Twilight 2 - Hvad Hvis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2014
  • Opdateret: 31 jan. 2017
  • Status: Igang
Hvad var der sket, hvis Bella Swan aldrig nogensinde var flyttet fra sin mor? Hvis hun var blevet hos hende, og aldrig havde vendt tilbage til Forks?
Hvad hvis… Det i stedet for Bella, var det en anden, som havde fanget Edwards opmærksomhed? Hvilken betydning ville det have fået på historien? Ville den have været det samme? Eller ville der ske yderligere drastiske ændringer, som ville ændre alt?

20Likes
23Kommentarer
3490Visninger
AA

10. Loven og Volturi

”Så hun kan lidt af det hele?”

Spurgte Emmett. Eleazar nikkede let.

”Mere eller mindre, noget er nemt, som fjernsynet, noget er svært, som…”

Han blev tavs, og så kort koncentreret ud igen. Det var irriterende, det føltes næsten som at være under en lup. Så jeg stirrede surt tilbage, trods Alice nev mig irettesættende.

”Tankelæsning.”

Sagde Eleazar, og lo.

”Tankelæsning?”

Spurgte Edward, og så undrende på mig. Eleazar nikkede med et skævt smil til ham.

”Dog langt fra på dit niveau. Det er svært for hende. Hun har evnen, men der er så meget andet, at den bliver skubbet helt i baggrunden. Men med træning, så tror jeg sagtens at hun kan lære at mestre dem alle, lige godt.”

Sagde Eleazar, og stirrede kort på mig en sidste gang, før han holdt op.

”Har i overvejet at forsøge at forvandle hende igen?”

Spurgte Carmen pludseligt, hvilket Esme straks udstødte en utilfreds lyd over.

”Det var slemt nok første gang.”

Protesterede Esme, og gik hen til mig. Rosalie rykkede sig let, så Esme kunne sidde ved siden af mig. Hun strøg let nogle hårlokker bag mit øre, bekymret alene ved tanken.

”Hendes hjerte slår jo.”

Tilføjede Carmen.

”Kun på grund af et rent mirakel.”

Satte også Carlisle sig imod.

”Jeg har ingen forklaring på hvorfor hendes hjerte begyndte at slå igen, og jeg har bestemt ikke lyst til at afprøve det.”

Tilføjede han yderligere.

”Endnu en Cullen-datter. Dem får du aldrig overbevidst.”

Sagde Eleazar med et skævt smil, og lagde armen om Carmen.

”Men et utroligt potentiale… Alle hendes evner nu, og hvis hun så blev fuldendt. Stærkere end nogen anden vampyr, jeg nogensinde har mødt. En vampyr, som Volturierne ville slås ihjel for at få fingrene i.”

Sagde Eleazar tænkende, og holdt en kort pause. Hvem hulen er volturierne; nåede jeg at tænke, inden han fortsatte med at tale.

”Nej, men hendes evner er det bedst, at i holder hende skjult. De ville uden tvivl forslå det sammen som Carmen, dog mere bestemt. Hun er trods alt ikke helt en vampyr, og alligevel kender hun til vores verden. I ved hvad loven siger.”

Advarede Eleazar. Jeg var helt rundt på gulvet. Volturi? Loven? Hvad foregik der?

”Men loven dikterede at et menneske ikke må kende til os, og det er hun heller ikke.”

Sagde Carlisle. Eleazar nikkede let.

”Men du kender dem. De vil uden tvivl forsøge at bøje reglerne til deres egen fordel.”

Tilføjede Eleazar, før at han modtog et hårdt slag fra Carmen, som let nikkede i Edwards retning. Hvor Edward så ud til at bede ham om at holde sin mund.

”Åh.”

Udbrød Eleazar, og så på mig, så han opdagede mit forvirrede blik.

”Du kender ikke til volturierne.”

Sagde han, mere end han spurgte. Jeg rystede forvirret på hovedet.

”Og nu er heller ikke tiden, hvor hun lærer det. Kom Elisa, du er sulten.”

Kaldte Edward, så jeg rejste mig og fulgte efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...