One question: Why? (One Direction)

Eleanor Calder er død, eller ret og sagt hun er blevet myrdet, men af hvem? Og hvorfor? Så Englands bedste detektiv Taylor Phillips bliver sat på sagen. Det viser sig at være mere kompliceret end Taylor troede, for de "berømtes verden" som Taylor kalder den, er mere indviklet og fuld af løgne end hun troede. Og før Taylor ved af det, bliver hun viklet ind i den verden...
__________________________________________________________________________________________________________________________________
Det her er min første krimi og første fanfiction, og jeg vil gøre mit bedste. Jeg indrømmer også, at jeg ikke er den største One Direction fan, så måske er det ikke alle detaljer der passer helt.

41Likes
131Kommentarer
42949Visninger
AA

16. Kapitel 14: Is that true?

Først stirrede jeg på ham, som om han var sindsyg. Hvilket han måske også var? Men hvorfor lige kærester? Han kunne da lige så godt have sagt, at vi flirtede eller noget lignende. Misforstå mig ikke, jeg kunne godt lide Niall, men måske ikke lige på kærestemåden.

Niall kiggede ret flovt ud af vinduet, da han nok forventede, at min reaktion var anderledes. Stakkels dreng eller mand er han vel nok mere. 

"Niall?", mumlede jeg i håb om, at han ville svare, men det gjorde han ikke. "Niall?", forsøgte jeg igen lidt højere.

"Mmm".

"Du må ikke tro jeg hader dig, for det gør jeg ikke. Jeg blev bare overrasket, og...".

"Ved du hvad der gør mest ondt Taylor?", afbrød Niall mig.

Jeg drejede ned af min egen gade, og fortsatte hen mod mit lejlighedskompleks. Gaden var helt tom,   hvilket var noget nyt. Her plejede altid at vrimle med mennesker. Jeg tjekkede klokken, og den viste 23.52, hvilket måske var et svar.

"Nej", mumlede jeg.

"At man er nød til at lyve, for alle dem man holder af for at beskytte dem. Og alligevel ender man med at såre dem", sagde Niall, men fjernede ikke sit blik fra vinduet. "Kender du det?".

Ja, Taylor ja det gør du

Nej

Jo, indrøm det nu bare, eller vil du også lyve for Niall. Den eneste dreng, der rent faktisk kan lide dig?

Stop det!

Du ved jeg har ret

"Taylor?", afbrød Niall mine tanker. "Er du okay?".

"Ja, ja jeg har det fint. Helt fint... jeg havde bare en indre kamp med mig selv". Okay det sidste skulle jeg nok ikke have sagt. 

Niall var tydeligvis en smule forvirret, da han svarede på min kommentar. Det ville jeg nok også have været.

"Jamen okay Taylor", sagde Niall, men endte med at grine. "Jeg har bare et spørgsmål".

"Fyr løs".

"Hvorfor holder vi foran din lejlighed?".

"Ups, jeg skulle køre dig hjem. Det havde jeg helt glemt. Det må du altså undskylde Niall, jeg kører dig hjem med det samme".

"Nej det er okay. Det er sent, kan jeg ikke bare sove hos dig?".

"Øhm... jo selvfølgelig... du kan låne Chloes værelse, men jeg advarer dig, det er pinkt", sagde jeg.

"Det kan jeg godt leve med. Jeg har prøvet det der var værre", svarede Niall og grinede med sin høje latter. Piger elskede vidst den latter.

Jeg låste lejlighedskomplekset op, og signalerede til Niall, at han skulle følge efter. Jeg gik hen mod trapperne, da Niall sendte mig et bedende blik hen mod elevatoren. Hans havblå borede sig ind i mine. Det var som at blive fortryllet. 

Jeg sukkede og gav efter, og sammen trådte vi ind i den lille elevator. Jeg trykkede på 5. etage. Få minutter efter stod vi på 5. etage, og jeg låste op til min lejlighed. Drengene havde været her før, men det kunne de sikkert ikke huske. 

"Hjem kære hjem", mumlede jeg. "Tag skoene af, så redder jeg op til dig på Chloes værelse", sagde jeg.

"Tak, kan jeg også låne noget tøj?", spurgte Niall høfligt.

"Øhm... nu er det jo ikke fordi jeg gemmer drengetøj, men jeg tror, jeg har noget af min brors gamle tøj".  

"Har du en bror?".

"Øhm ja...".

"Det har du da aldrig sagt".

"Du spurgte aldrig. Men jeg har nu heller ikke set min bror i næsten et år".

"Hvorfor ikke?".

"Lang historie, jeg... jeg vil helst ikke tale om det", mumlede jeg.

"Okay", sagde Niall og kom helt hen til mig, og lagde armene om mig. "Men du siger bare til, hvis du får lyst til at tale om det", hviskede Niall i mit øre.

Jeg svarede ikke, men nød bare hans arme om mig. Det var rart. Følelsen af at føle sig elsket og værdsat. En følelse jeg ikke oplevede længere. En tåre strejfede min kind, men jeg forsøgte st skjule den ved at fjerne den. Niall så den, og hviskede i mit øre:

"Du må ikke græde".
"Hvad med om vi går i seng". Jeg nikkede. 

Niall forsvandt ud på badeværelset, imens jeg fandt noget af Toms tøj til Niall, som jeg gættede på han kunne passe. 5 minutter efter kom Niall med uglet hår ud fra badeværelset.

"Her", sagde jeg og rakte ham tøjet. "Jeg er ikke sikker på om det passer, men nu har jeg heller ikke så ofte besøg af drenge, da jeg ikke har en kæreste", svarede jeg.

"Det har du nu", grinede Niall.

"Når ja... jeg fik faktisk ikke spurgt dig, hvorfor du lige akkurat sagde kæreste".

"Det ved jeg ikke... panik måske", svarede Niall og rødmede svagt. Årh hvor så han sød ud. Stop det Taylor.

"Betyder det, at du ikke kan lide mig? For hvis du ikke kan, er det helt okay, men jeg er bare nysgerrig, og hvad gør vi overhovedet med de andre fra bandet... for vi...".

Jeg blev afbrudt ved af et par bløde læber blev lagt mod mine. Min mave eksploderede af glæde og nervøsitet. Betød det, at han godt kunne lide mig? For det håbede jeg virkelig han kunne. Kysset var specielt og jeg tror, jeg måske havde fået følelser for Niall. 

"Sikke en sød måde at få mig til at holde mund på", svarede jeg, da vi trak os fra hinanden.

Efter at have set en film, besluttede vi, at det var på tide at gå i seng. Jeg fulgte Niall hen til Chloes værelse og åbnede døren. Jeg kom her ikke så tit, da vi mest befandt os i stuen og ikke på hinandens værelser.

"Wow", sagde Niall, da han trådte ind på værelset. "Der er vidst en, der godt kan lide os", grinede han.

"Her er en smule uhyggeligt med så mange plakater", svarede jeg og fik gåsehud.

Niall svarede ikke, men grinede bare ad mig. Hvad det sjove ved det var, kunne jeg ikke rigtig se, men Niall så det sjove i det meste.

"Jamen godnat så", sagde jeg og var på vej ud af døren, da Niall sagde mit navn. Jeg vendte mig forvirret om, og så Niall rødme lidt. Hvad handle det her om?

"Må jeg få et godnatkys?", spurgte Niall.

"Selvfølgelig Nialler", svarede jeg.

Jeg kyssede ham blidt i panden, så på næsen, og da han brummede en irriteret lyd, kyssede jeg ham på munden. Det lød som om, at det tilfredstillede ham. De sidste par timer, havde Nialls og mit forhold ændret sig meget. Vi var gået fra bekendte/venner til flirt/kærester. Vi havde kysset lidt, og lært hinanden meget bedre at kende.

"Godnat", mumlede jeg for anden gang, og fik denne gang lov til at forlade rummet.

***

Jeg vågnede ved lyden af mit navn, og så hen mod døren, da den var åbnet en smule. Niall stod i døren med en pude i hånden, og mindede mig mest af alt om en lille dreng. Jeg gjorde plads i sengen, og klappede blidt på kanten. Niall satte sig ned.

"Hvad sker der Nialler?", spurgte jeg, og legede med hans lyse lokker.

"Jeg havde mareridt, må jeg sove hos dig?", spurgte han, og fortryllede mig med sine øjne.

"Selvfølgelig, bare lig dig", svarede jeg og rykkede lidt, så der blev plads.

 Niall sukkede tilfreds, og lagde beskyttende armene om mig. Jeg tror ikke engang, at der var gået 10 minutter, før Nialls snorken fyldte rummet. Sødt.

***

Niall og jeg havde spist morgenmad, og rigtig hygget os til klokken blev 11.30, og Niall blev nød til at gå til et interview med de andre drenge. Han virkede ikke som om, han ville, men det blev han nød til.

Han var blevet  kærlig, og vi opførte os rigtig som kærester, men det var vi officielt set ikke. Men det var okay, vi tog tingene i vores eget tempo, som Niall havde sagt, og det passede mig 

Jeg forventede egentlig ikke at få besøg, for Niall og jeg havde ikke aftalt noget, da han skulle et eller andet med drengene. Så jeg forventede da ikke, at det var Niall der ringede på da klokken var slået 14.48. 

"Hey", sagde han, da jeg chokkeret åbnede døren. Ved hans side stod Zayn, men jeg vidste nu ikke hvorfor.

"Hey Nialler, hvad sker der?".

"Ikke noget alvorligt", sagde Niall ud fra mit bekymrede ansigtsudtryk. "Jeg glemte bare min telefon her tidligere".

"Åh, jeg tror den ligger på Chloes værelse, jeg finder den lige", svarede jeg, og efterlod drengene i døren.

Jeg gik ind på værelset, og fandt Nialls mobil på bordet, som jeg havde forventet. Den lå på ved siden af en nøgle, jeg gættede på var til en af hendes skuffer i kommoden. Jeg kunne ikke lade hver, så jeg tog nøglen og forsøgte at åbne alle skufferne, til jeg kom til den nederste, der var låst.

Jeg satte nøglen i og låste skuffen op og så til min store overraskelser, en masse billeder af One Direction med en masser røde krydser over, huller i og røde cirkler. Jeg troede godt Chloes kunne lide One Direction, men det viser sig vidst, at hun godt vil af med dem. Men hvorfor? Hvad har de nogensinde gjort hende?

###

Hey Guys!

Jeg beklager det lidt kedelige kapitel om Niall og Taylor. Men bare rolig, hendes sag bliver snart blandet mere ind i historien, jeg har ikke glemt den.

Men jeg vil virkelig gerne høre jeres mening, da jeg bare føler jeg skriver, men folk ikke rigtig følger med. Jeg er da glad for, at nogle kommenterer, men ville bare ønske der var flere.

Men jeg er glad for alle jer der følger med:)

Love your guys:)

- Sophia The Cupcake X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...