One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42967Visninger
AA

43. Kapitel 41: Did you left him?

*Liams synsvinkel*

Da Niall ringede helt desparat og sagde, at Taylor var forsvundet uden et ord om hvor hun var taget hen, så jeg det som en mulighed for at komme over i deres lejlighed. Så jeg tilbød at komme over, og Niall var hurtig til at svare ja. Det måtte tage hårdt på ham. Han var virkelig forelsket i pigen. Måske var det på tide at følge Harrys plan. Måske havde han haft ret hele tiden. 

Jeg lagde en seddel til Sophia, for jeg nænnede ikke at vække hende. Hun havde brug for søvnen, så jeg fandt noget tøj og listede ud af lejligheden så stille som jeg kunne. Lad os bare sige, at Sophia ikke sov særlig tungt. 

Da jeg ankom til Nialls lejlighed, var det tydeligt, at han var ved at gå ud af sit gode skind. Jeg bad ham sætte sig ned i sofaen, imens jeg lavede te til ham. Først protesterede han, fordi det var hans lejlighed, men jeg fik ham overbevidst om, at jeg sagtens kunne lave det, og jeg kendt jo også hans lejlighed rimelig godt. 

Du gætter aldrig, hvad jeg fandt, da jeg lavede te. På gulvet lå en lille hvis seddel. Håndskriften var svært at genkende, men jeg gættede på, at det var Taylor, der ha de skrevet den. Der stod i hvert fald:

Godmorgen Nialler:)

Jeg håber, du har sovet godt. Jeg er gået før du vågner, for der var lige nogle ting, jeg skulle ordne. Ting, du ikke skal bekymre dig om. Jeg vil være tilbage sent i aften eller i morgen tidlig. Gå nu ikke i spåner over, at jeg er væk. Jeg lover, at jeg kommer tilbage.

Din Taylor <3

PS. Jeg vil ikke være i stand til at tage min mobil:)

Og der gjorde jeg noget, jeg aldrig troede, jeg ville være i stand til at gøre. Jeg rev sedlen over. Som i en masse små stykker og smed den ud med et tebrev ovenpå. Ups! 

Jeg fandt straks min mobil frem og gik under kontakter og ringede "Hazza;)" op. 

"Liam, er det dig?", lød det i den anden ende. Han lød rimelig træt.

"Taylor er væk, og jeg rev en seddel over hun havde skrevet", hviskede jeg og sørgede for, at Niall ikke hørte det. 

"Du gjorde det?", spurgte Harry forbavset.

"Ja".

"Wow, jeg troede ikke, at du havde nerverne til den slags". Du skulle bare vide Hazza. 

"Når men vi ses".

"Ja, ses", svarede Harry og lagde derefter på.

*Taylors synsvinkel*

Londons vejr var virkelig koldt i dag, så da jeg trådte ind på en cafe tæt ved en af undergrundsstaionerne kunne jeg tydeligt mærke temperaturforskellen. Herinde var varmt. Udenfor var der koldt. 

Han sad alene ved et bord i det ene hjørne. En masse papirer lå foran ham. Det her skulle nok blive skønt. I det mindste var hun ikke til stede. 

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke bare fortalte Niall, hvad jeg skulle. Måske fordi han var sur på mig. Eller måske var det fordi, at jeg ikke ønskede at bekymre Niall. At jeg måske havde tænkt mig at blive væk længe og se til nogle af mine venner. 

Han havde bare brug for noget tid uden mig. Han havde brug for at slappe af. Uden mig. En dag uden hinanden, var måske hvad vi havde brug for. 

"Hey Taylor. Jeg er rigtig ked af det, der skete i går. Jeg troede ikke, at hun ville være sådan", sagde Travis, da jeg satte mig ned ved bordet. 

"Det er okay. Jeg forventede nu ikke særlig meget af hende".  Travis kvalte et grin.

"Det er okay, Tay. Jeg tog vidst fejl af hende. Derfor har jeg denne mappe med til dig. Fars sidste sag, som jeg lovede dig", han rakte en sagsmappe frem mod mig. Jeg tog imod den. 

"Tak Travis. Jeg skylder dig virkelig".

"Så længe du lover, at vi altid vil være venner. At du ikke vender mig den kolde skulder, når alt det her er ovre".

"Det lover jeg. En kop kaffe? Jeg giver".

"Desværre Tay, jeg har en anden aftale. Måske en gang i næste uge, hvis du ikke har for travlt med din sag", svarede Travis og rejste sig fra bordet. 

Jeg puttede sagsmappen i min taske, og gav Travis et kram inden han forsvandt ud af døren og videre mod hans næste destination. Jeg var faktisk virkelig glad for at have fået min bror tilbage. Jeg gik hen for at bestille en kop kaffe og finde et eller andet at bruge resten af dagen på. Niall fortjente lidt tid uden mig. 

Som om det var skæbnen, tikkede en besked ind på min telefon. Den var fra Perrie. Hende havde jeg ikke set i et godt stykke tid. Enten var hun sammen med sit band eller sammen med Zayn. Og desværre indgik jeg ikke i deres plan om at være sammen. Det hed åbentbart ikke Zayn, Perrie og Taylor tid. Det ville nok også være lidt mærkeligt. Der stod:

Hey Tay! (Sjovt det rimer)

Jeg ville høre om du havde tid til at ses. Zayn er ude i aften. Noget med bandet. 
Vil du? Sådan rigtig tøsehygge(;
Perrie(:

Sikke nogle mærkelige smileys Perrie skrev. Hvorfor mon hun gjorde det? Vane eller var hun bare sær? Ja Perrie var sær, men på den gode måde. Derfor svarede jeg:

Ja, jeg har vel ikke så meget andet at fortage mig her til aften...
Ej jeg laver bare sjov med dig. Jeg vil rigtig gerne hænge ud. Hvis Sophia også har tid, kan vi også spørge hende. Hvis du har lyst;)

Taylor<3

Perrie var en af de der personer, som svarer virkelig hurtigt. Jeg tror ikke, at der gik mere end et minut, før en ny SMS fra Perrie tikkede ind. Hun havde skrevet:

Perf... Hører Sophia ad, om hun har andre planer(:
Kom du bare nu

Jeg svarede ikke på beskeden. Hun kunne jo godt se, at jeg havde set den, så det var vel ikke særlig vigtigt at jeg svarede. Derefter lagde jo mobilen tilbage i tasken og fortsatte videre ned til undergrundsbanen og ind i et tog, der kunne føre mig til Zayns hus. 

Da jeg steg af toget og kom op af trapperne tættest på Zayn og Perries lejlighed stod en hvis person henne ved opgangen og var på vej ind i sin bil. Zayn.

Jeg fortsatte i håb om, at han ikke havde set mig. Hvorfor, var jeg ikke helt klar over. Måske fordi jeg ikke orkede spørgsmål i dag. Men da jeg kom over mod ham holdte han blot armen ude og stoppede mig. Han fik det til at se så let ud. 

"Taylor, hvad laver du her? Er du godt klar over, at Niall er helt oppe at køre. Han savner dig. Sin bedre halvdel".

"Men... jeg lagde en seddel til ham. Og måske er det godt med en smule afstand", svarede jeg og trak blot på skuldrene.

"Slår du op med ham?".

"Nej, jeg elsker ham. Virkelig virkelig højt. Det ville jeg ikke kunne finde på".

"Det håber jeg heller ikke", svarede Zayn og så truende på mig. 

Og som om Zayns truende øjne ikke var nok, tikkede en besked ind fra et hemmeligt nummer. Kunne den person ikke bare lade mig være i fred. Det ville da også spare ham fra en masse tid. Hvad havde jeg da også gjort den person, siden jeg fortjente alt det her? Jeg låste min IPhone op og læste beskeden. Der stod:

Har jeg ikke allerede fortalt dig, at du skal holde dig væk fra One Direction, detektiv? Det synes jeg bestemt jeg har, men hvad er det så, du ikke forstår ved det. Så lad mig få det til at sive ind i din lille hjerne:

HOLD DIG VÆK FRA ONE DIRECTION! 

Forstår du? Det håber jeg virkelig for dit eget bedste. 
Jeg ikke aldrig langt væk fra dig(;
Anonym

"Jeg kender ikke særlig mange, der skriver smileyer sådan der", sagde Zayn og afbrød min koncentration. 

"Hvem kender du da?".

"Perrie gør".

Og der fik jeg virkelig vejrtrækningsproblemer. Jeg måtte føle på mit bryst for at være sikker på, at mit hjerte stadig slog. Det her måtte virkelig ikke være sandt. En eller anden fortæl mig, at det her er et mareridt. Please. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...