Crazy - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Færdig
Er i klar til en historie, hvor den unge livstrætte Anastacia flytter til en lille by, i hendes forældres mening om at det vil være en frisk start. Og selv om det ser håbløst ud for hende i starten, så ender det alligevel med at blive en fortælling om det år, hvor hun møder en helt ny side af den verden hun ellers troede hun kendte, og lidt efter lidt bliver indblandet i et kæmpe kaos af teenage nervevrag, fester hun aldrig i sine drømme havde troet eksisterede, samt indtræder i problemer, som hun fortryder lige fra starten, mens at menneske idealer, intriger, forskruede hjerner og sindssyg kærlighed kommer til at skabe sig en stor plads i hendes liv... Specielt da hun Møder Niall Horan.

Historien læses på eget ansvar, da stødende sprogbrug og scener kan forekomme*

170Likes
800Kommentarer
313612Visninger
AA

24. Speculation

"You're my river running wild,

running deep, running high"

Lykke Li - Follow Rivers

 

Jeg havde travlt med at komme i skole dagen efter. Jeg brændte efter at møde Marie og Harry og spørge ind til det hele. Mit hoved havde kørt rundt hele natten omkring gårdagens hændelser hjemme hos Niall. Jeg havde nærmest ikke lukket et øje hele natten og alligevel følte jeg mig ikke spor træt. Jeg higede efter at få svar på mine millioner af spørgsmål.

Desværre skulle Marie møde sent og derfor mødte jeg hende ikke ved hovedindgangen, men blev i stedet mødt af en sms, der informerede mig om, hvor rart det var for hende at sove længe på en onsdag. Jeg forbandede sene skoledage.

Jeg havde billedkunst de to første timer og jeg prøvede at komme ud med den store frustration, som boblede inden i mig. Jeg fik faktisk skubbet mit fokus fuldt over på malingen og penslen og syntes selv, at jeg fik fremdannet noget ordentligt. Men så igen, så lignede det store virvar af pang farver, bare en gendannelse af den store forvirring, der foregik inde i mit hoved. Jeg sukkede og gik tungt ud fra den anden time og fortsatte hen mod samfundsfag, da jeg midt på gangen fik øjenkontakt med ingen ringere end Liam.

Vi stoppede begge to og kiggede på hinanden. Liam sukkede og gav mig et akavet vink, inden han drejede ind i klassen til næste time. Jeg gik med raske skridt efter ham og så, at han havde sat sig i midten af lokalet. Derfor tog jeg chancen og satte mig på den ledige plads ved siden af ham. Han kiggede lige på mig i kanten af øjenkrogen, hvilket han afslørede ved hurtigt at dreje hovedet og kigge kort på mig, for så at kigge ligefrem igen.

”Hej.” Sagde jeg hurtigt. Han vendte hovedet og smilede skævt.

”Har du været syg?” Spurgte jeg forsigtigt. Jeg brændte efter, at starte en samtale med ham. Selv om hans og specielt Louis’ opførsel omkring min såkaldte ”vennekreds” havde været uretfærdig og tarvelig, så savnede jeg dem stadig. Liam nikkede kort, som svar på mit spørgsmål.

”Det er Louis også. Han kom ikke på arbejde i går. Ved du, hvad han fejler?” Spurgte jeg og kiggede håbefuldt på ham. Han trak på skuldrene.

”Tror du, det er det samme som dig?” Spurgte jeg, men så, hvordan han trak vejret dybt ind, for at indikere, at jeg snart var ved at krydse grænsen. Jeg satte mig tavst tilbage på min plads og kiggede så op mod tavlen, hvor min lærer havde stilt sig. Jeg trak mine ting frem og så frem til en times lang, tavs og kedelig samfundsfagstime.

Jeg åndede nærmest lykkeligt ud, da jeg endelig kunne bevæge mig til frokost. Som en endnu større lykke, fandt mine øjne straks Marie og Harry henne ved et bord i venstre side af cafeteriaet. Jeg fik øjenkontakt med Marie, så hun vinkede tilbage og Harry vendte sig om og smilede til mig.

”Hey Babydoll!” Sagde han, da jeg gik over og satte mig ned ved siden af Marie.

”Ny trøje?” Spurgte jeg og kiggede på Maries røde top. Hun nikkede.

”Harry kan ikke lide den.” Sagde hun og kiggede skulende på Harry.

”Jeg havde købt den, hvis den var i sort.” Sagde han, så Marie vendte øjne af ham.

”Hvad med at prøve andre farver?” Spurgte jeg. Han fnyste hurtigt og viftede afvisende med hånden.

”Sort er min glade farve.” Marie og jeg kiggede på hinanden og rystede opgivende på hovederne.

”I sukker, fordi jeg er anderledes. Jeg sukker, fordi i er lige så ens, som alle andre.” Sagde Harry og tog en skefuld af sin yoghurt. Marie fnyste.

”Det er os, der er de gode her. Du er lige så mainstream som alle andre.” Sagde hun, så det var Harrys tur til at kigge opgivende på hende og til sidst sende hende fingeren.

”De underligste mennesker, er de bedste mennesker.” Sagde han og kiggede koncentreret ned på sin yoghurt. Marie rystede på hovedet af ham, mens jeg tog mig træt til hovedet.

Lang dag?” Spurgte Marie.

”Lang nat.” Sagde jeg, men fik så straks et forbavset blik fra Marie og et sleskt et fra Harry.

”Uhh, fortæl gerne i detaljer.” Sagde han. Jeg himlede med øjnene.

”Ikke på den måde! Jeg har ikke sovet, fordi jeg har haft meget at tænke på.” Sagde jeg og tog min frokost op fra min taske. Jeg orkede ikke cafeteriamad her for tiden. Det var lidt for fedtindholdigt og dårligt tilberedt. Ikke godt for kroppen. Og specielt ikke din!

”Hvad har du tænkt på?” Spurgte Marie og kiggede bekymret på mig. Jeg sukkede lidt. På en måde, ville jeg virkelig gerne have svar på mine spørgsmål og så igen, så var jeg også nervøs for svarene. Jeg bed mig lidt usikkert i læben, men sukkede så tungt.

”Vidste i Niall havde en søster?” Jeg nåede kun lige at stille mit spørgsmål, inden Harry med munden fuld af yoghurt, spyttede det hele ud over Marie og mig.

”Har du været hjemme hos Niall?” Spurgte han, så jeg kiggede op på ham, og så at han kiggede tænkende på mig.

”Måske…” Sagde jeg lavt, hvilket bare fik et kæmpe chokeret gisp frem fra Maries side af.

”Hvorfor har du ikke fortalt mig, at du er sammen med Niall?!” Harry kiggede straks med store øjne på mig.

”Er i sammen?” Spurgte han lige så chokeret.

”Nej!”

”Altså sammen sammen?” Spurgte Marie, så jeg straks sukkede.

”Nej, vi er ikke sammen. Vi er bare sammen.” Sagde jeg. Marie kiggede med store øjne på mig.

”Det er da også sammen!”

”Så i er sammen?!” Udbrød Harry hurtigt. Jeg viftede med armene.

”For fuck sake, nej vi er ikke! Jeg tror, vi har vidt forskellige opfattelser af, hvad ”sammen” er. Og vi har kun ses en’ gang!” Forsvarede jeg, men modtog så nogle mistroende blikke fra dem begge to.

”Lige meget… Men hvad med det? Hvad får dig til at stille det spørgsmål?” Spurgte Marie hurtigt.

”Jeg var hjemme hos ham i går…”

”Så i var sammen i går?!” Udbrød Harry hurtigt, så Marie straks vrissede af ham og jeg kunne fortsætte:

”Jeg var hjemme hos ham og efter vi havde spist, ringede det på døren og ind kom den her kvinde med den her lille pige… Og jeg troede at Niall boede alene, men det var så åbenbart hans lillesøster.” Spørgsmål havde kørt rundt i hovedet på mig lige siden i går, hvor jeg havde mødt Nialls såkaldte lillesøster. Marie sukkede, men smilede så og sagde:

”Lilly er harmløs. Hun er vel omkring de fire år, jeg kan ikke helt huske det. Hun er gudeskøn, og verdens allerskønneste perle.” Sagde hun, så lettelsen ramte mig. Jeg sukkede lettet ud.

”Bor hun sammen med ham?” Spurgte jeg. Marie fnyste lidt.

”Der er et eller andet med deres forældre, og noget med at faren ikke har tid, og moren ikke kan passe hende. Hun har vist boet hos Niall siden hun var tre?” Jeg kiggede endnu mere forvirret på hende.

”Kan hun så godt bo hos ham?” Spurgte jeg forvirret.

”Nialls far er forretningsmand og du er heldig, hvis du møder ham, for han er muligvis verdens travleste mand. Nialls mor har nogle af os mødt en gang i mellem, men hun arbejder i udlandet og det er ikke et job for en lille pige. De er skilt.”

”Så Niall tager sig af hende.” Afsluttede Marie og tog en bid af sin sandwhich, som om hun ikke helt havde opdaget, at vi var i gang med en vigtig samtale.

”Hvor forvirrende.” Sagde jeg. En masse nye spørgsmål omkring Lilly og Niall, samt hans forældre og bare hele ham, dannede sig straks i mit hoved, så jeg tog mig ømt til det.

”Lad vær med at tænk over det. Der er mange, der bor sammen med deres søskende som værger.” Sagde Harry og krøllede sit affald sammen. Jeg trak på skuldrene.

”Nå ses, tabere. Nogle af os har faktisk en uddannelse de gerne vil gå op i, så jeg skrider.” Sagde Harry og rejste sig fra bordet. Marie og jeg hilste ham pænt farvel, men blev tilbage.

”Hvorfor bliver du ved med at tænke på det?” Spurgte Marie, så jeg helt blev overrasket over, at hun havde gennemskuet mig. Jeg bed mig i tungen.

”Jeg havde vel bare håbet, at han havde fortalt mig det selv?” Sagde jeg højttænkende. Marie kiggede hurtigt på mig.

”Altså vi andre har snakket om, om i er i gang med et eller andet. Det må i selvfølgelig også selv om. Jeg vil bare gerne råde dig om et par ting. Niall er ikke romance-fyren.” Jeg kiggede hurtigt på hende.

”Jeg ved godt, at han er spændende og sådan. Men tro mig, Niall er inderst ikke det bedste selskab. Det er selvfølgelig kun ud fra egen erfaring om det røvhul jeg har mødt til festerne.” Sagde hun og grinede lidt over sin sidste bemærkning, så jeg udslap en kort latter.

”Men selvfølgelig, hvis du kan få nogle bedre sider frem i ham, så ville det jo være fantastisk. Bare hav mine ord i mente, okay?” Sagde hun og kiggede bedende på mig, mens vi begyndte at rejse os fra bordet. Jeg sukkede.

”Jeg ville bare ønske, at jeg kunne finde en, der kunne elske mig ligesom Tate elsker Violet.” Fik jeg igen sagt højt fra mine indre tanker. Marie rullede med sine øjne af mig, inden hun gav mig et kys på kinden.

”Bare glem det, okay?” Spurgte hun. Jeg sendte hende et smil, inden vi gik til hver vores time. Desværre ville mine tanker ikke stoppe. Der var dage, som i går, hvor jeg følte at Niall rent faktisk følte et eller andet omkring at det mellem os var noget ud over det han havde haft med andre? Det kunne i hvert fald godt føles sådan. Og alligevel, var der dage, hvor jeg opdagede vigtige informationer, som jeg desværre fik fra andre end ham selv. Det fik mig til at tvivle igen. Hvis vi virkelig havde noget specielt, ville han så ikke have fortalt mig om sin lillesøster, i stedet for, at jeg selv skulle finde ud af det?

Jeg sukkede, men tog mig så til maven, da den rumlede hårdt. Jeg havde intet spist til frokost og havde faktisk smidt hele min madpakke ud. Far havde også lovet burgere senere, så det var nok godt, at gemme lidt appetit til der. Du kunne også trænge til at tabe et par kilo. Måske var grunden til, at Niall holdt sig tilbage, at jeg var anderledes i forhold til de andre piger i slænget. Som for eksempel Marie. Hun var jo nærmest to eller tre størrelser mindre end mig… Hvis jeg tabte mig, ville han måske holde af mig?

_______________________________________________________________________________________________

Så fik i det ventede svar! ​Hvad tror i der sker nu, og er Anastacias tanker muligvis reelle omkring hende og Nialls situation?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...