Summer Love (Justin Bieber)

15 årige Madison Reed tager på sommerferie i Californien med hendes familie. Sammen med 4 andre Beliebers venter hun foran popidolet, Justin Biebers hus. Justin inviterer Madison ind, og pludselig er sommerferien i Californien lavet helt om.
Madison ender på forsiden af samtlige sladderblade i hele verden og tusindvis af løgne bliver startet. Hvad siger Justin til det? Og hvad vil Madisons veninder i Danmark sige? Tror de overhovedet på hende? Og udvikler Justin og Madisons forhold sig?
Få svaret i Summer Love!

46Likes
85Kommentarer
4425Visninger
AA

18. Fuck alt (16)

Jeg kiggede på mit ur som lå på sengebordet. Klokken var næsten fire om eftermiddagen. Min telefon lå og vibrerede på sengen ved siden af mig. Det var både Justin og Naomi der prøvede at få fat på mig, men jeg havde ikke lyst til at snakke med dem. Justin havde fucket det op vi havde, Naomi havde været med til det. Fuck alt. Tårerne begyndte igen at løbe ned af mine kinder. Utroligt at der over hovedet var flere tårer i min krop. I formiddags havde Emma været hos mig for at give mig en masse kleenex og chokolade. Chokoladen var vær og mine kleenex pakker var også næsten tomme. Da rengøringsdamen kom og spurgte om hun skulle gøre rent, fik jeg hulket et ”nej” til hende. Hun så lidt skræmt ud over at se mig, men det kan jeg sgu godt forstå. Mit eget spejlbillede skræmte mig i dag…

 

Amen hvad fanden er det jeg sidder og tuder over? Jeg er jo for langt ude. Madison – tag dig dog sammen! Jeg prøvede virkelig, men det var så pisse svært. Justin var min, Naomi tog ham og jeg sidder nu og græder mine øjne ud. Hvorfor tager jeg mig ikke sammen og snakker med dem? Måske har de noget fornuftigt at sige.. Ej fandeme nej! Nu måtte jeg altså tænkte mig om. Det var meget bedre at sidde og glo netflix og tude resten af mit liv. Justin og Naomi var slet ikke det værd.

 

 

Det bankede på døren og jeg fik fremstammet et lille ”ja” mens jeg stadig græd ret meget. Jeg regnede med at det var Emma, men det var min mor.  Jeg blev ret overrasket over at se hende, da vi ikke plejede og snakke så meget sammen og da slet ikke i sådanne situationer. Mine forældre var nogle meget travle mennesker. De havde altså ikke tid til at snakke kærlighedslivet igennem med mig. Det var det jeg havde Emma til.
Jeg tørrede hurtigt tårerne på mine kinder væk og snøftede lidt. Min mor satte sig på sengekanten og lagde en hånd på min ryg. Idet hun gjorde det, nærmest fløj jeg over imod hende og kastede armene om halsen på hende. Og jeg gav så tårekanalerne frit løb. Min mor sad bare stille og med armene om mig. Det var ligesom at være en lille pige igen. Ligesom at være 4 år og komme hjem fra børnehaven og græde over at man ikke fik lov til at lege med sin yndlingsdukke, fordi ens veninde legede med den. Det var måske en mærkelig sammenligning, men i mit hoved fungerede sammenligningen fint.

”Lille skat, det hele skal nok gå” sagde min mor stille med hendes venlige stemme. Jeg rystede bare på hovedet. Det her ville ikke gå. ”Jo Madison. Jeg ved hvor stærk du er. Jeg ved du sagtens kan klare situationer som denne” sagde min mor og trak sig lidt ud af vores kram eller hvad vi skulle kalder det. Jeg rystede igen bare på hovedet og hulkede lidt. ”Du er en stærk, ung pige. Du klarer så mange ting selv, og du kan også godt klare den her.” Jeg kiggede op på min mor og så hende lige i øjnene. Måske havde hun ret. Jeg havde klaret mange ting selv, jeg ville jo helst klare mig så meget som muligt uden mine forældre. Hvorfor skulle jeg have brug for dem nu?
”Jeg synes du skal snakke med Justin og Naomi” sagde min mor og rejste sig op. Jeg trak på skuldrene og sukkede. Måske havde hun ret.

 

 

Jeg sad nu i en taxa på vej over til Justin. Jeg græd stadig. Eller græd og græd, men et par tårer løb da stille ned af mine kinder hele vejen.

Da jeg nåede huet gik jeg meget stille op til hoveddøren og bankede stille på et par gange. Jeg prøvede ikke at græde. Justin skulle ikke se mig sådan, og jeg ville egentligt heller ikke ydmyge mig selv.

Døren blev stille åbnet og Justin kom til syne. I det øjeblik indså jeg hvor ked af det han var over det han havde gjort. Og så kom tårerne alligevel. De strømmede bare ud af mine øjne og det samme gjorde de ved Justin. Det næste øjeblik var jeg i Justins arme.

 


”Jeg kan ikke tilgive dig, Justin” sagde jeg igen stille. Han foldede sine hænder i en bedende stilling foran næse og mund og bukkede sig lidt forover. ”Jeg elsker dig, Madison. Kan du ikke forstå det?” spurgte han og rettede sig op igen. Jeg nikkede svagt og kiggede lidt ned. Jeg kunne godt forstå Justin var ked af at jeg ikke ville tilgive ham, men det var jo for helvede ikke andet at gøre. Jeg var så ked af det han havde gjort mod mig, og jeg havde så svært ved at acceptere det. Og så især fordi det var Naomi han havde gjort det med. Det gjorde det hele meget værre. Okay, jeg virker som sådan en lille følsom tude prinsesse lige nu. Sådan er jeg slet ikke normalt, og jeg ved virkelig ikke hvad der sker med mig. Amen for fanden altså.. ”Madison” sagde Justin opgivende og rejste sig op. Han sukkede lidt og gik et skridt over mod mig og satte sig så ved siden af mig. Han drejede sig lidt og lagde en hånd på min arm. Jeg kiggede stille op på ham og så hans øjne var helt blanke. Han kunne græde hver øjeblik. ”Jeg elsker dig Justin, men jeg kan ikke tilgive dig” sagde jeg stille og kiggede væk fra ham igen. Jeg rejste mig langsomt op og gik mod den store åbning der var mod køkken og stue. ”Madison?” sagde Justin stille og jeg stoppede op og kiggede om på ham. ”Kan idet mindste ikke bare være venner. Uden alt det kærlighedspjat?” spurgte han og kiggede bedende på mig. Jeg sukkede. ”Det kan vi ikke, Justin… Undskyld” svarede jeg og forlod huset. Jeg kom ud til vejen hvor Emma holdte og ventede i en stor sort Audi. Vi havde lejet den mens vi var her, så vi selv kunne komme rundt.

Jeg satte mig ind i bilen og sukkede endnu en gang. ”Hvordan gik det?” spurgte Emma lidt usikkert og begyndte at køre. Jeg trak på skuldrene. ”Jeg kunne ikke tilgive ham.” Der var en kort pause hvor ingen af os sagde noget. ”Hm, så du har heller ikke tænkt dig at tilgive Naomi?” spurgte Emma og kiggede hurtigt på mig og så på vejen igen. Jeg rystede på hovedet og fremstammede et lille ”nej” med en rystende stemme. Jeg var så tæt på at græde lige nu! Det kunne Emma godt mærke på mig, og hun stoppede derfor med at spørge mig om noget og lod mig bare tude i fred.

 

Vi var næsten ved hotellet da min mobil vibrerede. Det var Ryan. Jeg tog langsomt telefonen op til øret. ”Hallo?.. Dig og Naomi?... Det er det samme med Justin og jeg… Ja… Okay, vi ses om lidt – jeg er næsten på hotellet.” Ryan og jeg havde lige aftalt han kom over til mig på hotellet og så kunne vi lige snakke det hele igennem. Det var jo også gået udover ham, da han jo havde noget med Naomi.
Jeg havde det sådan set fint nok med at skulle snakke med Ryan. Han kendte Justin godt og kunne måske fortælle mig noget jeg havde brug for at vide lige nu. Samtidigt kunne jeg måske også fortælle ham noget om Naomi.

 

Jeg kunne se Ryan sidde i en af sofaerne i receptionen på hotellet lige da jeg kom ind af døren. Jeg gik med hurtige skridt mod ham og da jeg var ca. 5 meter fra ham sagde jeg hans navn så højt at jeg var sikker på han hørte det. Han rejste sig op og vendte sig imod mig. Jeg gik lidt hurtigere og nåede endelig til ham. Jeg lagde armene om halsen på ham og han trak mig tæt ind til sig. Og selvfølgelig skulle jeg igen, igen tude.

Vi gik op på mit værelse og sad og snakkede hele aftenen. Ryan blev og sov. Vi var jo bare venner og der kunne ikke ske noget ved at vi sov sammen.

Jeg havde lyst til at tage hjem til Danmark, lyst til at forlade alt her.   

 

 

-Så fik i endnu et kapitel. Jeg vil gerne have så mange kommentarer som muligt hvor i fortæller hvad i synes om historien :)

50 VISNINGER OG SÅ RUNDER DEN 1000 :D

Hvis i ikke har set traileren, må i meget gerne gøre det :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...