A boy for the life! -Justin Bieber

Sophie er 17 år gammel og er en meget stor belieber. Hun bor ved en plejefamilie som slår hende. Hendes liv er et rent helvede. Og op til flere gang har hun prøvet at begå selvmord, men det er altid mislykkes. Hendes største drøm er at få kontakt til sine forældre og søskende og en dag møde Justin.

Mange drømme går i opfyldelse, måske også Sophies. Om Sophie en dag bliver lykkelig, må i meget gerne læse mere om.....

9Likes
10Kommentarer
498Visninger
AA

4. fra drøm til virkelighed

Jeg lukkede hurtigt mine øjne. Jeg var faktisk bange for at se hvem det var. Personen gik helt hen til sengekanten og sagde med den blødeste og mest nuttede stemme ”Søde smukke Sophie. Jeg ved at du ikke sover” Den stemme. Jeg havde hørt den før. Den var så blød og så fantastisk. Mine øje forblev dorg lukkede men lige da jeg kunne høre at drengen smilet, begyndte jeg også at smile. Jeg åbnede forsigtigt øjnene, jeg var faktisk blevet spændt på at se hvem den dreng enlig var. Da jeg åbnede øjnene blev jeg mødt af de mest fantastiske hasselnøde brune øjne, og et fantastisk smil. Det var Justin, Justin Drew Bieber! Jeg er ikke den type fan der skriger når jeg møder mine idoler, jeg begynder at græde. Så det gjorde jeg, jeg græd ikke bare, jeg tuede brølede. Af glæde selvfølgelig. Justin gjorde tegn til at jeg skulle gøre plads til ham i sengen så det gjorde jeg. Han lagde sig derfor ved siden af mig, og tog sin meget muskuløse arm om mig. Jeg følte mig tryk, en følelse jeg ikke havde følt længe. Jeg har ikke været tryk lige siden jeg boede hjemme ved mine forældre og søskende og alle var sammen. Det er snart ved at være 13 år siden. Jeg husker tydeligt de dage hvor vi alle lå på sofaen med hænderne ned i en skål fuld popcorn med film ved siden af. Nu lå Justin bare med armen om mig og nussede mig stille i håret. Vi sagde ikke noget til hinanden i flere minutter, men til sidst brød jeg stilheden og spurgte så ”Hvordan? Hvordan kunne du finde mig, og hvordan fik du mig her op? Hvorfor ville du bruge din tid på at lede efter mig? ” Jeg løftede mit hoved stille og kiggede direkte ind i Justins ubeskrivelig smukke øjne. Han smilte og sagde så ” Jeg skrev jo at jeg ville lede efter dig. Alle de beskeder du har sendt til mig, har betydet rigtig meget for mig. Lige fra den dag jeg opdagede dine beskeder har jeg ville møde dig. Jeg har ville prøve at hjælpe dig og komme med en løsning, men hver gang er der kommet noget i vejen, og så har jeg glemt det. Så jeg har aldrig nået at kunne svare på dine beskeder. Da jeg så den besked du skrev i går vidste jeg at det her mente du, og hvis jeg ikke redede dig nu ville du aldrig komme tilbage. Det var min sidste chance for at møde dig. Så jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne, skrev til alle mine venner at de skulle lede efter dig. Og så i går nat kl 02:13 skrev min ven Ryan til mig at han tror at han havde fundet dig. Jeg skrev så tilbage at han skulle bære dig op i bilen og 10 minutter efter var jeg der. Jeg sagde tak til Ryan og så kørte vi hjem. Du var is kold. Så da vi kom hjem lagde jeg dig op på mit gæsteværelse. Da jeg så at du skrev tilbage til mig på Twitter for 30 minutter siden begyndte jeg stille at lave morgenmad for jeg tænkte at du nok var sulten? Så der er faktisk morgenmad. ” Sagde Justin med et smil på læben. Jeg blev helt mundlam, men fik dog presset et ”årrrh” ud af min mund. Justin tog min hånd træk mig ud i gangen og videre ned i køkkenet. Da vi kom i køkkenet stod der en stor bakke med frugt, Jordbær med chokolade, æbler med kanel og en kande med smoothie. Det var nok den lækreste morgenmad jeg længe havde fået. Da vi begge havde spist den lækre morgenmad, sad vi bare og kiggede hinanden dybt i øjnene. Der blev ikke sagt et ord. Jeg ville bryde stilheden på en eller anden måde så jeg sagde ”Tusind tak for mad, det smagte dejligt” Justin svarede så ”Skulle det være en anden gang” igen var der stille. Jeg brød stilheden for anden gang og sagde så denne gang ”Jeg elsker dig” Jeg fatter ikke at jeg overhovedet kunne sige det? Ordne fløj bare ud af mig. Justin begyndte at smile men sagde ikke noget. Han virkede meget genert. Justin kigger mig dybt ind i øjnene, hans fantastiske hasselnøde brune øjne klistre sig nærmest fast i mine. Hans hoved kommer tættere og tættere på. Jeg kan begynde at mærke hans rolige og bløde vejrtrækning. Mine læber er kun få millimeter væk fra hans præcis som drømmen. Det var en fantastisk følelse….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...