PAPER PLANE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2014
  • Status: Færdig
De finder hinanden på en bænk under et æbletræ; Lukas er født til at leve mellem stjernerne, og Grace er for ung til at dø, uanset hvor højt hun ønsker det. En historie om kærlighed, løfter, liv og død. [Til The Fault in Our Stars-konkurrencen, valgmulighed 2)

4Likes
4Kommentarer
487Visninger
AA

5. 5.

”Hvad er din yndlingsfarve?” spørger hun, og Lukas ruller med øjnene. Det er sent, og æblerne på træet er begyndt at blive modne.

”Det er det mest uoriginale spørgsmål i verden,” smiler han, og lader som om han gaber. Grace rækker ud og skubber til hans brystkasse; ikke hårdt, for hun ved nu hvor tynd han føles, og hvor nemt det ville være for hendes hånd at skyde direkte igennem og nå hans kolde hjerte.

”Jeg skal give dig original,” griner hun, og kommer op at sidde på knæ på bænken; det er ubehageligt og gør ondt, men hun er målrettet da hun læner sig frem mod ham og stikker hænderne ind i hans sider, fletter sine fingre med hans tydelige ribben.

”Nej, stop!” skriger han, da hun begynder at kilde ham, og han glider ned fra bænken og lander i græsset med et bump i et forsøg på at komme væk.

”Aldrig!” råber hun, så hendes stemme ringer ud over parken, og han ser udfordrende på hende. Der er liv i ham i aften, flammer i hans blik og varme i hans kinder. Det klæder ham.

Det får hende også til at presse på, se hvor glad han i virkeligheden kan blive.

Hun sætter efter ham og mærker duggen gennembløde sine bukser, mens han skriger af grin under hende. Han er stakåndet, forpustet og så smuk, at det næsten gør ondt at se på.

”Stop, stop, stop!” griner han, og tårer glider ned over hans kinder, selvom han fortsætter med at le. Det giver hende en rus, at kunne få ham til at grine sådan, og hun har aldrig lyst til at holde op med at røre ham, selvom hendes fingre stryger over alt for tynd hud og alt for tydelige knogler.

Hun stopper et øjeblik og lader ham trække vejret, mens hun lader som om hun overvejer at lytte til ham. ”Hmm,” mumler hun. ”Måske du har ret.”

Hans smil er så bredt, at det ser ud som om det sidder fast.

”Det har jeg,” siger han påtaget alvorligt, og han ser så seriøs ud, at Grace er nødt til at kilde ham igen, til hans latter kan høres helt til stjernerne, hvor den hører til.

”Stop!” hulker han, og hun lader ham få ro et øjeblik. Hun sidder på alle fire over ham, og han virker så lille under hende, at hun begynder at flytte sig væk fra ham, så hun ikke ved et uheld fanger ham i et fængsel af arme og ben.

En hånd lægger sig på hendes nakke, og hun standser midt i en bevægelse. Lukas har sat sig halvt op, og nu er deres ansigter så tæt på hinanden, at hun kan mærke hans ånde mod sine læber.

Hun tør ikke trække vejret.

”Følg mig hjem,” hvisker han blidt, og det føles mere rigtigt, end hun havde forventet. Hun nikker og kommer klodset på benene, mens hans duft stadig klæber til hendes hud.

De går i tavshed, side om side som om de er bundet sammen af et usynligt bånd, og måske er de i virkeligheden også det. Det føles sådan, nogle gange.

Lukas bor ikke langt væk fra parken, på en gade Grace kender, og deres skuldre strejfer hinanden mens de går. Han standser foran et lille, rødt hus, der synes at udsende den slags hjemlighed, Grace kender og elsker ved sit eget hjem.

”Her bor jeg så,” siger Lukas, og ser lidt rundt, som har han ikke travlt med at komme indenfor i varmen.  Grace nikker.

”Prøv at se, om du kan sove,” hvisker hun, og hans øjne fyldes med noget, hun ikke helt forstår.

”I lige måde,” smiler han stille, og hun nikker igen.

”Det lover jeg,” siger hun, fordi hvert et løfte de afgiver til hinanden, knytter dem tættere sammen, gør dem stærkere. Lukas’ smil er privat, kun for hende.

”Godt.”

Grace falder i søvn det øjeblik, hendes hoved rammer puden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...