Kidnapped - One Direction Oneshot

Gemma Parker er den bedste kriminalbetjent. Hun har endelig fået lidt ferie og derfor vil hun ud og sejle med en luksusliner. Ude på luksuslineren møder hun den halv berømte Louis Styles og hans mand Harry Styles. En dag bliver Louis bortført og det er nu Gemmas opgave, at finde ham. Vil Gemma nogensinde Louis? Hvem har taget Louis? Hvorfor har nogen taget Louis? Hvad vil forbryderne med ham? Vil Louis være i live, når de måske finder ham?

2Likes
0Kommentarer
507Visninger
AA

2. Kidnapped

For noget tid siden var jeg ude at sejle med en smart, amerikansk luksusliner. Allerede den første dag kom jeg i snak med Louis Styles, som var kendt fra X Factor, og hans søde mand Harry.

En dag bankede det voldsomt på min kahytdør. Det var Louis Styles' mand, Harry. "Åhh jeg arme menneske! Åhh.." sagde han trist. "Hej. Øøøh, hvad er der sket?" spurgte jeg. "Min mand er væk! Jeg kan slet ikke finde ham!"

"Okay, lad os gå over til cafeen og snakke om det," sagde jeg. "Okay". 

Vi gik ud på dækket og hen til cafeen. Da vi kom derhen, var der tilbud på to kopper kaffe. Jeg gik hen til disken og bestilte, derefter gik ned til Harry, som allerede havde fundet en plads. Vi satte os ned og begyndte, at snakke.

"Okay, hvad er der sket? Fortæl mig alt, du ved!" sagde jeg til Harry. "Jeg kom ind på min mands værelse i morges, og jeg kunne se på sengen, at der var sket noget." Harry var bange. "Må jeg komme hen i kahytten og se det?" spurgte jeg. "Selvfølgelig." 

Da vi kom hen til Louis' kahyt, så jeg sengen og ganske rigtigt: Sengen var meget rodet. "Hvad var klokken, da du opdagede det?" spurgte jeg. "Øh, det kan jeg ikke huske," svarede Harry hurtigt. Jeg havde ingen mistanke endnu.

Vi gik ind i stuen. "Jeg skal nok efterforske sagen," sagde jeg og gik. Jeg kom ud på dækket. Der lugtede lidt mistænksomt, men nu mere af fisk og saltvand. Jeg gik over til Liam, en af Louis' gode venner. 

"Hej Liam." "Hej, hvad vil du her? Jeg har betalt min gæld." sagde han vredt. "Det er ikke derfor, jeg kommer," sagde jeg. Nu var tonen mildere. "Hvorfor kommer du så?" "Har du hørt, at Louis er blevet væk?" spurgte jeg. "Det er ikke mig, der har taget ham, hvis det er det, du tror!" Liam lød meget overbevisende. "Okay, men ved du hvor han måske kunne være?" spurgte jeg, og Liam mente, at han måske kunne være nede ved Nialls pølsevogn, for der kom han hver morgen.

Jeg gik derhen og spurgte efter Niall. "Det er mig," svarede en lyshåret gut, med lyseblå klare øjne. "Hvem er du?" "Jeg er Gemma Parker og er verdens bedste kriminalbetjent," svarede jeg høfligt. "Super," sagde hun."Så kan du måske forklare, hvorfor Louis ikke er kommet endnu?" "Ved du ikke det?" spurgte jeg. Han rystede på hovedet. "Overhovedet ikke?" spurgte jeg igen mistænksomt . "Okay, okay! Louis er blevet væk. Hans mand ringede til mig for 15 minutter siden," sagde han. "Ja, det er rigtigt, Niall. Ved du så måske, hvor han kunne være?" "Nej, men jeg har hørt, at kommet en bande fra England på skibet. De kalder sig vist Brit Granz," sagde Niall. "Mange tak. Ved du så, hvor de holder til?" spurgte jeg. Niall svarede: "Måske i den gamle, forladte tivolipark. Det er børnenes gamle legeplads, og der er ingen, der kommer der mere."

Jeg gik rundt på skibet. Undervejs mødte jeg en gammel mand. "Undskyld hr. Ved du, hvor den gamle forladte tivolipark er?" "Ja da. Du skal rundt om hjørnet, til venstre ned af Saltvandsvej og så lige ud ca. 50 meter. Så kan du se det," sagde han. Jeg gik den vej, han havde sagt, og ganske rigtig kunne jeg se toppen af en gammel rutsjebane. 

Da jeg kom derhen, så jeg et skilt, hvorpå der stod: Den gamle forladte tivolipark. Jeg gik derind. Der var bare støv og edderkoppespind overalt. Jeg fandt ikke mange spor, så jeg gik tilbage til Harry igen. Fem minutter efter jeg var kommettil hans kahyt, blev der presset et brev ind under døren. Jeg skyndte mig ,at sige til Harry, at han ikke røre det, og at jeg ville gå hen og tage det. Jeg tog mine hansker på og gik hen til det. Brevet var skrevet i hånden, og der stod: Harry! Din mand er blevet bortført. Hvis du tilkalder politi, så er han død!

"Åhh nej!" skreg Harry. "Hvad skal vi dog gøre?" "Det ved jeg ikke," sagde jeg stille. "Vi må lede efter flere spor! Måske er der fingeraftryk?"

Jeg gik tilbage til min kahyt for at hente min scanner og gik til Harrys kahyt. "Jeg bruger  scanneren for at se, om der er fingeraftryk, og hvem de tilhører. Og hvis personen står i vores register, så finder vi ud af, hvis der er," forklarede jeg.

Efter jeg havde været i gang, kunne jeg konstatere, at der var fingeraftryk, men de var ikke i registeret. Harry var nysgerrig. "Kan du se, hvilke fingre det er?" "Selvfølgelig. Det er en tommelfinger, pegefinger og ringefinger fra den samme person. Jeg mistænker lidt Liam og Niall, så jeg må have deres fingeraftryk." Harry foreslog, at vi gik derover med det samme. Vi gik over til Liam først.

"Hej, Harry og Gemma. Hvad bringer jer her hid?" spurgte Liam. "Vi skal have et par fingeraftryk af dig," sagde jeg blidt. "Nej, det skal I ikke, det kan jeg godt sige jer!" sagde han meget vredt. "Du har det med, at blive sur, ikke?" sagde Harry til ham. "Det skal du slet ikke blande dig i!" råbte Liam til Harry. Jeg afbrød og sagde: "Vi skal kun bruge tre fingeraftryk," sagde jeg. Liam gik med til det, og jeg fik taget de fingeraftryk, jeg skulle bruge og gik tilbage til min kahyt. "Okay, nu skal vi sammenligne Liams og forbryderens fingeraftryk," sagde jeg. Først et bip og så et bip til ... Ingen match. Nå, det udelukkede Liam. Så var der kun Niall tilbage. 

Næsten dag gik Harry og jeg over til Niall. "Hej, hvad skulle det være?" spurgte Niall. "Vi vil gerne bede om et par fingeraftryk fra dig," forklarede jeg. "I mistænker vel ikke mig?" "Nej, bestemt ikke. Men vi skal lige have et par fingeraftryk, så vi kan være helt sikre på, at det ikke er dig," sagde jeg. Niall tog sin hånd frem, og jeg tog de tre fingeraftryk, jeg skulle bruge, og så gik vi tilbage til min kahyt. Bip ... et bip til ... Heller ingen match her. "Vi må gå mere til den!" sagde jeg. "Vi må undersøge den gamle forladte tivolipark." Så vi gik derover.

Klokken var 17:39. Vi begyndte langsomt, men effektivt at undersøge hver kvadratmeter. Pludselig fandt vi en hemmelig lem i gulvet. Jeg åbnede den, og vi hoppede derned. Der var helt mørkt. Pludselig kom vi til en lang gang, hvor der var lys for enden. Der lugtede lidt af urin og bæ. 

Da vi var nået ned for enden af gangen, så vi en dør. Harry åbnede døren og vi gik ind i rummet, der var helt mørkt. Jeg tændte lyset. "Det her må være basen. Godt, her ikke er nogen, så kan jeg jo lige tage et par fingeraftryk fra flasken," sagde jeg, mens jeg tog mine hansker på. Da jeg var færdig, undersøgte vi rummet, men der var ingen spor af Louis, så vi gik.

Oppe i min kahyt brugte vi scanneren til at finde et match. Bip ... og et til ... bip ... match! "Jaaaaaa! Der var match på alle fingerne på denne Tuborg-flaske!" råbte jeg. Jeg besluttede mig for at ringe efter forstærkning. "Hej, vi har en kode blå på Louis Styles, New Zealand-skibet Long day, kahyt nummer 34. Skynd jer," sagde jeg. "Okay, vi kommer med det samme!" lød svaret. 15 minutter efter kom de. "Hvor er det henne?" spurgte overbetjent Malik. "Nede i kælderen. Vi kan vise jer, hvor det er. Kom med," sagde jeg og satte i løb. Vi løb derover og fandet den hemmelige lem og hoppede derned.

Vi løb hen til rummet. "Det er politiet, I er omringet!" råbte overbetjent Malik højt. Ingen svarede. Så kunne vi se tre skygger på muren. Vi løb efter dem. "Nu kan I ikke slippe væk!" sagde overbetjent Malik. Bortførerne tog hænderne op i luften. Vi fik dem! Mens politiet anholdte dem, løb Harry og jeg tilbage for at finde Louis. Først kunne vi ikke finde ham, men så hørte vi en underlig lyd fra skabet. Jeg åbnede det, og der var Louis. "Louis! Åh, hvor jeg savnet dig," sagde Harry glad. "Jeg har også savnet dig," Louis og holdt om sin mand. Og forbryderne ... ja, de kom i fængsel på livstid, så dem hører vi vist ikke mere fra!

 

Hvis du/I har læst en som mindede om denne her før, så er det nok fordi, at den er fra et ViUnge Story blad. Dette er nemlig en gammel historie, som jeg sendte ind til dem og den kom med. Men håber du/I kunne lide dette oneshot. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...