Surrender

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2014
  • Opdateret: 22 jul. 2014
  • Status: Færdig
Året 2016 har mange ting ændret sig. Mændene har igen magten over alle kvinder eller..
Grace Hunter og Savannah Hunter, som de eneste tvillinger i byen, bukker ikke under får mændene. De har andre ting at tage sig til. Deres syge mor der ligger for dødens dør og deres alvorlig syge lillebror. Deres dage kan hurtigt gå med at skjule sig og passe deres familie. Men hvad sker der hvis de to 17 årige bliver opdaget og nok aldrig vender hjem igen?

168Likes
222Kommentarer
40067Visninger
AA

18. 17

Kapitel 17 - Surrender

Savannah's POV.

Jeg steg ud af badet, et dejligt bad. Jeg havde kun hørt svag mumlen inde fra værelset af, fordi vandet var så højt. Jeg var også rimelig ligeglad om hvad de snakkede om, medmindre det handlede om mig.

Jeg svang håndklædet omkring min krop og ledte efter posen med tøj. Urgh, hvor havde jeg lagt den. Jeg kiggede rundt i hele badeværelset, indtil jeg fandt den bag toilettet. Mystisk.

Jeg fik hurtigt tøjet på og gik ind til de andre. De stoppede straks med at snakke, da jeg kom ud, så jeg kiggede underligt på dem og satte mig stille ned i sengen.

"I behøves altså ikke stoppe med at snakke, bare fordi jeg kom ind." Sagde jeg og lagde mig ned i sengen. Jeg var virkeligt træt i benene og hele min krop skreg af smerte. Jeg var virkelig træt.

"Det var alligevel ikke så vigtigt. Er du ikke sulten?" Spurgte Josh. Jeg nikkede, og de forsvandt begge ud i køkkenet.

 

Grace's POV.

Jeg vågnede op med ikke så mange smerter. Jeg havde stadig ondt, men denne gang var lidelsen næsten væk. Jeg vidste godt selv hvad der skulle ske snart.. Jeg håbede mere på at Savannah var over lande og bjerge.

Jeg satte mine ben over sengekanten og tog fat den. Jeg trak mig op at stå, uden besvær. Jeg traskede stille hen til døren og åbnede den på klem, der var lys ude på gangen og jeg kunne høre stemmer.

"Har du snakket med Andy og Josh om det?" Spurgte Zayn's genkendelige stemme. Jeg stak hovedet ud af døren og kiggede ned af gangen. Ikke en skygge var her.

"Ja, de har hende." Sagde Louis. Jeg gispede højt. Dumt gjort!

"Hvad var det?" Spurgte Zayn. Jeg lukkede døren ind til mit værelse og halvløb ind på Savannah's. Jeg skreg, da jeg så en skygge over mig.

"Hvad laver du her?" Spurgte Harry.

"Ehm.. Ikke noget," sagde jeg panisk og skulle lige til at gå ud igen, da han tog fat i min arm.

"Jeg ved du lyver, Grace. Sig sandheden." Snappede han og stirrede mig ned i øjnene. Jeg skulle lige til at sige noget, da døren åbnede bag mig.

"Harry? Hvad laver du?.. Og hvad laver du herinde?" Spurgte Zayn og kiggede ned på mig.

"Jeg troede det var toilettet." Løj jeg.

"Løgner."

 

Savannah's POV.

Jeg havde på fornemmelsen Josh og Andy havde planlagt noget, men hvad? Jeg kunne ikke bare sådan spørge, fordi jeg vidste de ville lyve for mig. Urgh, jeg burde aldrig havde gået med dem.

"Hey sover du?" Hviskede Josh i mit øre. Jeg brummede og åbnede mine øjne. Han sad på sengekanten med et falsk smil på læberne. Der var helt sikkert noget galt..

"Er du sulten?" Spurgte han.

"Hvad er klokken?" Spurgte jeg.

"10 om morgenen. Jeg spurgte dig om noget," sagde han og lagde sin hånd på mit lår. Jeg overvejede at flytte den, men jeg gjorde det ikke. Jeg var vant til det.

"Jeg er sulten, tak." Sagde jeg og han smilte.

Han tog min hånd og fulgte mig ud i køkkenet, hvor Andy allerede sad med en tallerken foran sig. Jeg satte mig ned over for dem begge og begyndte at spise.

"Louis har fundet dig og er på vej." Sagde Josh pludselig. Jeg spyttede min mad ud igen og tårene var allerede igen nede af mine kinder. Nej, det kunne ikke passe!

"H-hvad? Hvordan? Hvad har i sagt! Jeg troede i var imod dette!" Råbte jeg og sprang op fra stolen. Andy skulle lige til at trække mig ned og sidde igen, men jeg bakkede tilbage.

"I skal ikke røre mig." Snappede jeg skrækslagen og bakkede hen til døren.

"Kom tilbage til bordet, nu." Sagde Andy der rejste sig op. Jeg løb ud af køkkendøren og hen til døren til min frihed, som jeg rev op. Jeg skreg og blev skubbet tilbage ind på værelset, da Louis stod foran mig.

"Jeg er her Josh og Andy! Sikke en fin overraskelse i har til mig," grinte han lumsk. Han trådte indenfor og smækkede døren bag sig, med blikket på mig. Jeg rystede voldsomt.

"Louis, undskyld. Undskyld undskyld! Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, jeg-" Louis satte en hånd over min mund og skubbede mig ned i sengen. Jeg tog mine ben op til mig og græd ned i dem, mens han stod foran mig.

"Spar mig for dig pis." Snappede han og pegede ned på mig. Han tog fat i mit håndled og hev mig med ud i køkkenet. Josh og Andy sad derude, stadig igang med at spise, som om intet var sket og de ikke lige havde prøvet at få mig ned at sidde igen.

"Jeg hader jer så meget!" Råbte jeg og skulle lige til at springe på dem, da Louis tog sin arm om mig. Jeg prøvede at trampe Louis over fødderne, slå ham og meget mere, men intet virkede. Han var som en sten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...