Crazy - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Færdig
Er i klar til en historie, hvor den unge livstrætte Anastacia flytter til en lille by, i hendes forældres mening om at det vil være en frisk start. Og selv om det ser håbløst ud for hende i starten, så ender det alligevel med at blive en fortælling om det år, hvor hun møder en helt ny side af den verden hun ellers troede hun kendte, og lidt efter lidt bliver indblandet i et kæmpe kaos af teenage nervevrag, fester hun aldrig i sine drømme havde troet eksisterede, samt indtræder i problemer, som hun fortryder lige fra starten, mens at menneske idealer, intriger, forskruede hjerner og sindssyg kærlighed kommer til at skabe sig en stor plads i hendes liv... Specielt da hun Møder Niall Horan.

Historien læses på eget ansvar, da stødende sprogbrug og scener kan forekomme*

170Likes
800Kommentarer
314445Visninger
AA

8. Party

"Let me tell your all a story about a mouse named Lori"

AronChupa - I'm An Albatrouz

 

Jeg blev nærmest blæst omkuld, da døren til det store hus blev åbnet for mig. Holy....

Jeg havde været en smule tøvende med hensyn til, om jeg bare skulle blive hjemme på mit værelse, med min computer, musik og tumblr, i stedet for at tage der hen. Jeg havde endda flere gange på vej der over, drejet rundt og gået væk igen. Dog havde min lille ekstroverte side taget over min store introverte side i sidste ende, og jeg havde for en gangs skyld lyttet til stemmen i mit hoved, der råbte: Gør det nu, du ved det sikkert er den eneste gang du alligevel bliver inviteret til noget! Så da jeg stod foran trappetrinet og bankede på, blev jeg blæst omkuld, da døren blev revet op og høj basdunkende musik mødte mig, sammen med Marie.​

"Anastacia!" Skreg hun og slog armene om mig og krammede mig helt tæt. Det var ikke særligt tit, at jeg blev krammet sådan, så jeg kunne nærmest ikke lade vær med at smile, da hun slap mig. Eller også så var det ikke krammet, men selve hendes udstråling jeg smilede af.

"Wow!" Sagde jeg og kiggede på hende, så hun hurtigt blinkede til mig. Jeg kunne ikke helt se, hvor den søde Marie med den lidt pjuskede fletning i grøn arbejdstrøje og forklæde var bag den pige, der stod foran mig. Jeg havde aldrig regnet med, at Marie var typen, der ville gå i små sorte lædershorts, ultra høje hæle og med en top, hvor man kunne se bunden af hendes pinke bh.

"Jeg er faktisk meget påklædt, hvis jeg selv skal sige det." Sagde hun, så jeg skød mine øjenbryn op i panden. Hun tog min hånd og trak mig med ind i det store hus. Jeg kunne ikke lade vær med, at få en klump i maven, da jeg hurtigt udforskede omgivelserne og de mange mennesker. Al den hud! Marie havde ret, hun var faktisk rimelig dækket i forhold til nogle af de andre piger. Jeg var sikker på, jeg så dele af de fleste piger, som jeg aldrig nogensinde selv, kunne drømme om at vise. Min røde trekvartærmede knælange kjole, passede bestemt ikke ind.

"Kom med ind i stuen!" Råbte Marie mig i øret for den tonedøvende musik. Jeg nikkede og fulgte med hende. Dog blev vi begge stoppet af en høj ung fyr, der stak en rød kop med en mærkelig lysegrøn væske i og bad mig drikke. Jeg kiggede tvivlende på Marie, men hun nikkede lige så ivrigt som fyren. Jeg tog langsomt koppen op til munden og lod væsken ramme mine læber. Jeg måtte straks klemme mine øjne og mund ubekvemt sammen. Marie grinede højt.

"Det hedder en vodka exotic!" Fortalte hun. Jeg lugtede lidt til den og kunne hurtigt fornemme den stærke lugt.

"Det smager nærmest kun af Vodka." Sagde jeg. Hun grinede.

"Det er fordi der er 7/8-dele vodka i, og resten er pære og æble juice. Derfor bliver den grøn." Sagde hun. Jeg kiggede frastødt på drinken, så den høje fyr tog den fra mig og rakte mig en anden kop.

"Drik det her, den er mildere." Sagde han venligt, så jeg kiggede op på ham og genkendte ham.

"Du er... Harold, ikke?" Marie og drengen grinede hurtigt.

Harry, ja." Rettede han mig, dog med et venligt smil.

"Hyggeligt at se dig igen, babydoll." Sagde han, så jeg smilede til ham, men undrede mig lidt over det såkaldte "babydoll"-navn, de alle så ud til at kalde mig.

"Kom, vi skal danse!" Sagde han, så Marie tog fat i mig og trak mig med ind i midten af stuen, hvor vi blev omringet af flere unge mennesker, der dansede og hoppede tæt sammen. Jeg kunne ikke lade vær med at lægge mærke til dem alle. Måden pigerne nærmest gnubbede sig op af drengene til takterne af musikken, som gav mig en smule hovedpine. Jeg bevægede mig hurtigt forbi, men til min store skræk, var min tur ikke slut for ubehagelige øjekast. Specielt ikke, da mit blik landede på en pige med nærmest helt hvidt afbleget hår, synlige tatoveringer, iført en kort croptop og lædernederdel, der ikke dækkede det den burde, blev skubbet op af den nærmeste væg af en høj, piercet fyr, der til min endnu store skræk, mente hun havde for meget tøj på, så han straks hev hendes trøje af. Jeg spurtede nærmest ud i køkkenet.

De var jo sindssyge!

Jeg tog en tår af den kop jeg havde fået af Harry, og igen måtte jeg vride mit ansigt i væmmelse, da det smagte lige så meget af vodka eller en anden udefinerbar blandingsvæske med en alkoholprocent på over 50. Jeg savnede lidt en ganske almindelig juicebrik, for at være ærlig.

En høj dreng kom frem i køkkenet og til min store chokering puffede han hårdt til mig, for at jeg kunne lade ham komme til køleskabet, hvor han kunne hive en halvtom flaske vodka ud. Hvad var der med de her mennesker og vodka?

"Undskyld?" Spurgte jeg fornærmet. Han kiggede bare tomt på mig og jeg genkendte hurtigt de mørke blå dybtborende øjne. Ham...

"Hvad laver du her?" Spurgte han og hældte den bitre vodka op i sin røde kop. En ubekvemt følelse opstod i mig. Hans øjne kiggede dømmende op og ned af mig, så jeg hurtigt lagde mine arme beskyttende ind foran mig.

"Jeg blev inviteret af Marie." Sagde jeg og kiggede genert ned i jorden og prøvede at undgå hans hårde blik. Han grinede lidt, og selv der, kunne jeg mærke, hvor ubekvemt det føltes, fordi han ikke grinede, nærmest håndende.

"Marie har altid haft en tendens til at trække udskud med ind ad døren." Jeg kunne ikke lade vær med at måbe stort over hans lede kommentar. Dog blev jeg hurtigt skubbet til igen af nogle bag mig, inden en høj råben hørtes.

"Hej Babydoll!" Jeg kan se, at du har mødt "the man"." Sagde Harry. Jeg kiggede på fyren foran mig og kunne se han rullede med øjnene.

"Hvorfor kalder du hende babydoll?" Spurgte han og kiggede på Harry. Jeg kiggede hurtigt op på ham.

"Se dog på hende." Sagde han og pegede på mig, så jeg følte mig helt lille under deres blikke. Den lyshårede fyr kiggede på mig på en måde jeg absolut ikke brød mig om. Som om jeg var et eller andet han overvejede at dræbe. Et bytte af en slags...

"Det gør jeg." Sagde han. Jeg sank en klump, inden Harry brød ud i latter.

"Det minder mig om noget..." Sagde han og tog min hånd og hev mig ind i midten af stuen, hvor han piftede højt, så Zayn, sammen med den lyshårede pige fra i går skruede ned for musikken.

"Hey, alle sammen!" Råbte Harry, så alle huede.

"Som i alle nok ved, så har vi en nytilkommen hos os i aften." Sagde han og hev min arm højt op i vejret. Nogle piftede.

"Som i ved, er det en tradition, at alle nye skal igennem "the sexappeal factor"!" Sagde han, så jeg hurtigt kiggede op på Harry.

"The sexappeal factor?" Spurgte jeg uforstående. Det lød ikke som noget, jeg skulle finde positivt. Harry blinkede hurtigt med det ene øje. Jeg nåede lige at kigge skræmt rundt, inden flere løb hen og straks flåede og hev i mit tøj.

"Nej, stop! Hvad er det i gør? Stop det!" Bad jeg, da jeg hørte, hvordan flere af delene af min røde kjole blev revet over.

"STOP!" Skreg jeg, da hele min kjole blev revet af mig, indtil jeg stod halvnøgen tilbage. Jeg kiggede over mod døren ud og satte i løb, men så kom den lyshårede pige mig i forkøbet. Leah, syntes jeg vidst, at have fået at vide hun hed.

"Ikke så hurtigt, babydoll." Sagde hun og spærrede døren for mig. Marie gik hurtigt beskyttende ind foran mig.

"Hold nu op, det er ikke sjovt, Harry!" Sagde hun, så Harry kiggede på forsamlingen.

"Fint, alt i alt, er det jo lige meget, hvad vi synes... Så hvad siger i, skal vi ikke have Horan her ind?" Råbte han, så alle skreg højt, mens jeg kiggede skræmt på Marie. Hun skulle til at træde frem, da den lyshårede fyr, kaldet "Horan" kom ind i stuen fra køkkenet af, stadig med sin drink i hånden. Marie trådte hurtigt ind foran mig, men blev så hevet tilbage af Leah, som rystede bestemt på hovedet af hende, imens Zayn tog min hånd og hev mig ind i midten af stuen igen. Jeg lagde straks mine arme beskyttende om mig selv, mens min krop rystede af angst og rædsel, rent ud sagt.

"Hun er all yours, buddy." Sagde Leah smilende, så den lyshårede dreng gik hen mod mig, og begyndte at gå rundt om mig. Jeg følte mig lille under hans kolde blik. Han gik helt tæt på bag ved mig, inden han rørte min bare hud på min arm. Et lavt gisp undslap mine læber, så han fnyste hånligt tæt på mit øre.

”Okay, Pal, giv os din endelig bedømmelse.” Sagde Zayn, som havde stilt sig sammen med Leah igen. Uden videre, trådte Horan helt tæt på mig, så jeg straks blev mødt af den stærke duft af mandeparfume. Jeg kiggede ind i hans øjne, mens han med et koldt blik kiggede ind i mine og derefter lagde hånden op foran min hals, hvor han blidt strejfede mig i nakken og fjernede mit hår, så det sendte kolde gys ned gennem min krop. De andre kiggede spændt på, at han kom op til fronten af mig igen og så trådte et skridt tilbage.

”Nå, Niall… Hun er rimelig lækker, hva?” Klukkede Zayn og kiggede på denne såkaldte Niall, som kiggede på mig. Jeg bed mig i kinden, mens jeg så hvordan han trak lidt i mundvigen og en sidste gang gav mig elevator blikket, inden han sagde:

”Nej." Et kæmpe gisp og uhh'en brød ud i hele rummet, hvorefter han gik forbi mig og puffede hårdt ind i min skulder. Jeg kunne ikke holde til mere, så selv om det var forkert af mig, vendte jeg mig hurtigt om og rev fat i hans arm.

"Hvad fuck er dit problem?!" Vrissede jeg vredt, for så at vende mig mod dem alle sammen.

"​Hvad fuck er jeres problem? Er i komplet sindssyge?" Råbte jeg mod dem alle, så flere af dem sendte mig grinende blikke. ​​

"Hvis du ikke kan klare mosten, måtte du jo være blevet hjemme." Sagde Niall og rev sin arm til sig. Jeg kiggede rasende om på ham.

"Hvad fanden er du for en?" Spurgte jeg. Han grinede lidt og gik så tæt på mig igen. ​​​​​

”Hvad du ikke forstår er, at jeg lader som om jeg er ligeglad, men dybt nede… altså virkelig dybt nede…” Han rykkede sig ned mod mig, så jeg mærkede hans kolde ånde mod mit øre, inden han hviskede:

”Så er jeg dybt ligeglad.” Jeg kiggede skælvende på ham, inden Marie løb over til mig med en lang trøje. Hun lagde den hurtigt om mig, inden hun hev mig væk fra dem alle sammen, og jeg brød sammen.

"Vi er de børn dine forældre advarede dig i mod." Advarede hun, mens jeg græd mine øjne sviende og røde.

_______________________________________________________________________________________________

Tusind tak for at i får favoritterne og liksene til at stige så gevaldigt, det er virkelig helt nyt for mig, at det sker så hurtigt!! Tusind gange tak.

Hvad siger i? Er det et godt indblik i har fået i den såkaldte gruppe har indviet Anastacia i? ​

Anastacias outfit ligger i en kommentar!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...