker søvnen tage over. Vi havde set Would You Rather, Silent Hill, Toy Story 3, Pitch Perfect og The Lovely Bones. Jeg lagde mig bedre op af Louis, som havde bestemt Grace og jeg skulle sidde på hver hans side.

"Godnat søde." Hviskede han og jeg mærkede hans læber mod mit hår. Jeg gabte og lukkede mine øjne.

 

- x -

 

Jeg vågnede op i min egen seng, næste dag. Lyset skinnede ind af det store vindue og blændede mig. Jeg vendte mig om på den anden side, så jeg havde solen i ryggen. Jeg åbnede igen øjnene og skreg da Louis ligger foran mig.

Han tog sin hånd foran min mund og kiggede irriteret på mig.

"Slap da af, det er bare mig." Sagde han og tog sin hånd væk igen. Jeg rullede øjne og lagde mig om på ryggen. Da hans hånd begyndte at nusse min mave, kiggede jeg hen på ham og ind i hans øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...