Heart Work

Emma Neil. Navnet som snart står på alle forsider. Navnet som alle, rundt omkring på jorden, kender. Den næste berømthed. Men hvorfor? Hvad er der specielt i en 17 årig Teenage pige? Er det hendes smukke udseende, hendes fantastiske personlighed, eller... Er det hendes specielle flirt med den verdens kendte, Harry Styles. Mister One Direction lige så stille deres berømelse På grund af af en pige? Er det fordi der sker nogle ting, som ikke skulle ske. Kommer der et for stort pres, hvilket får Emma ud af det hele. Kan hun klare de vrede fans beskeder? Kan hun klare medierne, og deres løgne? Lykkedes det Drengene, at beskytte Emma? | Se evt. Trailer |

12Likes
10Kommentarer
737Visninger
AA

3. Kapitel 2

„Emma?” Lød min Mors rolige stemme, og en hånd nussede mig på armen. „Mmh?” Mumlede jeg svagt, og åbnede mine øjne. Et skarpt lys mødte mine øjne, hvilket gjorde jeg lukkede dem igen. „Jeg tager på arbejde nu, kommer du senere?” Spurgte hun, mens hun stadig nussede min arm. „Det kan jeg vel godt.” Mumlede jeg. „Se nu at komme op.” Grinede hun lavt, og rejste sig op. „Mmh.” Mumlede jeg for mig selv, og tog en dyb indånding. Jeg satte mig svagt op i sengen, og kiggede på min telefon som lå til opladning. Et gab kom fra mig, mens jeg strak mine arme ud i vejret. 
Jeg lod stille mine fødder glide ned ad sengen så de kom ned på gulvet. Mit største problem, om morgenen, var at jeg aldrig kunne stå op. Det gjalt hver morgen. 
Jeg rejste mig stille op, og gik mod døren. Jeg kunne vel godt tillade mig at gå rundt med korte shorts, en lille top, og det bedste af det hele. Mine grise sutsko. „Godmorgen.” Sagde min Far, og kyssede mig på kinden. „Morgen.” Fremkaldte jeg midt i min gaben. „Jeg køre snart, skal du med?” Spurgte han nysgerrigt, mens han stille lænnede sig op af væggen. Jeg lod mit blik komme ved siden af ham, hvor der var blevet hængt nogle billeder op. Mit ynglings fra da jeg var tre hang der. Et smil bredte sig på mine læber.
„Emma?” Spurgte han fortvivlet. Jeg kiggede igen på ham. „Undskyld...” Mumlede jeg lavt. „Hvor hen?” Spurgte jeg så, og han sendte mig et smil. „På mit nye arbejde?” Spurgte han nysgerrigt, og kiggede på mig med store øjne. „Øh? Diskoteket som åbner i aften?” Spurgte jeg. „Ja, jeg er blevet bedt om at møde tidligt for at gøre det klar.” Mumlede han, og kiggede ned i gulvet. „Der er lang tid til?” Sagde jeg undrende. „Fem timer, men der sker noget stort i aften.” Smilede han, og kiggede håbfuldt på mig. 
Jeg havde virkelig lyst til sige at de udnytter ham, men hvis jeg ville undgå at han skulle blive sur, skulle jeg gøre som jeg gør. Holde mund. 
„Ehm... Nej tak, jeg ehh. Tager hen til Mor, jeg kommer sikkert i aften.” Tøvede jeg, og pegede mod mit værelse. „Som du vil.” Sagde han lavt, og gik stille ned af trapperne som var ved siden af mit værelse. Et lsvt suk forlod mine læber mens jeg stille lænnede mig op af væggen. 
„Hør Far, tror du at du kunne køre mig hen til Mors arbejde?” Råbte jeg halv højt, og kiggede ned af trapperne. „Ja. Bare skynd dig.” Svarede han nede fra. „Tak.” Hviskede jeg for mig selv, og gik ind på mit værelse. Jeg begyndte stille at tage mit tøj på som bestod af nogle lyse bukser, en lille top og nogle sorte converse. Mine ynglings sko.
Jeg luntede roligt ned af trappen, hvor Far allerede var gået ud til bilen. Et lavt smil bredte sig på mine læber, mens jeg gik ud ad huset. Jeg stak nøglen ind i låsen, og låste huset. Jeg vendte mig stille om, og gik de få meter der varm hen til bilen. Han havde allerede åbnet min bil dør, så jeg satte mig bare ind på forsæddet. Stille lukkede jeg døren efter mig, og tog selen på. 
Far startede tavst bilen, og kørte ud på vejen. Som en forandring skulle man køre i venstre side, som var noget nyt. Det var lidt mærkeligt, når man var vant til at køre i højre side. Jeg lænnede stille mit hovede op af ruden, og kiggede ud på alle træerne som fløj af sted. Jeg lukkede roligt mine øjne, og så nogle enkle billeder.
Nogle billeder af mine venner hjemme fra New York. De gik rundt om mig, mens de snakkede. Snakkede som hvonår de skulle mødes i byen. Der hvor jeg altid sagde nej, og bakkede ud. De kiggede undrende på mig, mens jeg gik for mig selv. „Hey Emma, come on!” Råbte en af dem, men jeg trak på skuldrende. De hviskede. „Hvorfor vil Emma ikke med i byen?” „Det vil hun jo aldrig.” „Hun er en dukse pige!” Sagde de i munden på hinanden, og nogle tårer faldt ned af mine kinder. Det hele blev sort efter.
„Emma. Vi er her.” Sagde min Far roligt, mens han stille ruskede i min arm. Jeg åbnede mine øjne i et og kiggede forskrækket rundt. Jeg sendte et smil til Far. „Tak for at du kørte mig.” Sagde jeg som jeg lige havde grædt, og steg roligt ud af bilen. „Intet problem.” Smilede Far, og kørte væk igen. 
Jeg havde altid været en outsider i New York. Mens alle de andre tog i byen, drak, morede sig og var sammen. Sad jeg der hjemme og læste. Jeg havde aldrig værer vild med at drikke. Det var en god fordel ved at flytte. Jeg kunne starte på en ny'er, forandre mig. 
„Hey Emma.” Læd en bekendt stemme, hvilket fik mig ud af mine tanker. Jeg begyndte at smile da jeg så Andy. „Hej.” Grinede jeg lavt. Han gengældte mit smil. „Nogle planer?” Spurgte han lavt. Han stod lænnet op af boghandlerens mur. „Ikke specielt nej.” „Vil du med hen og have en is?” Spurgte han, med et smil. „Det kan vel ikke skade.” Svarede jeg, og gik med små skridt hen til døren af boghandleren. „Du kom da tidligt.” Sagde min mor overresket, mens hun sorterede nogle bøger ved siden af døren. „Ja...” Svarede jeg, mens jeg kløede mig i narken. „Jeg tager en is med Andy, så jeg jeg går nu.” Smilede jeg småt, og sendte hende et luft kys. „I må hygge.” Grinede hun lavt, og sorterede vidre.
„Så er jeg klar.” Sagde jeg lavt, og gik til siden af Andy. „Fedt.” Svarede han, og begyndte stille at gå. „Har du nogle planer for O aften?” Spurgte han lsvt, og kiggede ned i jorden. „Faktisk havde jeg aftalt med min Far at komme på hans arbejde, hvad da?” Jeg kiggede nysgerrigt på ham. „Det kunne være du ville komme med fest i aften.” Grinede han, og kløede sig i narken. „Ehh. Hvor er det henne?” Spurgte jeg håbfuldt, om at det var ved min Fars arbejde. „Encore diskotek.” Grinede han, og smilede charmerende. „I så fald. Kan vi godt mødes.” Grinede jeg lavt, og standsede stille op. 
„Jeg henter isene, du kan bare sætte dig.” Smilede han charmerende, og gik ind i butikken. Jeg satte mig stille ved en af bordene, og kiggede på Amdy gennem vinduet. Han stod og snakkede med damen bag disken. Hun vendte sig om og tog en vaffel hvor efter hun tog noget softice i. Et lavt smil bredte sig på mine læber, da han tog imod dem. Han tog en is i hver hånd, og åbnede døren med sin albue. „Så er der is.” Sagde han konsentrert, og rekte den ene is mod mig. Jeg tog stille imod den med er smil. „Tak.” Sagde jeg lavt, og slikkede toppen af isen.
Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til at Andy kiggede på mig. Han sad bare der, uden at spise sin is, og stirrede smilene på mig. Af en mærkelig grund gav det mig et gys ned af ryggen. Uden at jeg vidste om jeg det var rart eller ubehageligt. 
„Hvad er det for en fest senere?” Spurgte jeg, mest for at afbryde tavsheden. „Min ven Liam holder den.” Svarede han, uden at fjerne sit blik fra mig. Jeg kiggede stille ned i bordet. „Nogen grund?” „Ehh. Nej, det tror jeg ikke.” Halv grinede han, og tog lidt af sin is. Jeg sendte et smil til ham. 
„Noget specielt du laver i din fritid?” Spurgte jeg, hvilket fik ham til at smile lumsk. „Score piger.” Han sendte et ret cool blik. „Ej, bare for sjov.” Grinede han. „Det kan man da også.” Grinede jeg lavt, og tog noget af min is igen. „Hvad med dig?” Spurgte han, og lagde sine albuer på bordet. Et lille smil bredte sig på mine læber. „Normalt rider jeg, men efter jeg flyttede.” Jeg holdte en lille pause. „Kunne jeg ikke tage min stjerne af hest med, så jeg måtte droppe det hele.” Mumlede jeg lavt, mens jeg stadig smilede. „Er du.. Okay med det?” Spurgte han, og smilede skævt. Jeg nikkede. 
„Kom, vi skal vel også tilbage på et tidspunkt.” Sagde han, mens han rekte sin hånd mod mig. Jeg tog imod den, hvor han hjalp mig op at stå. „Mange tak.” Smilede jeg venligt, og gik til hans højre side. „Din ven Liam, hvor gammel er han?” Jeg kiggede nysgerrigt på Andy. „Ej det mener du ikke vel?” Grinede han, hvor jeg stille slog ham på skulderen. „Andy! Det var da ikke sådan ment!” Grinede jeg højt, hvilket tiltrak folks opmærksomhed. „Shh, folk kigger.” Tyssede han, og trak mig ind til ham. „Det er da deres problem.” Mumlede jeg lavt, hvilket fik Andy til at grine lavt. 
Uden at jeg havde lagt mærke til det var vi allerede ved boghandleren. Min Mor stod ude foran, og hendes blik fulgte Andy og mig. „Ses i aften.” Smilede han, mens jeg gik mod min Mor. Jeg vendte mig halvt om, og vinkede smilende. „Hva’? Hvad sker der med dig og Andy?” Spørger min Mor nysgerrigt, og smiler ubehageligt til mig. „Stop...” Snærede jeg, og bed mig svagt i læben. „Vi er bare venner.” Smilede jeg. „Ja klart.” Grinede Mor, og gik stille mod bilen. 
„Hey Mor, jeg lovede Far tage hen på hans arbejde i aften... Om du kan køre mig?” Spurgte jeg halvt nervøst, og kiggede med hvalpe øjne på hende. „Nu?” Spurgte hun overrasket. „Ja?” Grinede jeg, og kiggede på bilen. „For min skyld jo, men... Dit tøj?” Hun lavede et elevator blik på mig. „Mor...” Grinede jeg, og daskede hende stille på skulderen. „Det her er fint.” Smilede jeg overbevisende, og satte mig stille ind i bilen. „Jamen okay så.” Sagde hun, og startede stille bilen. 


______________________________________


Her har vi så 2 kapitel.
Undskyld at jeg lavede kapitlet så...
Lang trukket. Men håber i kunne lide det. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...