Surrender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Året 2016 har mange ting ændret sig. Mændene har igen magten over alle kvinder eller..
Grace Hunter og Savannah Hunter, som de eneste tvillinger i byen, bukker ikke under får mændene. De har andre ting at tage sig til. Deres syge mor der ligger for dødens dør og deres alvorlig syge lillebror. Deres dage kan hurtigt gå med at skjule sig og passe deres familie. Men hvad sker der hvis de to 17 årige bliver opdaget og nok aldrig vender hjem igen?

168Likes
222Kommentarer
40069Visninger
AA

3. 2

Kapitel 2 - Surrender

Savannah's POV.

"Solgt til Louis Tomlinson."

Ordene gjorde mig svimmel. Jeg havde aldrig troet i mit liv at sådan ville mit liv ende, i en fremmed mand, bedre kendt som Louis Tomlinson.

"Louis vil du have hende nu, eller vil du vente?" Spurgte bossen som kiggede ned på ham blandt publikum. Louis' blik var fastnet på mig og jeg kunne se hans mundvige bevæge sig opad.

"Vente." Sagde han og jeg åndede lettet ud.

"Okay. Og nu har vi Grace Hunter, Savannah's tvilling. Hvem byder ti tusinde?" Spurgte bossen. Folk bød mange penge på hende, og vi nærmede os hurtigt de tre millioner.

"5 millioner." Sagde en. Stemmen var mørk og hæs. Publikum flyttede sig igen omkring min ejer, hvor der stod en højere mand med krøller, der havde det samme kække smil som Louis havde.

"Første, anden, tredje. Solgt til Harry Styles." Sagde bossen og slog i bordet. Grace blev endnu mere panisk og hun rystede. Jeg så hende i øjnene og de var driv våde.

"Jeg tror de kender hinanden." Hviskede jeg og holdt blikket igen på Louis. Harry ville også vente til vi var færdige, så måske havde vi en mulighed for at overtale dem?

 

- x -

 

Der gik en halv time med at stå i det brændende lys. Jeg mærkede sveden på min pande, men jeg kunne ikke tørre det væk. Da alle pigerne var solgt, gik mændene op og tog deres, så forsvandt de, undtagen to. Styles og Tomlinson. De stod stadig nede på scenen, med sit onde smil.

"Mr. Tomlinson og Mr. Styles, i kan gå op til jeres." Sagde bossen som stod klar til at holde aftenen fri. Grace skuttede tættere på mig, da de kom op mod os.

"Godaften piger, i ser skønne ud." Sagde Louis. Jeg kiggede ind i hans grå-blå øjne som skinnede med lyst. Jeg bakkede tilbage, sammen med Grace.

"Hold jer væk fra os."hvæsede jeg og kiggede dem begge dybt i øjnene. Harry havde blikket på Grace, hvilket jeg vidste skræmte hende.

"Nu ikke være så stædig." Sukkede Louis og hans hånd rørte min kind. Jeg holdt stadig mit hårde blik på ham og prøvede ikke at reagere, på hans berøringer.

"I skal ikke røre os, eller for den sags skyld prøve på noget." Sagde jeg koldt. Louis tog sin hånd væk og lagde armen langs sin krop. Harry og Louis' blik mødtes og et stort kækt smil bredte sig på deres læber.

"Okay piger. Vi kan gøre det på den lette eller hårde måde, i vælger selv." Sagde Harry. Jeg fik fat i Grace's hånd og klemte i den, stille og roligt så hun ville forstå, at jeg var her. 

"Please, vi beder jer. Vores lillebror og mor dør hvis de intet medicin for." Bad Grace.

"Nej." Sagde de begge i kor, koldt og kort. Jeg sukkede og havde en stor trang til at løbe væk, jeg ville væk fra dette helvede, skrige dem i hovedet og slå dem.

"Nå men lad os komme hjem, så i kan se huset og møde de andre." Sagde Louis som tog fat i min ene arm. Jeg prøvede at hive den til mig, men det hjalp ikke. Han havde et stramt greb om mig, mens hans lystfulde øjne stirrede intenst på mig. Jeg slugte en klump. 

"De andre?" Spurgte jeg forvirret. Harry nikkede hurtigt inden han tog fat om Grace, som rystede gentagende på hovedet.

"Kom så, vi har ikke hele dagen." Sagde Louis. De begyndte begge at trække os ud af den store sal, hvor vi blev ført ned af en hel anden gang. Jeg prøvede flere gange at rykke mig ud af Louis´ greb, som fik ham til at holde strammere ved mig.

"Stop det så Savannah, du kommer igen vegne. Forstået?" Sagde han med munden få centimeter fra mit øre. Jeg sendte ham et koldt blik og vi fortsatte.

 

- x -

 

Vi blev ført ud til en sort bil. Det var en rimelig fed bil, selvom det var deres. Den havde tunede ruder bagi, så ingen kunne umuligt se os. Det gjorde egentlig intet ved om de faktisk kunne se os, for ingen kan alligevel hjælpe os.

"Grace og Savannah, i skal sætte jer ind bagi." Sagde Louis som åbnede døren for mig. Grace blev ført over på den anden side og Harry åbnede døren for hende.

"Vil i, i det mindste løsne vores hænder?" Spurgte jeg irriteret. Louis rullede øjne og vendte mig om, så jeg havde ryggen mod ham. Jeg mærkede mine hænder blev løsnede fra gaffa-tappen.

"Tak." Sagde jeg og hoppede ind i bilen, ved siden af Grace som også havde fået hænderne fri. Vi gned begge mod vores håndled, for de sveg.

Grace's POV.

Jeg rystede. Jeg var så bange for hvad der skulle ske næste sekund. Jeg var dog stadig taknemlig over at jeg kunne blive hos Savannah, men jeg var mere bekymret for Timmie og mor.

Savannah og jeg sad bagi helt stille, mens vi hørte på Louis og Harry mumle. De så ikke særlig gamle ud, måske i starten af tyverne.

Jeg sad bag Harry som kørte. Han kiggede tit i bakspejlet og mødte mine øjne, hvor han sendte mig et kækt smil. Jeg kiggede hele tiden ud af vinduet hvis jeg ikke så på Harry. Han så ikke specielt venlig ud, heller ikke Louis. 

Hvad ville de gøre mod os?

"Vi er der om fem minutter, piger." Sagde Louis. Savannah og jeg nikkede i takt, og forblev helt stille. De eneste der kom fra os, var vores rystende vejrtrækning.

 

- x -

 

De fem minutter føltes som lang tid, det var allerede et mareridt at køre i bil med ens ejer og uhyggeligt. Da Harry drejede ind i en indkørsel, som førte ind til en garage med andre biler, hvor der stod fire andre på rad og række.

"Sådan." Sagde Harry mens han slukkede motoren. Louis gik ud af bilen sammen med Harry, de gik hen på hver sin side af bilen og Harry åbnede min side.

"Kom ud." Sagde han og hev mig ned. Jeg bevægede mig knap nok, da Harry tog hårdt rundt om min arm. Jeg kiggede kun ned på hans anden hånd og så en lille boks med nogle knapper.

Han trykkede og garageporten røg ned. Han lagde boksen ned i sin lomme igen og trak mig med hen mod en hvid dør. Jeg kiggede mig over skulderen og så Savannah, der blev trukket den samme vej som mig.

Jeg var lige ved at falde over et trin, men Harry nåede lige at gribe mig før jeg mærkede gulvet. Jeg kiggede op i hans grønne øjne og han kiggede ned mod mine bryster. Jeg skuttede mig ud af hans greb og trak min trøje så godt op jeg nu kunne.

"Hvad siger man så, når man hjalp dig?" Spurgte han, som om han var min far. Mindet om min far fik tårene til at presse på. Jeg tvang tanken væk og kiggede ind i Harry´s øjne igen.

"Tak." Sagde jeg og han nikkede. Han tog min arm igen, denne gang mindre hårdt og førte mig ind i en stor entré. Der var en stor lysekrone oppe i loftet, hvilket var højt. Loftet var faktisk helt oppe på anden etage, og der var en trappe som førte op til den etage.

"Kom, vi skal lige snakke og gennemgå nogle ting. Så kan i se jeres værelser og få lov til at sove." sagde Louis og vi nikkede bekræftende. De trak os ind i et rum som mindede om en stue, hvor der sad tre andre drenge på sofaerne. 

"Wow en god fangst, hvad kostede de?" Spurgte en med en virkelig tyk irsk accent. Louis og Harry grinte lavt, inden de satte os ned på to stole foran de andre. De så på os, med mørke øjne. Jeg kunne ikke andet, end at synke en dyb klump.

"10 millioner for dem begge." Sagde Harry og de andre nikkede anerkendende, deres blikke samtidig på os. Jeg kiggede ned i mit skød og pillede nervøst i mine negle.

"Okay piger. Vi har nogle regler vi skal gennemgå og i skal overholde dem." Sagde en med sort hår. Vi kiggede ham ind i øjnene og nikkede stille.

"Første regel, i må ikke flygte. Anden regel, i skal gøre hvad vi siger, når vi siger det. Tredje regel, i skal ikke svare igen og hvis i bryder en af dem, bliver i straffet." Sagde ham med den irske accent. Jeg kiggede på Savannah som stadig kiggede på dem. Hun så hårdt på den, og jeg vidste at hun ikke ville give så let op. Sådan var Savannah. 

"Er det forstået?" Spurgte Louis der kiggede hårdt på Savannah.

"Ja." Sukkede vi begge i kor.

Harry og Louis tog fat i os igen og de kiggede med lystfulde øjne på os, mens de trak os væk fra stuen igen. Vi var helt stille mens vi blev ført ovenpå.

"I kan ikke besøge hinanden på jeres værelser og hvis i prøver, låser vi jer inde. Okay?" Sagde Harry. Jeg nikkede og vi kiggede alle på Savannah. Hun brød ikke sin hårde facade, ligemeget hvad. Hun var en stærk pige, i modsætning til mig.

"Savannah, er du med?" Spurgte Louis hårdt og ruskede i hende. Hun nikkede til sidst og Louis nikkede til Harry. Savannah var ikke glad for sine handlinger, især ikke hvis hun overgav sig. Sådan havde det altid været, siden vi var små. 

Harry trak mig pludselig længere væk fra Savannah, og hen mod en hvid trædør. Han åbnede den og skubbede mig ind i et stort værelse, alt hvad man kunne drømme om var herinde.

"Grace, du skal vide at Louis bestemmer også mest over dig. Jeg var med for at hjælpe, men du skal alligevel adlyde mig. Eller vent, du skal faktisk adlyde os alle." Sagde han til mig og jeg nikkede. Han tog fat i min arm og trak mig hen til en anden dør herinde. Der var en masse tøj derinde, alt for meget. Han trak en natkjole ud til mig og gav mig den.

"S-skal jeg gøre det foran dig?" Spurgte jeg usikkert.

"Ja."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...