Crazy - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Færdig
Er i klar til en historie, hvor den unge livstrætte Anastacia flytter til en lille by, i hendes forældres mening om at det vil være en frisk start. Og selv om det ser håbløst ud for hende i starten, så ender det alligevel med at blive en fortælling om det år, hvor hun møder en helt ny side af den verden hun ellers troede hun kendte, og lidt efter lidt bliver indblandet i et kæmpe kaos af teenage nervevrag, fester hun aldrig i sine drømme havde troet eksisterede, samt indtræder i problemer, som hun fortryder lige fra starten, mens at menneske idealer, intriger, forskruede hjerner og sindssyg kærlighed kommer til at skabe sig en stor plads i hendes liv... Specielt da hun Møder Niall Horan.

Historien læses på eget ansvar, da stødende sprogbrug og scener kan forekomme*

170Likes
800Kommentarer
313702Visninger
AA

12. Midnight traces

"And this is how it starts.."

The 1975 - Sex

 

Jeg havde truffet den absolut værste beslutning muligvis i hele mit liv. Noget inden i mig sagde bare, de ikke skulle have lov til at få mig ned med nakken. Jeg var ikke en skrøbelig lille mus, som i sidste ende ville løbe grædende hjem til mor. Det var jeg ikke! Så selv om jeg nok burde have ladet vær, så havde jeg gjort lidt ekstra ud af mig selv og endda prøvet at få mig selv til at ligne "dem" lidt mere og mødt op ved det samme dørtrin jeg blev genet væk fra aftenen forinden.

Jeg rettede på mit tøj og prøvede at tage mig sammen, inden jeg trådte ind. (Outfit findes i kommentar) Jeg havde skrevet med Marie i løbet af dagen, hvilket også var en stor grund til at jeg var her igen. Jeg havde nærmest kun skrevet til hende, for at finde ud af, hvordan hun havde det efter aftenen i går. Gennem det kom vi til, at selvom festen havde været et monsterhit i går (for de andre i hvert fald) så var andendags festen altid bedst. Det var dog noget jeg selv ville opleve, før jeg troede på det. Mit førstehåndsindtryk var ikke specielt godt, indtil videre.

Folk stirrede på mig, da jeg gik ind. Nogle vinkede forsigtigt, mens andre begyndte at hviske til hinanden og det var sikkert ikke positivt. Jeg lagde mine arme beskyttende om mig selv, da jeg gik igennem gangen og ud til det åbne køkken/stue-rum. Der var linet kopper op og jeg kunne mærke, at der skulle noget alkohol indenbords, hvis jeg ikke skulle løbe grædende væk, hvert minut det skulle være. Alkoholen var heldigvis ikke så slem i dag, så det brændte ikke hele mit svælg op som det plejede. Måske fordi alt det stærke var blevet taget i går?

"Jaaa! Babydoll!" Hørte jeg hurtigt, så jeg kiggede til siden og så Marie. Hun så stadig ikke alt for godt ud.

"Hey Marie." Sagde jeg og tog i mod den korte omfavnelse hun gav mig.

"Hvorfor er folk så stille? Trætte efter i går?" Spurgte jeg hende og hentydede til, at alle sad inde i sofaerne i stuen og nærmest bare sad og hang, mens musikken lød underligt lavt i baggrunden.

"Drengene er ude for at skaffe varer." Fortalte Marie og satte sig op på køkkendisken og tog en af de røde kopper og hældte en underlig form for væske op fra en lille flaske hun havde i sin shortslomme.

"Er det en god ide det der?" Spurgte jeg hurtigt og kiggede skævende på flasken. Hun kom med et lille grin.

"Bare rolig. Jeg holder Sober-stilen i dag." Sagde hun og tog en tår af koppen, men jeg kiggede stadig lidt uoverbevist på hende.

"Det er grøn saftevand." Sagde hun og rakte koppen til mig, så jeg kunne dufte. Jep, pære/æble saftevand. Jeg sendte hende et sikkert smil og lænede mig så op ad køkkendisken og tog en tår af min drink. Døren blev åbnet op kort efter og et par høje jublen lød ude fra gangen. Ind kom Harry, i en sort T-shirt med noget skeletmønster på, samt hans normale hullede sorte bukser. Hans tatoverede arme var synlige og jeg tænkte straks over hvad betydningen af alle hans tatoveringer mon betød?. Med mindre han altså ikke gik op i sådan noget? Det gjorde ingen af dem, måske? Efter ham kom en eller anden høj fyr, som jeg kun mindedes at have set et par gange, men som ingen rigtigt havde introduceret mig for. Han havde vel ikke rigtig nogen betydning, ikke lige så meget som den sidste fyr, der kom efter Harry og ham.

Min mave snog sig sammen, da mine øjne fik øje på det lyse hår, de brede skuldre, der var dækket af en sort tanktop med en sort hættetrøje og en denim jakke, samt et par stramme sorte jeans, over et par hullede vans og de blå øjne. Heldigvis ænsede han mig ikke et eneste blik. Han, Harry og den anden fyr gik ind i stuen og stillede sig ved det lille træ-sofabord foran sofaerne. Niall stillede sig med ryggen til, så jeg kun kunne se, at Harry stillede en pose med alkohol på bordet og han selv smed en hvid plasticpose på bordet. Jeg kunne dog ikke se dens indhold. En ung pige rodede straks i posen og et vrissende støn kom fra hende.

"Der er jo kun halvdelen af hvad vi bestilte!" Sagde hun irriteret.

"Der var ikke andet." Sagde den høje fyr mellem Niall og Harry. Pigen vrissede hurtigt:

"Så giv mig min andel tilbage!" Hun rakte sin hånd ud mod Niall. Han trådte et skridt tilbage.

"Vi har brugt dem alle." Pigen kiggede måbende på ham.

"Hvad fuck? I fik 300!"

"Og?" Spurgte Niall koldt. Allerede nu var jeg irriteret over hans arrogante attitude.

"Giv mig mine penge!"

"Jeg har dem ikke!" Sagde han hurtigt tilbage. Hun kiggede rasende på ham.

"Jeg vil kraftedme have mine varer. Mine penge skal ikke støtte jeres lort!" Sagde hun og lagde vredt sine arme over kors.

"Så kan du bare købe dit slik selv!" Vrissede Niall hårdt tilbage og vendte om på hælen og trådte hurtigt over mod Marie og mig i køkkenet. Marie fik øjenkontakt med ham, da han gik over og nærmest flåede køleskabsdøren op.

"Køl ned, tiger!" Sagde hun med et grinende toneleje. Dog så det ikke ud til, at falde Niall i godt humør. Han sendte hende langefingeren, inden han hev en flaske alkohol ud og nærmest stormede ud i gangen og oven på til første salen.

"Hvor er Leah?" Spurgte den utilfredse pige fra før og kiggede på drengene. Harry pegede bare hurtigt op i luften, så jeg i smug også kiggede op.

"Niall vrisser sikkert af hos hende." Sagde Marie hurtigt og hoppede ned fra køkkendisken og tog min hånd og gik ind til de andre. Jeg kunne dog ikke lade vær med at kigge ud i gangen og tænke: Var Niall mon tit sammen med piger, og var han typen, der bare holdt sig til en, eller flere? Dog slog jeg hurtigt tankerne væk, da jeg blev hevet ned i en af sofaerne sammen med Marie og alle straks gik i gang med en samtale.


 

Festen var godt i gang, og folk var gået ombord i vodkaflaskerne. Musikken var blevet skruet op og folk dansede og sang med. Jeg sad sammen med Marie, som havde en cigaret i munden og grinede stort, da en dreng hviskede hende noget i øret. Jeg sad bare og betragtede alle omkring mig. Dog blev der hurtigt rykket i sofaen, da drengen Marie sad og snakkede med, hev hende op, for at de kunne danse til en eller anden speciel sang. Eller det de nu kaldte for dans? Marie gnubbede sig i hvert fald op ad ham, mens han rørte hendes bare mave. Efterhånden fik han hende også vendt om, så han kunne banke sine læber mod hendes, så de straks begyndte at kysse vildt. Jeg kunne ikke lade vær med at væmmes. Om det var Maries ulækre vaner, eller det at udluftningen her inde var så dårlig efter folk havde røget omkring 1000 cigaretter, så der nu lå en tung tåge over os alle, kunne jeg ikke finde ud af, men jeg trængt virkelig til noget frisk luft. Jeg valgte at rejse mig og gå ud.

Jeg indåndede straks den friske luft og håbede for guds skyld, at den passive rygning ikke var nok til at forkorte ti år fra af mit liv. Jeg kunne mærke varmen fra dagens høje temperaturer stadig hang i aftenluften. Det var faktisk rart. Mens jeg nød luften, hørtes dog et højt brag af en flaske, der smadrede, så jeg straks kiggede mod lydens retning. Længere nede af vejen, så jeg en høj, gangbesværet fyr med en flaske i hånden, selv om en allerede lå smadret bag ham. Han kiggede hurtigt bag ud, inden han løb over vejen og gennem en mørk passage.

"Niall?" Sagde jeg og kiggede bagud, inden jeg tog en alt for hurtigt beslutning og løb efter.

Mit hjerte bankede vildt, da jeg nåede den mørke passage, som Niall var løbet ind ad. Jeg kiggede nøje ind, men tog så en dyb indånding, inden jeg gik ind. Passagen førte til et højt rækværk, som Niall var klatret over. Hvordan skulle jeg nogensinde komme op og bare nå toppen med mine sølle 1.65 meter? Jeg kiggede rundt i mørket, inden jeg så et hul i den ene side og så prøvede at klatre op ved at placerer min fod der. Desværre fik jeg overvurderet mine parkourevner, for da jeg kom op til toppen, fik jeg overbalance og faldt ned af rækværket og landede hårdt på min numse.

"For fuck sake!" Bandede jeg højt og tog mig til lænden, så en hæs stemme råbte:

"Hvem der?!" Jeg stivnede i hele kroppen og trådte straks et skridt tilbage, men ramte desværre rækværket med et højt dunk.

"Jeg har hørt dig, Leah!" Vrissede han, så jeg trådte lidt frem.

"Hvorfor er det, at jeg altid skal sige tingene flere gange til dig..." Men så stoppede han brat, da jeg kom frem fra mørket og hans øjne mødte mig. Jeg kløede mig ængsteligt på albuen, inden han kom med et tungt grin og tog en stor slurk af flasken i sin hånd og vendte ryggen til mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre eller sige. Hvis ikke at jeg skulle sige eller gøre noget overhovedet? Måske fordi jeg ikke engang vidste, hvorfor jeg var løbet efter ham. Jeg tog mig opgivende til hovedet, og besluttede mig for at gå tilbage igen. Det her var alligevel alt for dumt.

"Hvis du gerne vil falde ned og brække halebenet, foreslår jeg, at du dropper rækværket." Sagde han hurtigt bag mig.

"Hvordan kommer jeg så hjem?" Spurgte jeg.

"Det ved jeg da ikke? Det burde du da selv vide, før du går nogle steder hen." Sagde han igen. Jeg bed mig i læben, inden jeg kiggede lidt frem og tilbage mellem Niall og rækværket. Jeg endte med at gå over mod ham igen.

"Hvorfor fulgte du efter mig?" Spurgte han.

"Det gjorde jeg ikke." Sagde jeg hurtigt. Et hæst grin kom fra ham.

"Jeg gik et sted hen og lidt efter kom du også samme sted hen som mig... Hvad vil du kalde det?" Spurgte han og tog endnu en tår af flasken.

"Et tilfælde." Sagde jeg. Han rystede på hovedet.

"Nope. Du fulgte efter." Han rejste sig op og vendte sig om mod mig. Jeg holdt vejret.

"Har din mor ikke lært dig, at man ikke følger efter andre uden tilladelse?" Spurgte han udfordrende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, men jeg var også bange for, at kigge ham i øjnene. Jeg valgte den nemme løsning og kiggede ned i jorden.

"Noget bestemt du vil mig, siden du lod dig selv dumpe ned fra et rækværk for at komme ind til mit gemmested?" Spurgte han endeligt.

"Dit gemmested?" Spurgte jeg hurtigt. Han sukkede tungt.

"At besvare et spørgsmål med et nyt spørgsmål er ikke måden at føre samtale på, blondie." Sagde han spydigt.

"Hold op med at kald mig det!" Sagde jeg hurtigt. Han kiggede på mig.

"Skal jeg kalde dig babydoll ligesom alle de andre i stedet?" Spurgte han og kiggede skævt på mig. Jeg kiggede forsigtigt op på ham og rystede på hovedet.

"Tænkte det nok." Sagde han og vendte ryggen til mig igen med en vraltende bevægelse.

"Du er fuld." Konstaterede jeg. Han grinede lidt og vendte sig hurtigt om mod mig igen.

"Jeg er ikke fuld. Jeg er Niall." Sagde han og grinede lidt bagefter over hans egen latterligt dårlige joke. Jeg rullede med øjnene.

"Som om det skulle være bedre?" Spurgte jeg. Han kiggede hurtigt på mig, inden han rakte flasken over mod mig.  

"Nej tak." Sagde jeg hurtigt.

"Fint. Jeg ville sikkert også blive dømt for at have givet en mindreårige alkohol." Sagde han og tog en kæmpe tår.

"Men så igen, de vil alligevel dømme mig for et eller andet i sidste ende. Så hvem giver en fuck?" Sagde han og tog den sidste tår af flasken, inden han så smed den fra sig. Jeg kiggede chokeret på ham.

"Du er virkelig noget for dig selv." Sagde jeg forbløffet. Han trak på skuldrene.

"Der er fordi normale mennesker skræmmer mig." Jeg kiggede hurtigt på ham og kunne ikke lade vær med at tænke lidt over, hvor jeg havde hørt den sætning før. Lige indtil han trådte tættere hen til mig, så mit hjerte straks sprang et slag over.

"Skræmmer jeg dig?" Spurgte han og kiggede ned på mig. Jeg kiggede op, så vores øjne mødtes og min mave slog knuder.

"Nej da."

"Så må du være sindssyg." Sagde han.

"Nej. Min virkelighed er bare anderledes end din." Sagde jeg hurtigt, så han kiggede underligt på mig.

"Tro mig, hvis du kunne se ind i min virkelighed, ville du være traumatiseret." Sagde han. Jeg kiggede forsigtigt op i øjnene på ham igen og kunne mærke, hvordan mit hjerte slog hurtigere og hurtigere.

"Jeg tvivler." Sagde jeg, så han sendte mig et eller andet underligt blik, som fik en følelse frem i mig, jeg ikke helt kunne definere. Vi kiggede på hinanden og jeg kunne ikke tyde, om det var akavet, eller om der var noget mere ved det. Noget andet?

"Vi ses, babydoll." Sagde han bare og gik så lige forbi mig. Jeg trak vejret tungt ind.

"Jeg hedder Anastacia!" Råbte jeg hurtigt.

”Ved jeg godt!” Råbte han bare tilbage, så jeg vendte mig om for at kigge forvirret på ham, men han var allerede væk.

Hvad i alverden? _____________________________________________________________________________________________

Hvad tror i der sker nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...