Alt af mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
Jeg har valgt at skrive min historie ud fra sangen All Of Me - John Legend. Historien handler om to veninder der har misforstået hinanden på hver sin måde. Der opstår konkurrence mellem deres venskaber, det splittes, og det samles igen. Historien handler også om, hvordan det kan gå til i mange menneskers liv, og hvordan forskellige ting kan opfattes.

0Likes
0Kommentarer
110Visninger

1. Alt Af Mig

En pige på elleve år, ved navn Flora, og hendes bedste veninde Rae, på tolv år.

”Hvorfor har du aldrig sagt det før? Det kunne have gjort det hele nemmere!” snerrede Flora, og stirrede vredt på sin veninde Rae. Rae rystede på hovedet, og sakkede et skridt bagud. Men Flora tog fat i hende. ”Du har bare at  svare mig, ellers… Åh, jeg kan vel ikke true dig med noget!” Rae kiggede uskyldigt på sin veninde. ”Flora… Du ved jo, at du bare ville blive helt knust og jeg ville have overtrådt dine følelser! Sådan er du jo! Du er så utroligt følsom, og sart!” klynkede Rae. Og så løb hun sin vej. Som om lynet var slået ned lige ved siden af hende. Flora stod helt stille og stiv tilbage som en frossen istap. Så sank hendes ben sammen under hende, og hun følte sig helt fortabt. Sådan er du jo…

Næste dag piskregnede det. Himlen var grå og kedelig, og skyerne klumpede sig sammen i store bunker på himlen. ”Sådan er du jo, du er så utroligt følsom, og sart!” Disse ord gennemtrængte Floras hjerne. Jeg skal være anderledes, jeg skal være meget stærkere, modigere, og bedre end de andre! tænkte hun nu inde i sig selv. Jeg skal give dem alt af mig! Alt! Hun var på vej til skole, og gik stille og langsomt. Flora bemærkede ikke at Rae cyklede bag hende før hun hørte en velkendt person grine hånligt af hende, og så cykle forbi. Hun rakte hånden ud efter sin veninde, men blev ignoreret. Klokken ringede ind, og hun skyndte sig at hænge jakken op på knagerne uden for klassen, og svingede tasken op over skulderen da hun løb ind i klassen. Hun var lige ved at komme for sent, og sukkede af lettelse.

Klokken ringede til frikvarter. Det hele var gået så hurtigt, og før hun vidste det stod Rae lige foran hende med en anden veninde, og smilede mærkeligt. Hun hviskede et eller andet til sin veninde. ”Så går vi op og ser syvendeklasserne løbe om kap, vil du med?” spurgte den anden veninde. Flora skælvede, og nikkede. ”Så kom, bangebuks.” sagde Rae til Floras store forbavselse. Hvorfor talte hendes bedste veninde sådan til hende? Hun måtte virkelig se at få lavet om på sit ry. De gik alle tre sammen op til syvendeklasserne. Skolen var en mørk kedelig læringsopgang, der ligeså godt kunne blive lavet lidt sjovere.

De nåede op til syvendeklasserne, og så alle der var klar til løb. De fleste havde løbesko på, og var sommerklædte. ”En der vil stille op mod mig?” råbte den hurtigste dreng af dem alle. Han kiggede rundt på hele sit publikum. Flora skælvede. Skulle hun? Hun bestemte sig med det samme og stak armen op i vejret, og udstødte en høj lyd. Da alle kiggede på hende, begyndte de at grine. Mange slog sig på lårene af grin, og holdt sig for munden. ”Den var god, Flora, du er da godt nok blevet god til at lave sjov, hvad?” grinte en af de store. Flora kiggede rasende på dem. ”Jeg mener det!” råbte hun rasende. Så tiede de, og hun fik lov til at træde op ved siden af ham den hurtigste. Flora stirrede på målstregen, og gjorde sig klar. En anden talte ned. ”Klar, parat, start, LØB!”

De løb og løb og løb. Floras ben blev trættere og trættere. Jeg giver alt af mig! mumlede hun. ”ÅH NEJ!” hviskede hun så, da hun så alle forhindringerne hun skulle klatre over. Hun sprang op af en trappe, og holdt fast i gelænderet. ”NEJ, Flora! Du må ikke holde fast i det, det knækker!” Nu var det for sent. Flora væltede ned ad trappen med hovedet først, og tumlede videre ind i en kæmpe stor sten. Alt snurrede rundt. Det var svært at få luft. Hendes tanker var borte, og alt svimlede og susede for hende. Hun hørte en svag lyd af jublen, da den anden dreng var nået i mål. Men hun hørte også noget andet. Hun hørte en svag grædende lyd, den lød helt velkendt. Det var Rae. ”Bare jeg ikke havde været så forfærdelig ved min bedste veninde, bare jeg ikke havde testet hende så meget. Hvorfor kunne jeg ikke bare lade hende være den hun var engang… Jeg ville give alt af mig, for at dette ikke skulle ske.” Først nu mærkede Flora en ro, hun aldrig havde mærket. Nu var det overstået. Hun skulle bare være sig selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...