Crazy - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 okt. 2015
  • Opdateret: 20 apr. 2016
  • Status: Færdig
Er i klar til en historie, hvor den unge livstrætte Anastacia flytter til en lille by, i hendes forældres mening om at det vil være en frisk start. Og selv om det ser håbløst ud for hende i starten, så ender det alligevel med at blive en fortælling om det år, hvor hun møder en helt ny side af den verden hun ellers troede hun kendte, og lidt efter lidt bliver indblandet i et kæmpe kaos af teenage nervevrag, fester hun aldrig i sine drømme havde troet eksisterede, samt indtræder i problemer, som hun fortryder lige fra starten, mens at menneske idealer, intriger, forskruede hjerner og sindssyg kærlighed kommer til at skabe sig en stor plads i hendes liv... Specielt da hun Møder Niall Horan.

Historien læses på eget ansvar, da stødende sprogbrug og scener kan forekomme*

170Likes
800Kommentarer
313554Visninger
AA

29. Changing. Part 1

"You make my heart shake, bend and break

But I can't turn away, and it's driving me wild´"

Troye Sivan - Wild

 

Jeg fortrød lidt, at jeg ikke havde taget noget lidt tykkere tøj på, da jeg gik ned af gaden, for at mødes med slænget. Det kolde midt november vejr tog ret hårdt på min bare mave, som den korte top ikke kunne række ned til, eller som bukserne ikke kunne nå op til. Og selv om den slidte denim jakke, jeg havde fundet frem fra skabet virkede som et godt dække, for mine bare skuldre, så var det stadig for koldt. De høje hæle gjorde heller ikke min gang meget bedre end min ellers normale klodsede gang i forvejen. (Outfit findes i kommentar). Derfor glædede det mig meget, da jeg endelig nåede ned til centrum, hvor Marie havde sagt, vi alle skulle mødes.

Det havde overrasket mig meget, at de alle kunne mødes uden der var alkohol eller ordet fest indblandet. At de i hele taget kunne mødes og gøre noget så normalt som at spise på en restaurant sammen, virkede for normalt i forhold til dem.

Jeg trådte ind og kunne se, Marie, Leah og Zayn henne ved et af bordene. Jeg overvejede hurtigt om det egentlig var nemmest, hvis jeg bare vendte om og løb hjem igen. Men kunne jeg det nu? Jeg tog en dyb indånding og rettede mig op. Det var på tide, jeg tog mig sammen. Jeg kunne ikke gå igennem hele mit liv og gemme mig og lade andre hunse med mig. Det kunne jeg ikke gøre mod mig selv. Det var på tide, at Anastacia, blev til Anastacia.

”HOLY, MOTHERF…”

”Zayn!” Vrissede Marie, inden han nåede at fuldføre sin sætning, da jeg kom over til dem. Jeg gav dem alle sammen det mest selvsikreste smil jeg kunne.

”Hej, venner.” Sagde jeg og svingede med mit lyserøde hår.

”Hvad er der sket med dig?” Spurgte Marie og kiggede forbavset på mig. Dog blev det hurtigt til glæde, da hun gik over og gik rundt om mig, for at få det hele med.

”Der skulle vel ske noget nyt?” Sagde jeg. Hvis jeg en gang for alle, skulle vælge den side, hvor jeg følte mig allermest hjemme, så måtte der ske nogle ændringer. Derfor var jeg hoppet i stiletterne, den korte top og stramme bukser og havde farvet mit hår. Sådan så jeg kunne blive en af dem. Helt fuldt ud.

”Det klæder dig.” Sagde Leah, så jeg kiggede hen på hende og nærmest skød mine øjenbryn chokeret op i vejret. Havde jeg lige modtaget et kompliment… fra Leah? Holy moly!

”Tak..” Sagde jeg og modtog et skævt smil fra hende, så jeg følte mig lidt bedre tilpas. Måske var det det, der skulle til hele tiden. Jeg skulle bare ændres og så ville jeg endelig passe ind.

Jeg smilede stort og satte mig ned mellem dem. Det var længe siden, at der havde været et alkoholfrit arrangement, så det her var faktisk helt rart.

”Hvornår ville de andre komme?” Spurgte Zayn, så Marie tog sin mobil op fra lommen.

”Harry skrev, at de nok ville være her om et minuts tid.” Sagde hun. Zayn og Leah nikkede, mens pusten forsvandt fra mig. Hvad skulle jeg gøre, når Niall kom? Hvad skulle jeg sige? Skulle jeg overhovedet sige noget? Jeg havde ikke talt med Niall siden det, der i weekenden, så hvad nu hvis det havde massiv betydning nu? Niall havde skrevet til mig hele ugen og jeg havde ikke besvaret en eneste, af alle beskederne. Hvad skulle jeg også svare ham? Inderst inde var jeg dybt rasende, men jeg var også såret. Jeg hadede det her hemmelighedskræmmeri, der var med ham. Hver gang jeg troede, han endelig åbnede sig op, lukkede han i igen, og afslørede flere hemmeligheder for mig. Det fik mig til at føle, at når jeg endelig havde taget et skridt frem mod ham, så gik jeg tre skridt tilbage igen.

”Hey!” Råbte Harry højt for enden af restauranten, så knuden voksede i maven på mig, da personen bag ham viste sig. Det lyse hår sad perfekt, mens at de sorte stramme jeans passede perfekt sammen med læderjakken og hættetrøjen, der sad over den grønne t-shirt.

”Hvad så?” Startede Harry. Alt i alt, mens mine øjne mødte Nialls og vi begge kiggede på hinanden og ingen af os sagde noget. Niall satte sig ned, så han sad overfor mig og ved siden af Leah, så jeg sad ved siden af Zayn.

”Ej, kan i ikke bytte, så Zayn kommer her over?” Spurgte Leah hurtigt og kiggede bedende mellem Zayn, Niall og mig. Niall og jeg kiggede hurtigt på hinanden, da Zayn rejste sig. Jeg sank en klump, da Niall tog Zayns plads ved siden af mig. Mit hjerteslags rytme steg.

”Jeg henter nogle menukort og så kan vi bestille.” Sagde Marie og rejste sig og gik op for at hente dem.

”Hvis du har skiftet mening, babydoll, så har vi stadig lidt varer tilbage fra weekenden.” Sagde Zayn og kiggede på mig. Jeg trak vejret tungt ind, mens at Harry og Leah grinede.

”Stop det, Zayn!” Bed Niall, så de alle tre grinede. Zayn hævede det ene øjenbryn og kiggede  på Niall.

”Hun kan godt svare for sig selv, mester.” Sagde han. Niall kiggede hurtigt ned, så Zayn kiggede over på mig igen og gav mig et spørgende blik. Jeg rystede på hovedet.

”Du går glip af alt det sjove, lille mus.” Sagde Leah hurtigt. Jeg kiggede ukomfortabelt ned i mit skød og rodede ved mit hår, inden Marie kom tilbage med menukortene.

”Jeg er hundesulten!” Sagde Harry og slog straks op i kortets indhold. Jeg kiggede bare ganske stille og roligt i kortet, mens jeg i kanten af min øjenkrog kunne se, at Niall kiggede på mig. Det var desværre kun kort.

 

Middagen foregik ganske hyggeligt. Alle snakkede og grinede og vi havde det sjovt. Der var bare det underlige ved det hele, at alle snakkede med hinanden. Jeg snakkede med Marie, Harry, Leah og Zayn. Niall snakkede med Marie, Harry, Leah og Zayn. Niall og jeg snakkede med alle, bare ikke hinanden. Jeg kunne ikke finde ud af, om jeg skulle tage det som et tegn på, at der var en kæmpe debat under opsejling, eller om det betød, at vi muligvis aldrig kom til at snakke med hinanden igen? Begge ting lød lige dårlige i mine ører.

”Jeg er propmæt. Hvad med jer?” Sagde Harry og lænede sig tilfredst tilbage i sin stol. Vi nikkede alle sammen, mens vi komplimenterede vores mad.

”Du har jo næsten ikke rørt din pasta, Anastacia.” Sagde Marie hurtigt, så jeg mærkede en klump samle sig i min hals, da jeg så, at alle kiggede over på min halvfyldte tallerken. Jeg havde ganske vist, ikke spist så meget, men der var da stadig taget lidt af det?

”Kunne du ikke lide det?” Spurgte Harry hurtigt.

”Nej nej, det er ikke det. Det smagte skam godt. Ingen ting der…” Prøvede jeg, men så kom Leah med et gisp.

”Gud, jeg vidste ikke, at du var anorektiker, søde?” Alles blikke faldt hurtigt over på mig igen. Jeg forsøgte at sige noget lige så skrapt tilbage til hende, men intet kom ud.

”Jeg ramte vist plet, kan jeg se…” Sagde Leah igen, så Marie kiggede forbavset på mig. Jeg lagde hurtigt mine arme beskyttende om mig selv. Det her skete bare ikke… Men du var jo selv om det, søde?

”Skal vi ikke betale?” Lød Niall hurtigt. Der gik et par sekunder, inden at alle rejste sig og vi kunne gå videre. Jeg lod alle gå ud før mig, så jeg kunne gå for mig selv bag ved. Dog lød døren, der blev smækket i kort efter mig, inden en person kom op på siden af mig.

”Du ser anderledes ud.” Lød hans stemme forsigtigt, så min hjerterytme forøgedes.

”Det ved jeg.” Sagde jeg og holdt mit blik rettet ned mod mine fødder.

”Hvad er der sket med dit hår?” Spurgte han.

”Jeg har farvet det.” Sagde jeg og hentydede til den pastelpinke farve, jeg i smug havde puttet i mit hår, mens at mine forældre havde været ude at handle og jeg så tog chancen, ved at være alene hjemme. Jeg frygtede allerede deres reaktion, når de opdagede det senere.

”Er det permanent?” Spurgte han forsigtigt.

”Nej, det kan skyldes ud.” Sagde jeg og kunne se ud af min øjenkrog, at han nikkede. Derefter sagde han ikke noget. Havde han allerede mistet interessen for mig? Du er nødt til at mande dig op! Gør dog noget, for helvede.

Jeg kiggede op på ham, og kunne se, at han gik med sin mobil i hånden, mens den anden fiskede en cigaret op, som han derefter tændte. Han pustede forsigtigt den nikotinrige røg ud, så jeg fik en klump i halsen, da en ide slog mig.

”Må jeg prøve?” Niall kiggede hurtigt på mig, som om jeg var kommet med verdens allermærkeligste spørgsmål?

”Hader du ikke cigaretter?” Spurgte han hurtigt. Jeg rystede på hovedet.

”Jeg har skiftet mening.” Sagde jeg. Han kiggede tænkende på mig, men tog så cigaretten ud af sin mund og holdt den mod mig. Jeg tog den mellem min lange og pegefinger og tænkte på, om det nogensinde ville være det tætteste jeg ville komme på Nialls mund, og tog den en smule tøvende op til min mund, og lod mine læber lægge sig om den lille papirstav og trak vejret ind. Røgen ramte mine lunger som en syngende lussing, så jeg tog den hurtigt ud af min mund, da jeg kunne mærke, at vejret svandt væk fra mig. Niall tog hurtigt cigaretten fra mig og bankede mig på ryggen. Jeg hostede stadig vildt.

”Træk vejret.” Sagde han beroligende. Jeg trak vejret hivende ind et par gange og kunne mærke at det hjalp.

”Skal vi ikke bare sige, at det var en engangsting?” Spurgte han og bukkede sig ned, for at slukke cigaretten. Mit hjerte bankede hårdt. Cigaretten var ikke engang røget, og han slukkede den allerede? Var det fordi han ikke selv ville have mere, eller fordi jeg havde haft den? Min mave slog knuder. Måske du bare skal indse, at han aldrig kommer til at kunne lide dig. Tanken sårede mig, men jeg prøvede at skubbe den væk.

Vi gik videre og de andre grinede højt længere fremme foran os. Harry greb fat om Marie og svang hende rundt, så hun skreg højt. Leah hvinede grinende, da Zayn rodede hende i håret. Marie grinede højt og rodede så Harry i hans krøller. Han måbede stort af hende og løb efter hende, så de spurtede forbi os, så jeg blev banket ind i Niall. Han grinede af Marie og Harry og jeg kunne ikke lade vær med at grine en smule også selv.

”Tosser.” Sagde Niall, mens jeg lagde min hånd ned langs min side, men så mærkede en varme ramme mig. Niall og jeg kiggede ned samtidig, og han fjernede hurtigt sin hånd, så mit hjerte sank til jorden. Vi fortsatte med at gå gennem byen, mens kulden for alvor ramte mig, så jeg lukkede min jakke til.

”Du kunne også have taget lidt mere tøj på, så frøs du nok ikke sådan.” Sagde Niall og kiggede ned på mig. Jeg kiggede hurtigt op på ham og mærkede varmen stige rasende op i mine kinder. Hvis det eneste konstruktive samtale jeg kunne få med Niall, var ham, der skulle kritisere mig, så vidste jeg snart ikke hvad jeg skulle gøre? Jeg prustede tungt, og kiggede op, da mine øjne landede på et oplyst neonskilt over en butik på den anden side af gaden. Jeg kiggede  mellem dem alle sammen, inden jeg uden at sige noget, krydsede vejen. Det betød, at jeg på vejen fik banket ind i Niall, så han straks kiggede chokeret på mig.

”Hvor fanden skal du hen?” Råbte han efter mig. Jeg svarede ham ikke, men fortsatte bare over mod den oplyste biks og gik indenfor. Jeg elskede varmen, der straks mødte mig og varmede mig op. Dog overraskede det mig lidt, da jeg hørte døren gå op et par sekunder efter mig og jeg så, at Niall var gået efter mig. En høj tatoveret fyr hilste hurtigt på os.

”Jeg kigger lige på hvad i har, så siger jeg til.” Informerede jeg ham hurtigt, så Niall kiggede forvirret på mig. Jeg gik over til væggene, hvor der hang de sædvanlige billeder til inspiration af kropsudsmykning, som der som regel gjorde i de fleste tatoo og piercing-butikker.

”Hvad laver du?” Spurgte Niall hurtigt, mens jeg tog en bog op med billeder af piercinger.

”Jeg får en tattoo, eller en piercing. Måske begge dele, jeg har ikke helt besluttet mig.” Sagde jeg så koldt som jeg kunne, mens at jeg holdt mit blik fastslået ned i bogen.

”Nej du gør ej.” Sagde han og tog bogen fra mig, så jeg hurtigt kiggede op på ham.  

”Du bestemmer ikke over mig, Niall.” Pointerede jeg og fagtede ud efter bogen. Han smed den hurtigt tilbage på dens oprindelige plads igen, inden han greb fat om mit håndled og hev mig ud af butikken.

”Undskyld forstyrrelsen.” Råbte han, inden vi nåede ud i kulden igen.

”Slip mig, Niall!” Vrissede jeg, så han hurtigt hev mig hen til sig.

”Hvad fuck sker der med dig? Hvad handler det her om?” Vrissede han selv tilbage.

”Ingenting.” Sagde jeg koldt og trak min arm til mig. Han kiggede tænkende på mig.

”Passede det Leah sagde inde på restauranten? Er det derfor du ikke spiser?” Spurgte han og kiggede, ja, tro det eller ej, nærmest bekymret på mig.

”Det rager ikke dig.” Sagde jeg vredt. Hans øjne blev en smule mørke, mens jeg kunne se, at han knyttede sine hænder sammen.

”Hvorfor har du ikke fortalt mig det? Jeg troede du var glad?” Jeg sukkede tungt. Han skulle slet ikke starte på, hvem der ikke havde sagt noget og hvad.

”Bare fordi jeg ser glad ud, behøver det ikke betyde jeg er glad inden i.” Pointerede jeg hurtigt. Han kiggede op på mig.

”Jeg troede jeg kendte dig, Ana..”

”Det troede jeg også, men du viste ligesom rimelig tydeligt, at jeg tog grueligt fejl.” Sagde jeg og bankede forbi ham. Han greb fat i min arm og hev mig tilbage.

”Ana, jeg prøvede at ringe. Jeg vil gerne forklare…”

”Der er intet at forklare, Niall. Jeg gider ikke engang forsøge, hvis du alligevel skubber mig væk igen.” Sagde jeg og kiggede ærligt op på ham.

”Jeg skubber dig ikke væk, Ana…” Der var den igen. Den forbandede forkortelse af mit navn, som kun han benyttede.

”Hold op med at kald mig det. Du har ingen rettigheder til at kalde mig det!” Vrissede jeg. Raseriet pumpede i mig og jeg kunne snart ikke holde det inde mere.

”Hør nu, hvad jeg siger...” Vrissede han. Mine hjerteslag føltes helt oppe i min hals.

”Det her var en dårlig ide, jeg hører ikke til her. Det har jeg aldrig gjort.” Sagde jeg og rev min arm til mig og gik væk fra ham. Dog endte han alligevel med at råbe:

”Hvem gjorde det her mod dig? Hvem har fucket dig så meget op mentalt og fysisk, at du fuldkommen har lukket ned!?” Jeg standsede hurtigt op og lige i det, at de andre kom tilbage, for sikkert at finde os, råbte jeg knust tilbage;

Dig!” Der var helt stille, og jeg kunne høre, hvordan de andres latter tonede hen, da de nåede os.

”Øhm... Der er fest om en halv times tid, vi ville høre om i ville med?” Spurgte Marie forsigtigt nogle meter bag os. Niall og jeg kiggede på hinanden, mens jeg tav.

”Kommer.” Sagde han og sluttede vores øjenkontakt og rettede sit blik ned mod jorden, inden han gik over til de andre.

”Babydoll?” Spurgte Zayn. Jeg trak vejret tungt ind, mens jeg holdt tårerne tilbage.

”Kommer.” Jeg gik over til Marie, der havde sine arme strukket ud mod mig.

”Vi kan lige gå forbi mig og shine os op, så vi kan blive smækre, okay? Jeg tror jeg har en kjole, der vil passe perfekt til dit nye look.” Snakkede hun løs, mens at jeg kiggede op og så, hvordan Niall hurtigt kiggede bag ud på mig.
______________________________________________________________________________________________

Fortsættes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...