Over Again - Niall Horan * Færdig *

Kender i den voldelige Scott Horan? Det gør Niall og hans band i hvert fald. Scott er Nialls tvillingebror og prøver alt for at gøre livet og karrieren surt for ham. Han har sat i fængsel på grund af vold, og nu er han kommet ud, men kun for at blive et bedre menneske. Men kan han det? Han skal nemlig bruge en masse tid sammen med sin ”åh så perfekte” tvillingebror og hele hans band. Scott er, som han er, og det kan han ikke lave om på, bare på grund af et verdensberømt band, men de prøver hvad de kan på at hjælpe ham. I sær Niall vil gøre alt for at se sin bror være lykkelig og glad.

69Likes
56Kommentarer
5526Visninger
AA

11. Kapitel 10 | Stop // Niall og Scott

Nialls synsvinkel 

Jeg stod med Louis' arme om mig, og det var på en måde befriende, men det at jeg græd, var ikke normalt. Men jeg kunne ham seriøst ikke, Scott, kunne han ikke bare blive sendt hjem, han skal altså ikke være her mere. 

"Louis, han skal ikke være her mere" græd jeg, og tog mine arme om ham. Drengene var der altid til at trøst mig, og det var rart. Det var rart, at det var her for mig, selvom det var min idé, men de støttede mig sikkert også i, hvis jeg sendte ham tilbage til Irland. Problemet var nok, at det ikke kunne blive idag, for så ville jeg ikke nå tilbage til koncerten, og jeg ville jo heller ikke skuffe mine fans, så han måtte blive til i morgen, og så var det ellers farvel. 

"Niall, bare rolig.." Louis beroligede mig, og pludselig var min vejrtrækning normal. Hans hænder kørte op og ned af min ryg, og beskyttede mig mod alt.

”Niall?” Liams stemme lød, men stemmen forsvandt igen, fordi han sikkert var gået forbi.

”Skal vi komme i gang igen?” spurgte jeg og gik ud af Louis greb. Han nikkede og han gik ud, mens jeg stod lidt foran spejlet og så hvor røde mine øjne var blevet. Tårene havde jo rendt ned af mine kinder uafbrudt, så de var også en smule røde. Jeg tog et stykke papir, og tørrede mine øjne og næse, inden jeg gik ud, hvor Liam løb direkte ind i mig.

”Oh gud Niall” sagde han og tog mig ind til et kram. ”Er du okay?” Han bekymre sig så meget, men det er forståeligt nok.

”Ja, og jeg er klar til at synge igen” han gav slip og vi gik sammen ind til de andre. De andre dreng, Zayn og Harry, så mig og kom løbende over til mig, hvor de gav mig et kram på samme tid.

”Gruppekram!” råbte Louis, og kom løbende og hoppede oven på os alle sammen, mens vi krammede hinanden. ”Hvor er det længe siden det her” grinte Louis og fjernede så derefter armene og spillede lidt for cool.

”Drenge er i klar igen?” råbte en mand, og vi gik hen til scenen og stillede os der, hvor vi nåede til, og vi valgte kun at spille What Makes You Beautiful og Best Song Ever, så var vi klar til senere. Jeg stod bag scenen og kiggede ondt på Scott og jeg kunne godt se, at han følte sig alene, men han havde fortjent det.

”Hey Niall!” råbte han til mig, og gik hen i mod mig.

”Ikke snak til mig!” råbte jeg af mine lungers fulde kræft, og vendte mig om og gik, men der var nogle der tog fat i min skulder.

”Niall! Jeg er sulten, så jeg vil bare gå ud og købe en burger, skal jeg tage en med til dig?” spurgte han i en venligere tone, end han normalt havde gjort på touren. Jeg trak på skuldrene og rystede på hoved, men min mave kunne ikke holde kæft, fordi den rumlede. ”Jeg tager to burgere med til dig, har du tilfældigvis nogle penge?”

”Nej Scott.. Lad mig være! Snak med de andre!” Jeg vendte ryggen til ham og gik hen i mod Louis, som havde fulgt med i vores samtale. Han åbnede faktisk armene med det samme, da jeg kom hen til ham, og jeg lagde armene om ham og lagde mit hoved på hans skulder. Han havde brug for noget omsorg og trøst.

”Nialler dog” sagde Louis bare, hvorefter vi så bare stod og holdte om hinanden. ”Scott, du ska ingen steder hen!” råbte Louis efter ham.

”Jeg skal fucking have noget at æde, skal i andre have noget med? Jeg tager allerede noget med til Niall. Skal du have noget med Louis?” Hans stemme var forandret, ligesom den gode gamle Scott. ”Skal i andre have nogen brugere med?” han gik hen og spurgte de andre drenge.

”Jo tak” lød det fra Zayn, som ikke tænkte, at han sikkert var blevet en sød fyr nu, men jeg kendte ham godt.

”Jo, men må du godt gå ud?” spurgte Harry så, og det fik mig til at smile.

Scotts synsvinkel

Jeg fik dem alle til at tro, jeg bare ville hente noget mad til dem. Er de dumme eller sådan noget? Jeg gik nu på vejen, og hen til en burgerbar, for jo jeg skulle nok tage noget mad med til dem, men gæt hvad jeg skulle først… Hvis du gættede på, at jeg skulle lave graffiti, så gættede du fucking rigtigt.

”Men hvad?” spurgte jeg min selv om. Jeg tænkte først tilbage på Nialls råben af mig. Han skulle ikke råbe af mig, så skulle han nok få det betalt. Jeg skulle nok lave noget mere, fordi jeg lignede Niall, så det gjorde jo ingen skade på nogen. Udover Niall, den taber.

Jeg kiggede mig rundt og så der ingen var på vejen, der hvor jeg gik. Jeg trak ned i mine ærmer, så lignede jeg meget godt Niall, jeg manglede bare lige at sende et smil og skrive autografer. Jeg kunne bare ikke hans fucking autograf, så jeg måtte finde på en undskyldning. Jeg havde fået skrivekrampe, så ingen autografer.

Jeg gik videre ned af vejen og så burgerbaren, og fortsatte hen mod den. Jeg tog en stor og tung sten op og gik lidt med den i hånden, og lagde den lidt væk fra burgerbaren, så ejeren ikke kunne se, at jeg havde sådan en med mig. For jeg havde lige i tankerne, om hvad jeg skulle gøre med den sten.

”Godaften” sagde damen, som stod i burgerbaren, og det lignede hun var i gang med noget, for hun kiggede ikke på mig, da hun snakkede til mig.

”7 burgere” brummede jeg og satte mig på en stol.

”Skal være der straks” sagde damen og da hun så vendte sig om, stoppede hun et kort øjeblik og studerede mig en smule, men gik så i gang igen. ”Undskyld, kan du sige det igen?” hun tog fat i kuglepennen, og kiggede på mig med et smil. Jeg havde lyst til at kalde et eller andet, for gu’ vil jeg da ej sige det igen.

”7 burgere” brummede jeg og sendte hende et surt blik, men hun skrev bare ned på blokken, hvad jeg lige havde sagt.

”Skal du have med eller spiser du her?”

”Tror du selv, jeg spiser alle syv selv?” vrissede jeg.. Jeg var lidt sur på grund af alt det, der var sket tidligere. Niall skulle ikke råbe af mig, han skulle bare følge mig og min være måde. Han var en lille engle, og han var grim. Hun hverken smilede eller sagde noget til mig, hvilket var rart, for så kunne jeg tjekke min telefon i fred.

#Scott kom tilbage så hurtigt du kan, men tag burgerne med - Louis#

Jeg var ret ligeglad, og jeg havde udtænk min plan. Få burgerne, betale dem med drengenes penge, og så ville jeg tage den store sten og kaste igennem vinduet, hvor jeg så bagefter ville løbe afsted og hen til de andre. Og måske skulle jeg lige sende hende et smil og fortælle hende, at jeg var Niall Horan, hahah!

Der gik yderligere ti minutter før, hun var færdig. Jeg var blevet en del sulten, så var overbevist på, at jeg kom til at spise en af de andres burgere. Jeg fik betalt og fik lagt burgerne i en pose, og skulle til at gå ud igen, men hun stoppede mig ved et spørgsmål, jeg havde ventet på.

”Er du ikke Niall Horan?” spurgte hun og sendte mig endnu et smil.

”Jo” sagde jeg så venligt, jeg kunne og sendte hende et såkaldt ’Horan-smil’.

”Må jeg få et billede, så jeg kan fortælle, at selve Niall Horan har købt sin mad her hos mig?” hun så på mig med nogle store runde øjne.

”Selvfølgelig må du det” Jeg beholdte det samme smil på, og hun tog et kamera frem og tog først et billede af mig alene med posen i hånden, hvorefter hun satte kameraet på bordet, og satte det til at tage et billede, hvorefter hun stillede sig hen ved siden af mig, og jeg tog min arm om hende og smilede til kameraet. Tænk, at folk faktisk var så naive at tro, at jeg var Niall. Folk var alt for dumme, de kunne af og til være dummere end Niall, men det var sjælden, ingen kunne være dummere end Niall.

”Tak skal du have, og velbekomme” sagde hun med et større smil end før. Jeg sagde selv tak og gik min vej, hen til stenen. Jeg satte hurtigt maden fra mig, og tog stenen op i favnen, hvorefter jeg gik hen til vinduet. Damen så mig, hvilket bare var et ekstra bonus, så kylede jeg den igennem vinduet, og jeg kunne sagtens høre hende bande og løbe ud efter mig, men jeg var hurtigt og løb hurtigere.

”Hvad fanden har du gang i?! Du kommer fan’me selv til at betale!” Hendes stemme blev svagere og lavere, siden jeg løb alt, hvad jeg kunne tilbage. Og da jeg kom tilbage så jeg en vagt stå og vente på mig.

”Scott, hvad har du nu lavet?” spurgte en vagt og tog fat i min arm.

”Ingenting, der var bare fans. Jeg ville væk fra dem” sagde jeg, og prøvede at virke ærlig. Han slap mig heldigvis og lod mig komme ind og jeg gik ned mod de andre drenge. Jeg kunne høre de andres stemmer og de lød ikke specielt glade.

”Han er ude i noget lort” det lød som Louis, der snakkede.

”Så er der mad!” sagde jeg og prøvede at lade som om, jeg intet havde gjort.

”Det var på tide, efter al den ballade du har lavet” Niall rev posen ud af hånden på mig og delte burgerne ud til os alle sammen.

”Scott, det kan ikke blive ved på denne her måde. Du burde se dig om. Du såre Niall, du laver ballade, du får Niall til at betale for alle bøderne, fordi du udgiver dig for at være ham. Det er fan’me ikke i orden” Zayn lød ikke glad, og jeg var ligeglad. Det var Zayn, vi snakkede om, og ham var jeg også lige glad med. Han var jo med i Nialls band, og dem der kunne lide ham, kunne jeg ikke lide.

”Scott!” Nialls stemme lød ud for mit øre.. ”Tag dig fucking sammen! Jeg kan ikke kende min egen bror, og jeg troede, vi var de bedste venner. Du lukker dig selv ude af fællesskabet, hvor du skubber dig selv og os andre væk. Det er din skyld alt sammen” Han råbte af mig, men jeg trak blot på skulderen og lod ham råbe af mig, mens jeg gik i gang med min burger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...