Riverside | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Catarina er opvokset i skoven og har ingen kendskab til den moderne verden. En dag finder hun den kæmpe by London. Med hjælp fra Niall Horan (som hun møder) må hun overleve det moderne samfund. Det hjælper der for ikke meget at hun bliver eftersøgt af politiet.

5Likes
1Kommentarer
840Visninger
AA

6. Politi

Niall's synsvinkel.

Der gik ikke længe før de havde fundet hende. Hvad havde jeg regnet med, det er politiet. Det er jo deres job. Uden jeg lagde mærke til det begyndte jeg at bide negle. 7 politi biler havde omringet huset. Jeg regnede ikke med Catarina havde set bilerne. Hende og Ulv var vist i køkkenet. Jeg kikkede kort ud af vinduet og skimtede en 8. bil komme kørende mod huset. Hurtigt trak jeg gardinet for. Jeg havde to valg muligheder. Tilstå det hele, komme i fængsel og der med slutte min karriere eller prøve at flygte men der ved gøre det hele være. Der var alligevel ingen steder at flygte hen. Drengene havde nok ikke noget i mod vi var hos dem, men det var for risikabelt at blive i byen. Catarina forstyrrede mine tanker da hun kom i af døren. "Hvad er der" spurgte hun. "Ikke noget" svarede jeg og kløede mig i nakken. "Jeg kan da se der noget" "det er der ikke" hun sukkede opgivende. "Kom ud med hænderne i været" jeg sank en klump da jeg hørte politiet råbe. "Hvem var det" hun blev ved med at spørger. "Ikke nogen" hun kunne nemt se jeg løj. Hvordan sveden dryppede fra min pande. Hun så skeptisk på mig. "Du bliver nød til at sige det, har det noget med mig at gøre" jeg svarede hende ikke. Hun regnede ud hvad min tavshed betød. "Det har det" sagde hun chokeret. "Kom ud med hænderne i vejret eller vi kommer ind" vi var under at slags tids pres. "Hvordan vil man nemmest flygte ubemærket, hvis huset var omringet af 10 til 15 mænd?" Spurgte jeg hende og det gik op for hende det var alvorligt. Hun fik et bekymret blik i øjende og begyndte at tale. "Man kan klippe et hul i hækken og flygte næsten ubemærket" hun blinkede ikke en eneste gang. Jeg bed mig i underlæben "lad os gøre det" sagde jeg og fandt en stor kniv frem fra en skuffe i køkkenet. "Jeg henter Ulv" nærmest råbte hun og løb. Jeg havde det svært ved at være rolig. Jeg fik åbnede døren ud til haven og i samme øjeblik kom Catarina løbende med Ulv og en bue på ryggen. Med det samme vi trådte ud i haven blev døren sparket ind. Vi havde ikke tid til at skærer nogle grene fra hækken fra. Jeg kastede mig igennem hækken og kunne mærke hvordan grene rev mig i ansigtet, på armene og hvordan de ødelagde mit tøj. Catarina havde lige så mange rafter der blødte på kroppen som jeg, hun tog det bare beder. Jeg havde stadig kniven i hånden og ville ikke give slip. Den kunne blive nyttig sener. Jeg hørte skud bag mig. Jeg ventede bare på jeg blev ramt. Og det gjorde jeg... I armen. Et højt skrig lød fra min mund og jeg kæmpede mig vej vider. Det hele begyndte at flimre og jeg blev svimmel. Jeg løb uden at ragistrer det. Jeg kikkede hurtigt tilbage og så politiet som var lige bag os. Hurtigt tog jeg mig til armen og mærkede det varme blod der kom ud af den og med det samme besvimede jeg og tvivlede på om jeg nogensinde vil vågne op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...