Crazy - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Færdig
Er i klar til en historie, hvor den unge livstrætte Anastacia flytter til en lille by, i hendes forældres mening om at det vil være en frisk start. Og selv om det ser håbløst ud for hende i starten, så ender det alligevel med at blive en fortælling om det år, hvor hun møder en helt ny side af den verden hun ellers troede hun kendte, og lidt efter lidt bliver indblandet i et kæmpe kaos af teenage nervevrag, fester hun aldrig i sine drømme havde troet eksisterede, samt indtræder i problemer, som hun fortryder lige fra starten, mens at menneske idealer, intriger, forskruede hjerner og sindssyg kærlighed kommer til at skabe sig en stor plads i hendes liv... Specielt da hun Møder Niall Horan.

Historien læses på eget ansvar, da stødende sprogbrug og scener kan forekomme*

170Likes
800Kommentarer
313704Visninger
AA

34. Changing Pressure

"My broken veins say, that if my heart stops beating

We'll bleed the same way"

The 1975 - Pressure

 

#Hvad tid ville du hente mig? Jeg kiggede på min mobil, efter at have kigget på klokken for at se om det sidste kvarter af dagens sidste time, mon på nogen måde kunne gå hurtigere. Jeg havde biologi, fordi billedkunst var blevet aflyst. Det var faktisk irriterende, for vi skulle have arbejdet videre på et langvarigt projekt og jeg fungerede bedst med ikke at lade noget ligge for længe og jeg ville virkelig gerne male videre.

#Jeg er på skolen fem i. Dukkede der en besked op. Jeg smilede og kiggede på klokken igen, men kun for at sukke træt, da ingen af viserne havde rykket sig den mindste millimeter.

#Fik du snakket ud med dine forældre i går? Mine forældre og jeg havde haft en lang og heftig samtale aftenen forinden. Bagefter havde jeg ikke vidst, om hvad jeg skulle gøre, eller om jeg skulle snakke med nogen… Jeg havde endt med at ringe til ham. Det havde egentlig startet ligesom så mange andre, hvor vi havde sat os ned og var begyndt at spise aftensmad, da min mor endnu en gang kommenterede min påklædning. Jeg havde egentlig prøvet så pænt jeg kunne, at sige til hende at jeg gerne ville have, at hun så mig som nysgerrig og at jeg prøvede noget nyt. Det havde dog straks sendt hende ind i en kæmpe debat om, hvad det egentlig var jeg lavede sammen med nogle af mine venner, for sådan som jeg var nu var ikke, da vi flyttede her til. Det havde endt i et kæmpe skænderi, hvor hun igen mindede mig om, at så længe jeg var datter af Rosalinda og Richard Edwards, så gjorde jeg som de sagde. Jeg begyndte at tænke mere og mere, om jeg mon rent faktisk blev forbyttet på hospitalet den gang jeg blev født? Efter det, havde jeg brug for en eller anden at snakke med. Selv om jeg kunne have ringet til så mange andre, så endte jeg med at ringe til Niall.

#Det er mine forældre vi taler om… Skrev jeg. Dog gik der ikke mange sekunder, før Niall besvarede min besked:

#Bare husk, at der ikke er nogen i sidste ende, som skal have retten til at gøre dig til noget du ikke er. Jeg kiggede op på klokken. 10 minutter!

#Så dyb du dog er… Der gik nogle minutter, hvor jeg prøvede at koncentrere mig bare lidt om det, der blev sagt. I løbet af de minutter, bimlede en besked ind.

#I know, ved ikke, hvor jeg får det fra. Jeg rystede på hovedet af ham, men kiggede så på skærmen, da en ny besked bimlede ind kort efter.

#Og skynd dig at få fri! Jeg savner dig. Sommerfuglene blafrede rundt i maven på mig og jeg var sikker på, at de sidste to minutter af timen føltes som to døgn. Vejen ud af klassen og hen ad gangen føltes lang, samtidig med at mit hjerte bankede vildt i brystet på mig.

”Babydoll!” Blev der kaldt bag mig, så jeg stoppede og så Marie komme løbende længere nede ad gangen.

”Hey!” Hilste jeg, så hun sendte mig et kæmpe smil.

”Kører du med Harry og mig til dineren?” Spurgte hun. Vi havde aftalt, at tage ud og hygge i byen efter skole, i anledningen af, at det var den sidste dag, inden årets sidste måned gik i gang. En underlig ting at fejre, men der var alligevel så mange andre underlige ting man fejrede i forvejen?

”Øhm… faktisk skal jeg køre med en anden..” Sagde jeg hurtigt. Marie smilede stort.

”Lad mig gætte. Er han høj og blond, forsangeren i No direction, den vildeste badboy i miles omkreds og tilfældigvis ejeren af dit smeltende hjerte?” Spurgte hun hurtigt. Jeg kiggede forvirret på hende.

”Niall og jeg er ikke…”

”Ja ja, roser er Niall, violer er Niall, sukker er Niall, og Niall Niall Niall.. Vi fatter det. Hyg du dig med mester heartstealer.” Sagde hun og blinkede til mig, inden hun og løb over mod Harry, der ventede ved hoveddøren. Jeg rystede forvirret på mit hoved og gik selv ud, for at se den velkendte sorte bil holde på parkeringspladsen. Lænende op ad bilen, stod han klædt i sine sorte stramme jeans, med sin klassiske hvide t-shirt, en lyseblå hættetrøje og sorte læderjakke ud over. Vores blikke mødtes og sommerfuglene gik amok. Åh gud, altså!

”Klar til at køre, langsomme?” Spurgte han med et drillende glimt i øjet, da jeg kom over til ham. Jeg gav ham straks en knytnæve i skulderen.

”Du' så strid!” Han grinede og gik om på den anden side, så vi begge kunne sætte os ind og han kunne køre. Jeg klikkede mig fast og åbnede for min tykke vinterjakke.

”Hvordan kan du være så tæt pakket ind?” Spurgte han og kiggede forundret på min påklædning.

”Har du kigget på vejret udenfor? Der var frost i morges!” Pointerede jeg forsvarende for mit tøjvalg. Niall grinede.

”Det er plus grader nu, hvordan kan du fryse?” Spurgte han.

”Fordi jeg ikke er en varmblodet dræber varulv ligesom dig!” Sagde jeg hurtigt med et lille grin. Niall kiggede opgivende på mig.

”Seriøst?” Sagde han med et hævet og overvejende øjenbryn. Jeg trak på skuldrene.

”Det kunne da godt være?” Det fik Niall til at grine højt, så jeg heller ikke kunne lade vær med at grine. Til tider kunne bare Nialls latter løfte mit humør helt op til skyerne.

”Du er så underlig, baby.” Sagde han og lagde sin hånd oven på min og klemte den. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre, eller hvad jeg skulle reagere mest på? Det at Niall havde kaldt mig baby, som om han altid havde gjort det? Eller at hans hånd blev liggende på min? Mit hjerte bankede alt for vildt og jeg var bange for, om jeg var ved at blive syg, eller alt for glad for ham…

Vi nåede dineren, hvor nogle af de andre allerede var kommet. Jeg hilste på Harry og Marie igen, men mærkede hurtigt hvordan en klump samlede sig i min hals, da jeg så Zayn og Leah sad henne ved et bord og hviskede til hinanden, da Niall trådte indenfor efter mig. Harry kiggede bag ud.

”Please, ikke her, Niall.” Sagde han hurtigt til Niall, der var kommet op ved siden af mig. Niall åndede tungt ud, så Marie sukkede lidt.

”Han har sagt, at han gerne vil lægge det hele bag sig.” Sagde hun og kiggede bedende på Niall. Jeg kunne allerede mærke akavetheden, da Leah kiggede over på mig, så det mindede mig om, at sidst vi alle var sammen, havde Niall været tæt på at tæve Zayn synder og sammen, på grund af mig.

”Jeg er helt rolig.” Sagde Niall fattet, så det allerede lettede stemningen. Harry og Marie gik hen mod bordet og det samme skulle jeg også til, da en varm hånd hurtigt tog fat om min. Jeg kiggede ned og så Nialls hånd om min. Jeg kiggede op på ham, men han kiggede bare sammentykkende ned i jorden, så jeg straks vendte min hånd, for at klemme hans blidt i min. Han kiggede ned på mig, så jeg sendte ham et forsikrende smil og han så trak vejret tungt ind, inden vi gik hen til bordet.

”Hvad så?” Spurgte Leah hurtigt, da jeg satte mig ned ved siden af Marie og Harry, hvilket gjorde at Niall var nødsaget til at sætte sig på den anden side ved siden af Zayn. Jeg kunne sagtens fornemme hans anspændthed.

”Jeg er skrup sulten!” Jamrede Marie, så vi andre grinede af hende, da hun som den første tog et menukort. Jeg hørte hurtigt Zayn hviske til Niall.

”Er vi okay, bro?” Niall knyttede sin hånd og strammede grebet kort, inden han sagde:

”Ja… selvfølgelig, vi er cool.” Jeg kiggede overvejende på ham, men sukkede alligevel lidt lettet ud.

”Hvad skal folk have?” Spurgte Harry. Jeg var egentlig rimelig sulten, men jeg hadede virkelig ideen om burgere, pomfritter og fed snask og det at spise foran de andre.

”Jeg ved ikke helt, måske jeg bare skulle…”

”Du skal have noget.” Sagde Niall hurtigt, så jeg kiggede op på ham.

”Jeg kunne nok godt spise en nummer 97, men den virker bare så stor…” Tøvede jeg.

”Vi kan dele.” Jeg kiggede overrasket op på Niall og det samme gjorde de andre også. Marie og Harry kiggede på hinanden, inden Harry hurtigt kiggede videre i menuen. Jeg nikkede forsigtigt, inden Niall vinkede tjeneren hen til os, så vi kunne bestille.

Hele middagen var faktisk hyggelig. Alle snakkede med hinanden og jeg var meget taknemmelig for, at den akavede situation mellem Zayn og Niall efterhånden forsvandt mere og mere, så hyggen til sidst overtog det hele. Vi endte også med et få vores mad og min mave føltes allerede propmæt, da jeg så den store portion, som Niall og jeg havde fået af nachos med kylling. Jeg tog en enkelt nachos-chips, men blev allerede tørstig, så jeg tog en tår af min cola. Inderst inde hadede jeg syren fra cola. Jeg sukkede af mig selv og lænede mit hoved op af min hånd, da min mobil brummede nede fra min lomme. Jeg kiggede hurtigt under bordet, da jeg så, at Niall havde sendt mig en besked.

#Spis. Jeg så at han var dybt fanget i en samtale med Harry og Leah. Jeg lagde mobilen fra mig og tog et stykke kylling, så Niall tog sin mobil op. Kort efter bimlede en ny besked ind.

#Godt, baby. Nu drik. Jeg kiggede hurtigt på ham og så at han kiggede på mig og så sendte mig et blink med øjet. Jeg tog hurtigt min mobil op for at skrive:

#Jeg kan ikke lide cola. Niall kiggede over på mig, inden han kiggede på de andre og så byttede rundt på vores kopper med drikkelse.

”Tumpe.” Hviskede han og skubbede til mit knæ med sit eget. Jeg tog en tår af hans kolde vand med isterninger og lagde min mobil væk, inden Marie indviede mig i en samtale om hendes alt for kedelige geografi lærer, så jeg i et kort øjeblik måtte bide ned i min læbe, for ikke at grine højt ud over hele restauranten. Kort efter bimlede endnu en besked ind på min mobil og no surprice, den var fra Niall.

#Hold op med at bid dig i læben. Jeg kiggede forvirret over på ham og så at han kiggede ned i tallerkenen med kylling og nachos.

#Hvorfor? Skrev jeg hurtigt tilbage, så det var hans mobils tur til at brumme. Han kiggede hurtigt op på mig, så et skævt smil brød frem på hans læber.

#Det er distraherende. Fik jeg tilbage. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, men i stedet for at gøre det, bed jeg mig i læben igen, så et tungt suk kom fra Nialls side af.

”Hvornår er det, at det der band ville komme?” Spurgte Harry hurtigt. Marie kiggede op på ham.

”The 1975?” Spurgte hun. Jeg kløjedes med det samme i min vand.

”Kommer de snart?! Er de ikke i USA nu?” Spurgte jeg forbløffet. Marie rystede på hovedet.

”De holder en lille intimkoncert her om en kort måneds tid. Inden jul, tror jeg den lå.” Sagde hun, så jeg tog mig til hovedet.

”What? Jeg er nødt til at få nogle billetter!” Udbrød jeg.

”Kan du godt lide The 1975?” Spurgte Harry fnisende.

”Jeg ELSKER dem!” Rettede jeg, så Marie grinede højt.

”Så må vi jo få skaffet nogle billetter, og se om vi kan nå med.” Sagde hun grinende. Jeg krydsede nærmest allerede fingre for at jeg kunne komme med. Jeg elskede det band, men havde aldrig været til en koncert med dem, så det ville faktisk være en drøm, der gik i opfyldelse.

Vi snakkede alle længe om musiksmage derefter. Drengene snakkede om, at de nok til næste fest skulle optræde med et nummer eller to, eller muligvis se om de kunne blive booket på en af klubberne inde i byen. Det var vi alle enige om, kunne være fedt.

Da alle havde spist op, ville Zayn, Harry, Marie og Leah videre i byen.

”Skal i med?” Spurgte Marie, da vi gik ud og jeg hurtigt pakkede mig ind, for den bidende kulde.

”Jeg ville helst gerne hjem, hvis det er… Jeg er bagud med matematik..” Sagde jeg undskyldende. Jeg vidste også, at det ville skabe store problemer der hjemme, hvis jeg kom fuld hjem en skoleaften. Min mor ville sikkert smide mig ud.

”Niall?” Spurgte Zayn. Niall rystede på hovedet.

”Ikke i aften.” Sagde han, så jeg kiggede overrasket op på ham.

"Er i sammen eller sådan noget?" Spurgte Leah hurtigt.

"Vi er venner." Sagde jeg hurtigt, så Niall kort kiggede ned på mig.

"Ja, bare venner." Gentog han og fjernede sit blik. Leah himlede med øjnene og Marie og Harry grinede.

”Må i selv om. Hvis vi ikke ses i morgen, ses vi vel til festen?” Spurgte hun mig og hentydede til den millionte fest, der endnu en gang blev holdt denne fredag. Jeg nikkede og modtog et varmt kram fra hende, inden de gik videre.

”Jeg kører dig hjem.” Sagde Niall og nikkede over mod sin bil, der var parkeret længere oppe af vejen. Jeg nikkede taknemmeligt og fulgte med ham over til bilen og var dybt taknemmelig for, at det var en af de biler, der varmede op hurtigt. Niall begyndte at køre og musikken kørte lavt hen over anlægget. Dog endte Niall alligevel med at skrue ned.

”Den koncert der?” Spurgte han.

”Hvad med den?” Spurgte jeg.

”Hvis det er, kunne vi måske tage der hen sammen?” Spurgte han nærmest helt casual. Selv om det jo slet ikke var, fordi det var Niall vi talte om.

”Det kan vi da godt. Skal jeg også spørge de andre?” Spurgte jeg forsigtigt. Han trak på sine skuldre.

”Kunne vi godt, hvis du ikke vil der hen bare os to.” Sagde han, så jeg holdt vejret. Enten havde Niall lige halvinviteret mig ud, eller også var det bare ønsketænkning… Jeg håbede ikke at det kun var ønsketænkning.

Vejen fra byen og hjem til mig føltes alt for kort og jeg var nærmest ked af, at skulle ende mit selskab med Niall allerede. Jeg steg ud af bilen, mens Niall fulgte mig op til min dør.

”Men øhm… Tak for i dag.” Sagde han. Jeg nikkede smilende og stoppede ved døren, for at vende mig om mod ham, da jeg opdagede, at han var trådt helt tæt på mig. Han flakkede lidt med øjnene, inden han trådte væk igen og jeg så slap min indeholdte vejrtrækning ud.

”Vi ses…” Sagde han og vippede lidt frem og tilbage på fødderne, inden vi kiggede på hinanden.

”Vi ses..” Sagde jeg forsigtigt, så han smilede og en varmende følelse spredte sig i mig. Specielt, da hans øjne lod sig føre ned mod mine læber og han så trådte frem samtidig med mig. Det betød desværre, at vi stødte ind i hinanden, så vi begge fik banket vores hoveder sammen.  

”Tumpe.” Sagde han fnisende, mens jeg selv kiggede grinende op på ham.

”Skøre idiot.” Sagde jeg tilbage, så han smilede skævt.

”Jeg er ikke skør. Jeg er sindssyg.” Sagde han med et blink. Jeg rullede med øjnene.

”Vi ses, Niall.” Sagde jeg og vinkede til ham, inden jeg gik ind. Jeg skulle til at lukke døren, da han råbte:

”Hey, Ana!” Jeg vendte mig om og kiggede spørgende tilbage på ham, da han bed sig lidt usikkert i læben.

”Kan du huske da du spurgte mig, hvad min yndlingsfarve var, og jeg så sagde sort?” Råbte han. Jeg nikkede forsigtigt.

”Jeg kan bedre lide blå.” Råbte han. Jeg rynkede forvirret mine bryn.

”Hvorfor?” Et lille fnys kom fra ham, inden han sagde:

”Fordi det er dine øjnes farve.” Derefter vendte ham om og gik ned mod sin bil og forsvandt i aftens mørke, mens jeg forstod mere og mere, hvor hårdt jeg var faldet for den fyr. ______________________________________________________________________________________________

Mon der kommer til at ske noget til festen? ;) ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...