Riverside | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2014
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Catarina er opvokset i skoven og har ingen kendskab til den moderne verden. En dag finder hun den kæmpe by London. Med hjælp fra Niall Horan (som hun møder) må hun overleve det moderne samfund. Det hjælper der for ikke meget at hun bliver eftersøgt af politiet.

5Likes
1Kommentarer
838Visninger
AA

7. kapitel

Catarina's synsvinkel

Der lød et kæmpe brag fra stuen. Jeg tror det var døren der blev sparket ind. Vi havde næsten ingen tid og måtte hoppe igennem hækken. Grenene rev en til blods alle steder man havde bar hud. Jeg forstod nu hvad der er ved at ske. Men jeg forstod ikke hvorfor det var min skyld. Jeg løb i mine egne tanker og blev forstyret af er bang. Mændene der var efter os skød med moderne buer. Men disse virker mere dødbringende. Skudende blev ved. Man løb bare og ventede på man blev ramt. Men det gjorde jeg ikke, det gjorde Niall. Skuddet ramte ham i armen. Han blev hurtig ude afstand til at løbe vider og faldt besvimede om. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre. Men som instinkt lagde jeg ham op på min skulder og slæbte ham vider. Med den ekstra dødvægt kunne jeg umuligt nå væk. Jeg kikkede tilbage over skulderen for at se hvor tæt mændene var på os. Men de var der ikke. Forvirret løb jeg vider. Jeg fik slæbt ham hele vejen ned til floden. Floden som lå ved skoven. Der var jeg på hjemmebane. Jeg lagde ham forsigtigt ned ved flodbredden. Jeg blev nød til at tage det roligt. Hans sår skulle renses. Blodet løb ned af hans arm og farvede jorden rød. Jeg bed mig i læben. Min mor viste mig en gang hvordan man rensede sår. Men det her var noget andet. Først skulle jeg vil have det de skød med ud af hunden. Petronen? Tror jeg det hed. Den lå dybt og jeg måtte tage den ud med fingrene. Den var svær at få fat i og jeg var bange for jeg havde åbnet såret mere. Men jeg fik fat i den og holdte den op i sollyset. Det var en sølv kugle dækket i blod. Jeg smed den i vandet og så den synke. Hvordan fik jeg såret til at stoppe med at bløde. Jeg kikkede rundt. Der var ikke noget der kunne bruges. Jeg var ved at gå i panik. Jeg kikkede igen rundt og fik svaret. Jeg havde shorts og en langærmede trøje på. Med en hurtig bevægelse fik jeg revet ærmerne af trøjen. De kunne bindes om såret og måske stoppe blødningen. Jeg fik hurtigt båndet et af ærmerne rundt om såret. Jeg ville gemme det andet til sener. Jeg gav mig selv et klap på skulderne over min opfindsomhed. Og så gik det op for mig at Ulv ikke er her? Jeg havde ikke set ham siden vi flygtede. Han var væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...