One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42986Visninger
AA

45. Kapitel 43: What happened with Taylor?

*Louis synsvinkel*

At se Taylor stå at råbe efter en bil, der allerede var kørt knuste mit hjerte. Stakkels Taylor. Det eneste hun prøvede på var at hjælpe. Det var aldrig meningen, at hun skulle blive en del af det her. Zayn havde ret. Niall kunne beskytte hende. Han ville aldrig give slip. Han måtte ikke begå den samme fejl, som jeg gjorde med hende. 

Det morsomme var bare, at Niall så nogenlunde sådan ud. Han gik rundt op i lejligheden som en omvandrende Zombie. Lige nu lå han rent faktisk og sov, og det gjorde, at jeg kunne trække noget frisk luft. De andre drenge var taget hjem, og jeg havde meldt mig frivilligt til at passe Niall. Jeg havde jo ikke noget bedre at tage mig til alligevel.

"Kom her", sagde jeg og trak Taylor ind i et kram. "Det hele skal nok gå. Det lover jeg. Niall vil passe på dig". Hendes blå/grå øjne borede sig ind i mine. 

"Og hvorfor skal han så det?".

Jeg sank den klump, der var vokset frem i min hals. Jeg bed mig diskret i læben. Håbede, at hun ikke så det. 

"Det er Niall. Han vil beskytte alle. Plus du har det ikke godt, Taylor. Det kan jeg se". Okay Louis, løgn på løgn, men hvad skulle jeg svare? 

"Du er jo lige så slem som Zayn", sukkede Taylor irriteret. "I ved godt, at I ikke kan beskytte mig mod alt. At jeg er i stand til at klare mig selv. Jeg er ikke et lille barn".

"Lad mig nu, Taylor", hviskede jeg bedende.

"Hvorfor er det så vigtigt for dig, at Niall passer på mig?".

"Det er det bare", svarede jeg som et lille barn, der ikke fik sin vilje. "Lige siden jeg mødte dig, har jeg haft følelsen af, at jeg er nød til at beskytte dig".

"Er jeg så ynkelig?". Taylors ansigt blev pludseligt udtryksløst. 

"Tvært imod. Det er bare siden din far ikke er her længere så...".

"Louis stop!". Smerten i hendes ansigtsudtryk afslørede alt. Hun elskede virkelig hendes far. Han betød alt for hende. "Jeg har ikke lyst til at tale om det". Det sidste var blot en mumlen. Måske var det på tide, at lade det emne ligge. 

"Kom, nu går vi indenfor og får en kop beroligende te", svarede jeg. Det med teen måtte have været overbevisende, for hun fulgte i hvert fald med mig ind i opgangen til hende og Niall lejlighed. 

Taylor virkede så svag. Ikke som den Taylor jeg var vant til at se rundt omkring. Hun kæmpede sig op af trapperne i sneglefart. Hun smilede ikke. Hvad havde Zayn dog gjort ved hende? Jeg kunne ærligt sige, at jeg bedre kunne lide den anden version af Taylor. Hende, der ikke lignede en, der kunne besvime hver øjeblik det skulle være. 

Da vi kom hen til hoveddøren bankede jeg ikke engang på. Jeg vadede lige ind. Ind i stuen hvor Niall var faldet i søvn. Eller da vi trådte ind, stod Niall og stirrede på Taylor med sine blå øjne. 

"Er det...".

"Ja, det er det". Jeg lod ham ikke tale færdig, før jeg havde svaret. For jeg vidste præcis, hvad han ville spørge om. 

Han trak Taylor ind i et kram. Han holdte hende så stramt, at jeg troede, hun ville gå i stykker. Seriøst. Forstil jer lige Taylor eksplodere. Nialls ansigtsudtryk. Der ville nok komme Taylorsnask udover alle væggene, og gæt hvem der ville blive nød til at tørre det op. Jep. Louis Tomlinson.

"Når jeg vil lade jer to tale ud om tingene, imens jeg laver en kop te til dig, Taylor", svarede jeg og blinkede frækt med det ene øje. "Bare lige så du ved det. Jeg laver den bedste te i verden". Taylor kiggede mistroisk på mig. "Spørg bare Niall", endte jeg med at svare.

Taylor kiggede forvirret op på Niall, der underligt nok stadig holdte om hende. Han havde jo heller ikke set hende i over 24 timer. Mon jeg også havde været så slem med El? Det håber jeg sandelig ikke. Niall nikkede til mit spørgsmål om te. Jeg kiggede overlegent på hende og forsvandt ud i køkkenet, før Taylor fik chancen for st dige eller gøre noget. Sådan får man det sidste ord. Bum! Jeg har virkelig talent for det her. 

Jeg satte vandet i kog. Derefter fandt jeg min IPhone frem og gik ind under kontakter. Zayns nummer var det sidste på min kontaktliste. Hvilket ikke er så underligt, siden hans navn starter med z. I kan vel næsten gætte, hvad det næste jeg gjorde var? Nej, jeg trykkede ikke på Home og lod som om, at det aldrig fandt sted. Nej, det jeg gjorde var at trykke "Ring op". Zayn svarede rimelig hurtigt, og hvorfor ved jeg ikke. 

"Louis? Hvorfor ringer du nu? Vi snakkede da sammen for mindre end 2 timer siden". Det var typisk Zayn, at besvare med et spørgsmål.

"Det ved jeg, men jeg har et vigtigt spørgsmål".

"Spyt ud", lød det sukkende fra Zayn.

"Hvad har du gjort ved, Taylor?".

"Hvorfor vidste jeg det spørgsmål ville komme". Det svar var nok mest til ham selv. "Men jeg har ikke gjort noget ved Taylor, Louis".

"Hvorfor er hun så sådan der? Du satte hende af. Du må vide det, Zayn". Måden han undgik mit spørgsmål på, gjorde mig irriteret. 

"Jeg ved det ikke, Louis. Fat det! Jeg fandt hende sådan. Hun var sammen med Perrie og Sophia. Mere ved jeg ikke. Ligner jeg måske en brutal morder?".

"Du har lavet nogle underlige ting på det sidste. Plus, at jeg ved, du tilbringer virkelig meget tid sammen med Chloe".

"Siger den person, der næsten slog Taylor ihjel". Den gjorde ondt. 

"Det var en fejl! En fejl, der ikke vil gentage sig", råbte jeg. Han behøvede ikke at minde mig om, hvad jeg gjorde.

"Det ved du jo ikke, Louis. Du er let at påvirke, og måske kommer der en, der vil udnytte det", svarede Zayn og lød underligt mere rolig. 

"Vi bliver nød til at finde en løsning. Ring til mig, når du har fundet ud af noget. Okay?".

"Selvfølgelig Louis".

"Vi ses", svarede jeg.

"Ja... øhm vi ses Louis...".

Lige inden en af os fik trykket på knappen, der afbrød opkaldet, udbrød jeg: "Og Zayn?".

"Ja". Han løs overraskende træt. 

"Pas på dig selv". Han vidste, hvad jeg mente. Det var jeg overbevidst om. 

"Ja, det skal jeg nok. Og tak Louis". Jeg nåede aldrig at spørge ham om, hvad han mente, før Zayn havde lagt på. 

Vandet havde kogt færdig. Og hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg ingen ide om, hvor lang tid der var gået siden det var blevet færdigt. Jeg hældte vandet i koppen og lod det trække i et par minutter, før jeg smed det ud. Lige inden jeg bar koppen ud, tilføjede jeg det pulver jeg havde i min lomme...

###

Say What? Hvad i alverden er det, Louis putter i Taylors te? Nogle gæt? Og hvad mener Zayn med det sidste tak? 

Love ya Guys<3
- Sophia The Cupcake X

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...