Twilight 2 - Hvad Hvis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2014
  • Opdateret: 31 jan. 2017
  • Status: Igang
Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks?
Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

20Likes
23Kommentarer
3517Visninger
AA

13. Trækrammer

”Regnen har vasket det meste af sporene væk. De er helt umulige at spore længere nede af floden.”

Forklarede Jasper, og vendte tilbage sammen med Emmett. Ikke at jeg rigtigt hørte efter. Min opmærksomhed lå vendt mod bogstaverne, der var skåret ind i træet. Selvom det nok var mere præcist at sige, at det var blevet lavet med neglene.

Der var blevet brugt tid på det. Bogstaverne var pæne, lige og blevet rettet til flere gange. Jeg kunne tydeligt se alt den omhu, tid og sans for detalje der var blevet brugt.

Men det var også synd for træet. Det havde slet ikke godt af det. Dens bark var jo som vores hud. Vi har heller ikke godt af det, hvis man skærer i os, eller vi var jo, da jeg havde været menneske.  Nu helede jeg bare igen, det tog ingen tid.

Men det kunne træet jo ikke, og det brød jeg mig ikke om. Nogen havde gjort træet ondt, og jeg havde en rimeligt god ide om hvem. Drengen uden ansigt.

Jeg ved ikke rigtigt hvad der fik mig til det. Pludseligt slog jeg bare armene om træet, og gav det et kram. Som Esme havde givet mig så mange gange. Men i stedet for at føles koldt og vådt, som det burde på grund af vejret. Så blev det varmt i mine arme. Det føltes levende. Det indre blev synligt for mine øjne, selvom de var lukkede. Men selvom det føltes lidt underligt, så var det rart.

”Det er okay.”

Mumlede jeg undskyldende til træet. Det talte ikke, men det var heller ikke tavst. Jeg kunne høre det. Det var i orden. Det var jo ikke min skyld hvad der var sket.

Men jeg ville så gerne ændre det, så det gjorde jeg og opdagede endnu en evne.

Bogstaverne falmede og forsvandt. Træet voksede sig stærkt igen, og det voksede. Grene voksede sig stærke, bladene blev grønne og små knopper dukkede op. Træet takkede mig for endnu en årstid, før at jeg slap det igen.

Først da åbnede jeg øjnene, og så hvad jeg havde gjort ved træet, selvom jeg så tydeligt havde kunnet mærke. Det var blevet virkeligt flot. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, fordi at jeg var skyld i det. Træet havde det godt igen, og på en sær måde så havde jeg det også.

”Se hvad jeg kan.”

Sagde jeg for sjov, da Edward lagde en arm om mig. Han nikkede, men sukkede opgivende. Han kunne jo læse vores tanker, og havde derfor allerede fået opfanget Emmetts tanker.

”Elisa er trækrammer!”

Sagde han, og knækkede sammen i grin. Jeg rystede opgivende på hovedet, selvom han vel havde lidt ret i det. Jeg var jo en trækrammer, og det var vel lidt sjov, så jeg kom til at grine alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...